Som mange måske ved, blev der for nyligt afholdt valg i Pakistan. Den vestlige dækning af valgene har været meget mangelfuld, da man kun har valgt at fokusere på de steder, hvor muslimske fundamentalister blev valgt. Deres idé med dette er selvfølgelig at give folk i Vesten et billede af Pakistan som et tilbagestående og fundamentalistisk land. I valgkredsen NA-139 Kazur II var billedet dog et helt andet. Her stillede en pakistansk marxist ved navn Manzoor Ahmed nemlig op for partiet PPP (Pakistan People's Party), og han blev valgt ind i parlamentet. Dette oven i købet på trods af, at medierne støttede den ene modkandidat, samtidig med at flere af modkandidaterne tilhørte nogle af Pakistans rigeste familier og derved havde betydeligt flere midler end Manzoor. Partiet han stillede op for – PPP – er et parti med rødder tilbage i arbejderopstandene i slutningen af 60'erne. Flertallet af ledelsen er både rige og store landejere, men på det seneste er modstanden imod dem blevet større, og de marxistiske ideer har fået mere indflydelse blandt medlemmerne, hvilket gjorde, at en mand som Manzoor Ahmed kunne stille op.

Da valgkampen begyndte at komme i gang, kunne folk se, at her var en mand, der kæmpede for dem og ikke bare for at rage mest muligt til sig. Dette betød, at støtten til ham var overvældende. Hans valgmøder blev større og større for hver uge, der gik indtil, de sidste 20 møder, hvor der mødte mere end 10.000 mennesker op. Der blev også holdt nogle separate møder for kvinder, eftersom kvinderne i nogle områder i Pakistan er meget undertrykte og ellers ikke ville kunne møde op. Som kampagnen skred frem begyndte flere og flere folk også at donere penge til hans kampagne, dette på trods af at almindelige arbejdere i Pakistan ikke lige frem svømmer i penge.

Regimet prøvede selvfølgelig på selve valgdagen at fuske med stemmeoptællingen, som de også har gjort i resten af landet. De måtte dog opgive i NA-139 Kazur II, da støtten til Manzoor Ahmed var så overvældende, at de var bange for folks reaktioner. I andre valgkredse, hvor socialister stillede op, havde styrets folk dog held til at fuske med stemmerne endog ganske åbenlyst – dette viser hvor bange den pakistanske elite er for at de marxistiske idéer får tag i befolkningen og får gjort op med dem og deres styre.

Valget af Manzoor Ahmed er et kæmpe skridt fremad for den pakistanske arbejderklasse, ikke fordi man vil kunne få gennemført nogle forbedringer i parlamentet, som ikke har nogen reel magt under Musharrafs diktatur. Men fordi det kan bruges som et talerør til at få de marxistiske idéer ud til en større del af befolkningen og få skærpet kampen for bedre forhold, en kamp der uløseligt hænger sammen med kampen for socialisme.