Vi er stolte af for første gang at kunne præsentere bogen "Ti dage der rystede verden" på internettet på dansk. Her bringer vi forord af Lenin, John Reeds egen indledning og forklarende noter.

Her bringer vi Kapitel 1 af John Reeds bog "Ti dage der rystede verden". Første kapitel handler om baggrunden for oktoberrevolutionen, den sociale armod i Rusland, arbejdernes organisering og borgerskabets mod-offensiv. Vi vil fremover bringe et nyt kapitel hver mandag.

I dag den 7. november, for 87 år siden, hændte noget, som marxister anser for at være den største begivenhed i menneskehedens historie. Tusinder af almindelige arbejdende mennesker og bønder tog deres egen skæbne og liv ind i deres egne hænder, de smed kapitalisterne, de rige godsejere og pengemændene på porten og forsøgte at opbygge verdens første arbejderstat. Den russiske revolution ændrede fundamentalt set på historiens gang og sendte chokbølger ud igennem hele samfundet. Vi minder vore læsere om at vi tidligere har udgivet to artikler om emnet som kan findes her:
Den russiske revolution - Del 1
Den russiske revolution - Del 2


Desuden vil vi begynde at udgive bogen "Ti dage der rystede verden", af John Reed her på marxist.dk. Bogen beskriver er en slående raportage om selve revolutionen af en mand som selv har oplevet begivenhedernes gang. Vi starter med første kapitel imorgen.

Det internationale forlag, Wellred Books, tog for omtrent et år siden en beslutning om at genudgive en række bøger af den russiske revolutionære leder, Leon Trotskij. Blandt andet skrev Trotskij en bog om sin teori om den permanente revolution. Hvad betyder det? og er det stadig relevant idag?

I oktober 1929 brød børsen Wall Street i New York sammen. Dette var katalysator for en verdensomspændende krise. Med et par års forsinkelse viste krisen sig også at få stor effekt i Danmark, og dømte tusinder af arbejdere til et liv i nød og arbejdsløshed. Vi fortsætter her vores artikelserie om arbejderbevægelsens historie.

Dette er fortsættelsen på den serie af artikler som vi kører om den danske arbejderbevægelses historie. Den handler om situationen i 20'ernes Danmark, Arbejdsmændenes konflikt, bruddet med DSF, m.v.

791px-1944_NormandyLSTI juni var det 60 år siden, at de allierede gik i land i Normandiet på D-dag. Lederne af stormagterne var til stede til de officielle ceremonier, en langt mere pompøs fejring end 50-årsjubilæet. Dette har mere at gøre med politik i dag end begivenhederne for 60 år siden. Selv om det var et brutalt og bittert slag, hvor mange soldater måtte lade livet, blæser propagandaen i dag D-dagens betydning helt ud af proportioner i forhold til krigens overordnede udvikling. En langt større og mere blodig krig blev udkæmpet på østfronten. Det var faktisk den røde hærs hurtige fremgang, der til sidst tvang de allierede til at åbne fronten i Frankrig i et forsøg på at hindre, at russerne tog hele Tyskland.

banner_reichstag_14I anden del af artiklen ser vi nærmere på manøvrene mellem amerikansk og britisk imperialisme, deres modstridende interesser og deres fælles kamp mod Sovjetunionen. Så længe de havde brug for Ruslands hjælp til at besejre Tyskland og Japan - og til at holde Europas arbejdere tilbage - forblev de "allierede". Da krigen var overstået kom de virkelige modsætninger op til overfladen, og den "kolde krig" begyndte.

Påskekrisen viste klart, at overklassen ikke havde nogen hæmninger med at stoppe arbejderne. Der kan ikke være nogen tvivl om, at hvis ledelsen af Socialdemokratiet havde ville det, kunne de have taget magten. Desværre var højrefløjen i Socialdemokratiet for stærk, og den revolutionære venstrefløj var for svag. Opgivelsen af kampen var en kapitulation overfor arbejdsgiverne.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.