Jernbanearbejdernes Landsklub og formand Thomas Boldt med næven. foto: Jernbanearbejdernes LandsklubJernbanearbejdernes Landsklub blev født i kampens hede og er hurtigt blevet en af de mest aktive faglige klubber. Vi har interviewet klubbens formand, Thomas Boldt, om klubbens tilblivelse og perspektivet fremover.
Jernbanearbejdernes Landsklub er en ny spiller på den faglige bane. Selvom klubben officielt først blev til i efteråret 2019, så blev den alligevel en af de mest synlige faglige klubber i København under OK20-forhandlingerne, og tilblivelsen har da også været undervejs i et stykke tid:
”Det hele startede, da DSB meldte ud, at de ville melde sig ind i Dansk Industri (DI)”, fortæller Thomas Boldt, som er formand for og en af medstifterne af klubben. Det var tilbage i 2017. DI er en arbejdsgiverorganisation for private virksomheder, og derfor kom det i Arbejdsretten, da DSB, et statsligt firma, ville melde sig ind i DI. Arbejdsretten gav dog DSB medhold, og i 2018 meldte DSB sig ind i DI. Dermed meldte en statslig virksomhed sig ind i privat arbejdsgiverorganisation og under dens vilkår.
Da DSB overgik til DI, betød det, at overenskomsten samt mere end 100 lokalaftaler, som regulerer løn, arbejdstid, medarbejderindflydelse og mange andre ting blev sagt op. I denne overgang så toppen af DSB sit snit til at forringe løn- og arbejdsforhold for arbejderne i virksomheden. Det drejede sig især om forringelser af arbejdernes arbejdstid og reducering af antallet af tillidsmænd.
En streg i sandet
Som modsvar på DSB’s angreb startede fagligt aktive kampagnen ‘Fair Forhold’. ”DSB’s udspil til en overenskomst var ikke holdbar for os menneskeligt”, fortæller Thomas, som var med i kampagnen, og fortsætter:
“Flere og flere begynder at slutte sig sammen og sige: ‘Det der, det gider vi ikke finde os i!’. Konsekvensen blev tydelig, da vi nåede foråret, og arbejderne sagde: ‘Nu må vi trække en streg i sandet’”.
DSB-toppens store angreb skabte en modreaktion i foråret 2019. Dansk Jernbaneforbund var gået med til at reducere antallet af tillidsmænd fra 99 til 41, hvis forhandlingerne i de andre delaftaler også faldt på plads. Men toppen af DSB fjernede tillidsmandsbeskyttelse på alle tillidsmand, inden forhandlingerne var endeligt afsluttet.
Det blev dråben for jernbanearbejderne. Efter flere mindre arbejdsnedlæggelser så udviklede strejkeånden sig blandt arbejderne. Den 1. april 2019 nedlagde lokomotiv- og togførerne arbejdet, som lammede al togtrafik på Sjælland og skabte problemer i resten af landet. Med truslen om endnu en strejke få dage efter krøb slipsedrengene fra direktionsgangene i DSB tilbage til forhandlingerne.
Til strejken mødte andre faggrupper op for at vise deres solidaritet og ‘Fair Forhold’-kampagnen blev en kamp, som arbejdere fra andre brancher deltog i: ”Vi fik skabt et samarbejde på tværs, ikke kun inden for DSB og jernbanearbejdere, men med andre brancher, for de har også horrible forhold”, forklarer Thomas. Det samme sammenhold gik igen under OK20-forhandlingerne på tværs af fag.
Det var i kølvandet på ‘Fair Forhold’-kampagnen, at idéen til Jernbanearbejdernes Landsklub blev skabt som en faglig aktiv klub. Den blev startet op for at styrke fagforeningen, Dansk Jernbaneforbund. Men den blev i høj grad også oprettet som en kritisk stemme og for at ændre den måde som fagbevægelsen er blevet kørt på i mange år. Den har desværre betydet, at fagforbundene har blødt titusindvis af medlemmer. Under konflikten blev der skabt et sammenhold, som de aktive ville arbejde videre med.
Det lykkedes dem at få tillidsmændene tilbage i den periode, hvori der blev forhandlet, så kampen betalte sig. Efter Thomas overbevisning var det, fordi de organiserede sig og sagde fra: ”Fagforeningen er ikke stærkere end de medlemmer, som den repræsenterer. Så hvis vi sidder hjemme i sofaen, er det svært at stå op og opponere inde ved forhandlingsbordet. Vi må erkende, at man må tage ansvar selv”.
Alle på vagt
Det er ikke en nem opgave som, de faglige aktive i Jernarbejdernes Landsklub har stillet sig selv. Den offentlige transport har været under hårdt pres i mange år, og det gælder også togtrafikken. Priserne bliver sat op, stationer bliver nedlagt, og der bliver flere problemer på toglinjerne. Togtrafikken bliver slanket, inden den i fremtiden skal privatiseres fuldstændigt.
Der er to grupper, der betaler for denne udvikling: de ansatte, som bliver trykket ned i løn og får smadret arbejdsforholdene, og på den anden side de borgere, der har brug for den offentlige transport. Det bliver en ond cirkel, hvor der kommer færre passagerer, som benytter sig af togforbindelserne, fordi der bliver skåret ned, eksempelvis ved at flere stop skæres fra og lukkes ned: ”Jo mere du skærer ned, jo færre kommer der”, siger Thomas.
Derfor giver Thomas heller ikke meget for de seneste års politikersnak om at få udlignet forskelle i Danmark:
”Politikerne snakker om et Danmark i balance; men hvad hjælper det at rykke statslige virksomheder til udkanten, hvis du samtidig skærer muligheden for at komme rundt med offentlig transport væk? Det hænger ikke sammen”.
Men mens togpersonale og passagerer skal lide under et brutalt effektiviserings- og nedskæringsregime, så griner de høje herrer i den allerøverste top i DSB hele vejen ned til banken:
”Alene bestyrelsen i DSB er steget med 7,75% i løn på ét år. De ni medlemmer, der sidder i bestyrelsen, blev altså en meromkostning på 1,9 mio. Men det skal åbenbart ikke standses”, fortæller Thomas.
Mens direktørerne ufortrødent fylder lommerne, står Jernbanearbejdernes Landsklub over for en stor opgave med at forsvare løn- og arbejdsforhold. Opgaven for fremtiden er ifølge Thomas at opbygge et endnu større fællesskab: ”Vi skal danne et stærkt netværk bag fagforeningen”.
Den generelle fagbevægelse har i lang tid været på tilbagetog i defensiven og mistet medlemmer. Men i de seneste par år har vi set en genoplivning i dele af fagbevægelsen på initiativ fra medlemmerne i bunden. Det var ikke kun tydeligt i optakten til og under forhandlingerne med OK20. Flere militante arbejdskampe de sidste år er beviset på, at faglig organisering stadig er vejen frem i 2020. Jernbanearbejdernes Landsforbund er ligeledes et bevis på, at det kan betale sig at organisere sig og kæmpe. Thomas lover, at det er langt fra det sidste som, vi har set til den nye faglige klub:
”Udfordringerne er store og mange, og hvis vi ikke alle står på vagt, så kommer den almindelige arbejder til at betale. Derfor er det vigtigt, at klubben har et stærkt fundament. Antal giver mod, og mod giver styrke. Den har vi alle sammen brug for og skaber et stærkt fællesskab.”