Billede: socialist.netVerdensledere og forretningsfolk er en flok løgnere. Denne beskrivelse kommer ikke fra marxister eller klimaaktivister men FN’s egen generalsekretær. FN’s seneste delrapport fra april sætter en fed streg under, at COP26, Parisaftalen og klimalovene har spillet fallit. Det bliver os der kommer til at betale prisen.
”Højemissionsselskaber og regeringer vender ikke blot det blinde øje til, de kaster brænde på bålet, de kvæler vores planet på grund af deres egeninteresser i fossile brændstoffer”.
Sådan lød det fra FN’s generalsekretær, António Guterres, efter udgivelsen af hvad der måske er den sidste advarsel fra verdens klimaforskere; IPCC’s nyeste delrapport. Det er nu tydeligt for alle at Glasgow, Parisaftalen og herhjemme den danske klimalov, intet andet var end værdiløse løfter og håndtryk mellem hyklere klædt i dyre jakkesæt.
Selvom FN holder fast i håbet om at regeringer og firmaer vil ”lytte til forskerne”, ser det ikke ud til, at magthaverne har nogen intentioner om at ændre kursen drastisk. Især når både USA, England og flere EU-lande overvejer at løse den presserende energikrise, fremskyndt af krigen i Ukraine, ved at skrue op for fossile brændstoffer.
Det står klart, at vi nu har endnu kortere tid til at foretage de ændringer, der skal til for at undgå de værste konsekvenser. Jim Skea, medformand for arbejdsgruppen bag rapporten, kom med en tydelig udmelding: “Det er nu eller aldrig, hvis vi vil begrænse den globale opvarmning til 1,5C”. Ifølge rapporten skal udledningen af drivhusgasser toppe i 2025, og i 2030 skal verden have skåret 43 procent af drivhusgasserne for at begrænse fremtidig opvarmning til 1,5C over det førindustrielle niveau. Men selv med alle de nuværende klimaløfter har vi kurs mod en 14% stigning i 2030.
Et sygt system
Kapitalismen ser ikke menneskeliv, etik eller klima, den ser kun profit. Men der er ikke meget profit at hente i omstillingen af verdenens produktionsmidler til bæredygtig produktion. Teknologien, videnskaben og produktionskapaciteten, der er nødvendig for at løse klimakrisen, eksisterer allerede. Og hvis man alene skulle bedømme verdenslederne på deres løfter og patosfyldte taler, burde der for længst været handlet.
Men som systemets mand, FN-generalsekretær António Guterres udtrykte det i april i år, et halvt år efter COP26 i Glasgow: “Nogle regeringer og virksomhedsledere siger én ting, men gør en anden. Kort sagt lyver de”. Det er FN’s egen dom over årtiers forsøg på at løse klimakrisen indenfor kapitalismens diplomatiske rammer.
På trods af løfterne og hensigtserklæringerne, viser de nyeste tal faktisk, at de årlige investeringer i grøn energi er faldende. Markedet følger ikke menneskehedens behov, det følger kun kapitalismens interesser.
Klimakonferencer og klimalove har vist sig at være halvhjertede forsøg fra nationalstaternes side, på at løse problemet indenfor kapitalismens rammer. 70% af alle udledninger kommer fra blot 100 firmaer, og det er ikke et tilfælde, at mange af disse firmaer er repræsenteret til klimakonferencerne.
Klimakonferencerne har fra starten af været et sted, hvor firmaer kommer med “løsninger”, som politikerne ivrigt og ukritisk tager for gode varer. Disse løsninger lyder flotte, men søger kun at beholde status quo. En status quo som videnskaben advarer om sender os direkte i retningen mod klimakatastrofe.
Klimakrisen kan kun løses ved fundamentale ændringer i store dele af verdenens industri og energiproduktion. Men man kan ikke planlægge, hvad man ikke kontrollerer; og man kan ikke kontrollere, hvad man ikke ejer. Desuden er det nødvendigt at koordinere mellem lande og på tværs af alle sektorer. Men det er umuligt at planlægge overgangen fra fossil til grøn produktion i en verden opdelt i nationalstater, der alle skal pleje hver deres egen kapitalistklasses interesser. Det er derfor selve kapitalismens essens, den private ejendomsret og nationalstaten, der modsætter sig implementeringen af de nødvendige ændringer der skal til for at redde verdenen for klimakatastrofe.
Reformismens fallit
En ”ny” ide har nu fundet fodfæste i flere partier, bl.a Enhedslisten men også hos Dansk Industri og CEPOS, nemlig ideen om en høj og ensartet CO2- afgift. CO2- afgiften bliver præsenteret som en måde hvorpå man kan få de mest udledende firmaer til at betale for den grønne omstilling. Det ser godt ud på overfladen. Men i virkeligheden vil en CO2-afgift kun gå udover arbejderklassen, den klasse der i forvejen udbyttes og som primært står til at blive ramt af klimaforandringernes konsekvenser.
Kapitalister vil ikke frivilligt opgive profitter for at kunne betale en CO2-afgift. I stedet vil afgiften resultere i stigende priser. Klimarådet har regnet på hvor meget dagligvarers priser ville stige med en CO2-afgift på 1.500kr pr. ton. De konkluderer at f.eks. mælk ville stige 2kr, og hakket oksekød 13kr. Allerede nu oplever mange arbejdere kraftigt stigende leveomkostninger som følge af inflation, dette problem vil kun forværres af en endnu højere CO2-afgift. I sidste ende vil tiltag som dette gå ud over alle arbejdere og unge, især dem der allerede har svært ved at få dagligdagen til at køre rundt.
Den reformistiske ide om at ”puffe” til markedet i håb om at kapital vil søge hen mod grøn energi, vil gå katastrofalt ud over arbejderklassen og være den bedste måde at skabe modstand mod den grønne omstilling.
Hvad må der gøres?
Lige nu er verdens ressourcer og kapital koncentreret i hænderne på en klasse af kapitalejere som udgør et lille mindretal i samfundet. En klasse som kun bekymrer sig om profit. For at løse problemer som klimakrisen er det derfor nødvendigt at omstyrte kapitalismen, ved at ekspropriere den herskende klasses kapital og sætte den under demokratisk arbejderkontrol. Vi må gøre op med det gamle system der har haft 200 år til at løse sine klima- og miljøproblemer uden held. Vi må kæmpe for en økonomi, der tjener menneskehedens behov, i stedet for at være blinde slaver af markedet og profitmotivet. Vi må kæmpe for en socialistisk revolution.