Forliget, som FOA’s hovedbestyrelse har indgået med arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL) lever ikke op til de krav, man gik ind i konflikten med. Ansvaret for, at kravene ikke er blevet opfyldt, hviler tungt på lederne af de fagforbund, som bevidst har lurepasset og ladet FOA og Sundhedskartellet kæmpe alene.

Første maj 2008 står i kampens tegn. Den største strejke blandt de offentligt ansatte nogensinde er i gang med krav om højere løn og ordentlig og offentlig velfærd. Den danske arbejderklasse viser nu, og har de seneste mange år vist, at den er parat til at kæmpe. Løbeseddel fra Socialistisk Standpunkt til årets første maj-møder. Vi ønsker alle vore læsere en god første maj.

De strejkende cyklede i fredags i demonstration fra Frederiksberg Rådhus. Der var stolthed over strejken og den massive opbakning fra befolkningen. Samtidig begynder folk at spørge sig selv om, hvad det næste skridt må være for at vinde strejken.

Strejken blandt de offentligt ansatte har nu varet mere end uge, men ser absolut ikke ud til at svækkes. Firs procent af befolkningen støtter strejken - det vil sige hele arbejderklassen. Nu må der indkaldes til en fælles aktionsdag.

Der er nu mere end tidligere et påtrængende behov for enhed i fagbevægelsen. Hvis splittelserne mellem faggrupper og forbund får lov at fortsætte og blive større, vil arbejdsgiverne få lettere ved at sejre. Strejkerne må spredes, og der må organiseres en landsdækkende aktionsdag, hvis kravet om ligeløn skal vindes.

Sidste uge afholdt 200 vrede pædagoger en demonstration imod deres egen ledelse i BUPL, der har godkendt regeringens dikterede lønramme på 12,8 procent. Rapport med fotos.

Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) afdeling 9 - København har vedtaget en udtalelse til støtte for de offentligt ansatte, der er ude i konflikt.

2500 tillidsrepræsentanter fra FOA var i dag tirsdag samlet i Odense til stormøde om konflikten. Mødet var præget af kampvilje og gejst. Deltagerne var klar til at presse den borgerlige regerings diktater tilbage. Nu er der brug for en klar plan for, hvordan konflikten vindes.

Onsdag går offentligt ansatte, organiseret i FOA og Sundhedskartellet, i strejke. Ansvaret for konflikten hviler på regeringen, der har nægtet at opfylde de ansattes rimelige krav. Målet med strejken må være klart: kravene fra arbejdspladserne må indfris:
• 8.400 til sygeplejerskerne
• 6.800 til sosu’erne.
• Tilsvarende lønstigninger (mindst 6.000 kr.) til andre faggrupper
• Fuld dyrtidsregulering, så prisstigningerne ikke udhuler lønningerne
• Nedskæringer uden om overenskomsten må stoppes

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.