Forhandlingerne om den næste overenskomst for de over 600.000 offentligt ansatte i stat, amter og kommuner er i fuld gang.
Forhandlingerne skal være færdige til 1. april 2005. D. 3 december nåede KTO (forhandlingsfællesskab for en række af fagforeningerne for de offentligt ansatte indenfor amter og kommuner) en delaftale med arbejdsgiverne.
Real-lønnedsgang
Et af hovedkravene fra de ansattes side var generelle lønstigninger. Et krav som KTO mener at have opnået med denne delaftale. Aftalen siger, at alle ansatte stiger et løntrin, og de på nederste løntrin stiger to trin, indenfor det første overenskomst-år. Dette lyder jo sådan set ret godt, men når man ser på virkeligheden ser det måske knap så godt ud - det svarer til lønstigninger på ca. 1,5%. Dette skal modsvares af en forventet inflation på 2% i år 2005 (ifølge finansministeriet) - altså reelt en lønnedgang. FOA siger da også på sin hjemmeside, at der stadig mangler en del - fx at KTO opnår at forhandle sig frem til reallønsfremgang. Samtidig er kravet om afskaffelse af Ny Løn ikke blevet indfriet.
Den anden del af delaftalen er, at kvinderne nu får udbetalt pension under hele barselsorloven - endnu et godt resultat - men et resultat der burde have været en selvfølge for mange, mange år siden.
Overenskomsten løser ingen problemer
Disse små fremskridt kan højst ses som et fuldstændig utilstrækkeligt plaster på et kæmpe betændt sår. Sandheden for de fleste offentligt ansatte er, at de sidste mange år har budt på nedskæringer, øget arbejdstempo, stress, fyringsrunder, usikkerhed om fremtiden osv.
Blandt FOA's medlemmer er antallet af sygefraværsdage pr. år dobbelt så højst som blandt privatansatte, ifølge en undersøgelse skyldes dette først og fremmest arbejdsmiljøet.
Dette er spørgsmål, som overenskomsten overhovedet ikke berører. Når man nedslides eller bukker under pga. stress er en lønfremgang på 1,5% det samme som at blive holdt for nar.
De offentligt ansatte må kræve at spørgsmålet om arbejdsmiljø inddrages i overenskomstforhandlingerne. Enhver nedskæring fra arbejdsgivernes side må ses som et brud på overenskomsten.
Fremtiden yderst usikker
Som nævnt var det et klart og tydeligt krav fra medlemmerne at ny løn skulle afskaffes. De offentlige arbejdsgiver fik det igennem ved at love at dette var et retfærdigt lønsystem, der belønnede dem der virkelig gav en indsats. Sandheden er at Ny Løn kræver en kæmpemæssig administration (hver arbejdsplads skal holde individuelle møder om hvem der skal have tillæggene) og at det er minimale beløb det drejer sig om. Resultatet har været at opmærksomheden er røget væk fra de dårlige lønninger, for at kollegaer i stedet skal kæmpe imod hinanden for at kunne få tillæggene. Efter at have eksisteret i næsten 10 år, er det nu tydeligt for alle offentligt ansatte at systemet kun bør have én fremtid, nemlig turen ned i skraldespanden. Trods flere faglige leders ytringer om at de går imod Ny Løn ser det ud til at den ikke bliver afskaffet. Et overenskomstforlig med Ny Løn kan ikke accepteres.
Derudover byder fremtiden på den store gyser - kommunalreformen. Denne reform betyder, at over 600.000 ansatte i kommuner og amter skal skifte stilling, og ingen ved rigtig hvad, der skal ske endnu. Budene lyder på, at reformen kommer til at koste op mod 10 mia. kr. Men hvor skal disse penge komme fra i disse skattestopstider? Svaret må være i den offentlige sektor selv - det ser derfor ud til, at endnu flere offentligt ansatte må forlade deres job og stille sig op i arbejdsløshedskøen, og at andre må følge slagteriarbejderne eksempel og gå ned i løn. Og midt i denne usikkerhed forhandles der så overenskomst. De offentligt ansatte må kræve at ingen fyres eller skal gå ned i løn pga. kommunalreformen. Den seneste overenskomst varede i 3 år - dette kan kun arbejdsgiverne være tjent med. Overenskomsten bør ikke være mere end et år - allerede et år fra nu kan situationen ses helt anderledes ud.
Endnu ved vi ikke, hvordan forhandlingerne ender - men der er ingen tvivl om, at meget står på spil for de hundreder af tusinder, der hver dag knokler med at passe syge, gamle, børn, undervise osv. - jobs som er absolut nødvendige i nutidens samfund, men som i dag langt fra belønnes som fortjent.
Alle ansatte i stat, amter og kommuner må lægge pres på deres fagforeninger, så de forhandler sig frem til en overenskomst der forbedrer vores forhold, og hvis ikke må vi gå i kamp for vores krav.
- For reelle lønstigninger på 5% om året
- Stem nej til Ny Løn.
- 30 timers arbejdsuge - med fuld løn og personale kompensation
- Imod forringelser af arbejdsmiljøet
- Imod fyringer og lønnedgang
- For en overenskomstperiode på et år
