I oktober 1929 brød børsen Wall Street i New York sammen. Dette var katalysator for en verdensomspændende krise. Med et par års forsinkelse viste krisen sig også at få stor effekt i Danmark, og dømte tusinder af arbejdere til et liv i nød og arbejdsløshed. Vi fortsætter her vores artikelserie om arbejderbevægelsens historie.

Dette er fortsættelsen på den serie af artikler som vi kører om den danske arbejderbevægelses historie. Den handler om situationen i 20'ernes Danmark, Arbejdsmændenes konflikt, bruddet med DSF, m.v.

791px-1944_NormandyLSTI juni var det 60 år siden, at de allierede gik i land i Normandiet på D-dag. Lederne af stormagterne var til stede til de officielle ceremonier, en langt mere pompøs fejring end 50-årsjubilæet. Dette har mere at gøre med politik i dag end begivenhederne for 60 år siden. Selv om det var et brutalt og bittert slag, hvor mange soldater måtte lade livet, blæser propagandaen i dag D-dagens betydning helt ud af proportioner i forhold til krigens overordnede udvikling. En langt større og mere blodig krig blev udkæmpet på østfronten. Det var faktisk den røde hærs hurtige fremgang, der til sidst tvang de allierede til at åbne fronten i Frankrig i et forsøg på at hindre, at russerne tog hele Tyskland.

banner_reichstag_14I anden del af artiklen ser vi nærmere på manøvrene mellem amerikansk og britisk imperialisme, deres modstridende interesser og deres fælles kamp mod Sovjetunionen. Så længe de havde brug for Ruslands hjælp til at besejre Tyskland og Japan - og til at holde Europas arbejdere tilbage - forblev de "allierede". Da krigen var overstået kom de virkelige modsætninger op til overfladen, og den "kolde krig" begyndte.

Påskekrisen viste klart, at overklassen ikke havde nogen hæmninger med at stoppe arbejderne. Der kan ikke være nogen tvivl om, at hvis ledelsen af Socialdemokratiet havde ville det, kunne de have taget magten. Desværre var højrefløjen i Socialdemokratiet for stærk, og den revolutionære venstrefløj var for svag. Opgivelsen af kampen var en kapitulation overfor arbejdsgiverne.

Her følger 3. og sidste del af "Læren af Chile". Alan Woods behandler i dette afsnit hvordan det videre udvilklede sig i Chile efter militærkuppet. Læs også del 1 og del 2. Download hele dokumentet som PDF-fil

Efter en pause fra maj 2003 nummeret af Socialistisk Standpunkt genoptager vi nu serien om arbejderbevægelsens historie. De tidligere dele kan læses på www.marxist.dk.

Mens vi tæt følger udviklingerne i Bolivia, der den seneste uge har været på randen af revolution, tillader vi os at tage et kig tilbage på fortidens erfaringer. I år, 30. år efter borgerskabets kup i Chile, er det stadigt lærerigt at tage et kig på fortidens erfaringer. Det dokument vi nu afslutter offentliggørelsen af, er oprindelig skrevet i 1979 af Alan Woods, men dens analyse er mindst lige så relevant i dag som den var 1979.

Den 11. september i år var det 30 år siden den folkevalgte præsident, Salvador Allende fra Chile, blev myrdet og arbejderregeringen afsat af et blodigt militærkup med General Pinochet i spidsen. Dette skyldtes arbejderregeringens inkonsekvente politik.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.