Arbejderpartierne må bakke op om de strejkende
- Detaljer
- Skrevet af Lasse Bertelsen
Faglig kamp og politisk kamp
Men også arbejderpartierne, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, må på banen. Især de borgerlige partier har angrebet båndene mellem fagbevægelsen og arbejderpartierne, til trods for at de borgerlige partier modtager gigantiske millionbeløb fra arbejdsgiverne. Men båndene mellem fagbevægelsen og arbejderpartierne er af helt afgørende betydning. Arbejderpartierne bør videreføre arbejdernes kamp i Folketinget. Både når det gælder kampen for efterløn, udvidet dagpengeret og forsvar for velfærden. Men også når det gælder faglige kampe, ikke mindst en så principiel som den nuværende.
Arbejderpartierne bør lægge pres på at folketinget og kræve at offentlige IT opgaver udføres under ordnede forhold og ikke af firmaer, der underminerer lønmodtagernes leveforhold. Derudover bør partierne, sammen med fagbevægelsen og de strejkende organisere en landsdækkende solidaritetskampagne, der kan sikre øget opbakning til de strejkende. Lokalafdelingerne af arbejderpartierne må organisere aktiv opbakning til blokaderne.
En rød regering må stå på arbejdernes side
Et af kravene til en forhåbentlig kommende regering med Socialdemokratiet og SF (og hvis det stod til denne avis også gerne Enhedslisten) må være at vigtige IT-opgaver som dem CSC i dag udfører, i fremtiden bør udføres af et statsligt firma, med pligt om at genansætte alle de strejkende på deres gamle overenskomst.
CSC har haft megen gavn af det politiske system: loftet over fradraget for fagforeningskontingenter der også rammer konfliktbidraget, blokadeforbud, politiet og arbejdsretten er på deres side osv. Opsiges overenskomsten er der ingen love eller regler, der beskytter de ansatte. Konflikten på CSC må politiseres – kampen må tages op inde i arbejderpartierne – det er deres pligt at støtte enhver arbejdskamp og tage arbejdernes krav op i Folketinget, både nu når de er i opposition og når de forhåbentlig får regeringsmagten efter næste valg. Derudover har partierne et kæmpe netværk på alle landets arbejdspladser – gennem partierne kunne der organiseres enorm sympati.
Vi opfordrer derfor også de strejkende til at blive aktive i arbejderpartierne og kæmpe for en ny rød regering der fører arbejderpolitik.