Vi mødte formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO), smedelærling Rasmus Gudmandsen, til en snak om forholdene på de tekniske skoler, og hvad der må gøres.




Hvad er det største problem for eleverne på de tekniske skoler i dag?

Det er svært at sige, hvad der er det største problem, men generelt kan man sige, at der mangler penge. Det handler altså om økonomi. For eksempel er lærerfri undervisning, hvilket er helt absurd. Derudover er der på de tekniske skoler en udbredt mangel på maskiner, og der er mange gamle maskiner, som ikke svarer til dem, der er på arbejdspladserne. Det nytter jo ikke noget at bruge maskiner fra før krigen.

Generelt bør hele uddannelsesområdet tilføres flere penge. Anders Fogh siger jo, at ’når de andre er billigere skal vi være bedre’ – og så sparer han på de tekniske skoler. Det hænger ikke sammen.
Når der bliver skåret ned på de tekniske skoler, bliver det jo sværere at få uddannet folk ordentligt. Det er jo vigtigt med ordentligt uddannet arbejdskraft. Den tid, hvor man kunne blive udlært ved én maskine, er forbi.

Antallet af skolepraktikpladser (SKP) er blevet skåret fra 5.000 til 1.200. Hvorfor er det et problem?

Nedskæringerne på skolepraktikken er et problem, fordi mange starter på en uddannelse, men ikke kan gøre den færdig, når de ikke kan få praktikpladser. Det svarer til at starte på gymnasiet i, men ikke være sikker på, man får lov at gennemføre.
Et andet problem med skolepraktikken er, at lønnen er skåret ned til det halve, hvor der stadig er SKP – og de skal stadig gå lige så meget i skole som før.

Hvordan stiller EEO sig i forhold til selveje af de tekniske skoler?

Vi går meget imod selveje af de tekniske skoler. Man kan gå på skolerne og se, at der mangler værktøj, og det bliver ikke købt, fordi skolerne bruger pengene på reklamer for at tiltrække nye elever i stedet. De opfatter eleverne som en vare, og det synes jeg er meget forkert.

Hvad kan lærlingene gøre for at gøre forholdene bedre?

Der er mange, der brokker sig i kantinen. Men hvis vi brugte al den tid, der bliver brugt på brok i kantinen til at protestere, så kunne vi helt sikkert få noget ud af det. Det er vigtigt, at man står sammen, hvis man skal ændre tingene og råbe politikerne op.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.