Som beskrevet i en anden artikel er industrilærlingene på Københavns Tekniske Skole på Tuborgvej i kamp mod dårlige forhold og for en bedre uddannelse. Vi snakkede med et par af lærlingene om problemerne og formålet med det faglige møde torsdag.


Mads

”Det er irriterende, at læreren skal rundt til tyve elever og forklare det samme. Der er for lidt tid og for få lærere. Vi holder et møde, fordi forholdene er dårlige. Det er ikke sikkert, at der sker noget, men der sker helt sikkert ikke noget, hvis vi ikke prøver. I mandags startede vi kvart over ti, men så skulle læreren over til nogle andre, og derefter så vi ham ikke i halvanden time. Man skulle tro, at der er ordentlige rammer på en skole, men de forhold, der er her, er useriøse – det giver også useriøse elever. De dårlige forhold har noget med penge at gøre.”

Eugene

”Der mangler mange ting, og der er ikke nok lærere. Der går mellem en halv og en hel time, hvis jeg skal have hjælp. Desuden mangler der meget værktøj.”

Alex


"Vi føler, at vi bliver snydt. Vi får ikke den uddannelse, vi skal have. Hvis vi er i værkstedet og man har problemer, så skal man have hjælp, men læreren har for mange elever. Jeg ved ikke, hvor mange penge, der er, men der burde blive gjort noget for at løse problemet, for det er stort."

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.