Mattias nyMattias Tesfaye Danmarks udlændinge- og integrationsminister. Foto: WikipediaRegeringen har i samarbejde med de tidligere VLAK-partier indgået et nyt forlig om betingelserne for statsborgerskab. De danske medier har ført en ualmindelig ensidig dækning af de nye regler og har stort set kun berørt, hvordan de rammer kriminelle indvandrere i form af hjemsendelser. Men virkeligheden er, at reglerne rammer meget bredere og meget hårdere.

“Khan” er fra Pakistan og kom til Danmark i 2011. I dette interview fortæller han om de reelle konsekvenser, som den den danske stats konstant skiftende statsborgerskabsregler har for et stort lag af arbejdere i Danmark. Han kommer med et opråb til den venstrefløj og fagbevægelse, der burde kæmpe hele arbejderklassens kamp.

Khans historie

Regeringens nye statsborgerskabsregler trådte i kraft fra d. 6. maj 2021 og fungerer med et års tilbagevirkende kraft. Kravene betyder blandt andet, at man skal have været i arbejde i 3,5 år ud af de sidste 4 år. Ydermere er 5 spørgsmål blevet tilføjet til indfødsretsprøven, der efter sigende skal sikre, at ansøgeren har »forstået danske værdier«.

Khan har været aktiv statsborgerskabsansøger, siden han kom til Danmark for over 10 år siden. Dengang stod valget mellem, om han skulle søge statsborgerskab i Danmark eller i Canada. Khan valgte at tage til Danmark, fordi ansøgningsprocessen dengang var kortere her. Det skulle vise sig at være langt fra den virkelighed, han mødte i Danmark. De konstant skiftende og skærpede regler betyder, at Khan ikke længere gør sig nogen forhåbninger om udsigten til et statsborgerskab – hverken til ham eller hans datter, som er født i Danmark.

»De gør grin med folk,« fortæller Khan om sine oplevelser med ansøgningsprocessen omkring statsborgerskab.

I 2006 tog Khan til Irland og gennemførte en kandidatuddannelse. Herefter besluttede han at tage til Danmark på en greencard-ordning, fordi der gennem denne var relativt gode udsigter til en statsborgerskabsaftale sammenlignet med Khans andre muligheder fx i Canada. Løftet var, at man efter 4 år med en 10 timers arbejdsuge ville kunne få tilbudt permanent opholdstilladelse, såfremt at man havde en videregående uddannelse. Khan betalte 100 euros for greencard-ansøgningen, og 2 måneder senere fik han et visum. I begyndelsen kæmpede Khan med at finde arbejde specielt inden for sit felt. Han endte derfor med at tage jobs i hotelbranchen.

»2-3 år senere åbnede de pandoras æske af konstant skiftende immigrationslove,« fortæller Khan.

Den tidligere regering endte med at forlænge Khans midlertidige opholdstilladelse, men løftet om statsborgerskab, som Khan planlagde sin fremtid efter, skulle han se længe efter.

De nye regler, der trådte i kraft i 2016, betød at greencard-ordningen blevet hævet til en indkomstramme på 327.000 kr. om året. De nye indkomstrammer betød, at Khan havde mulighed for at lede efter faglært arbejde. Det ledte ham til i 2019 at starte på en kandidatuddannelse på Roskilde Universitet. Håbet var, at udsigterne til faglært arbejde ville blive forbedret med en dansk uddannelse i bagagen. Ved siden af sit studie arbejdede han 80 timer om måneden på et lager. I 2017 fik han permanent opholdstilladelse.    

I 2020 søgte Khan om statsborgerskab, med 3800 kroner i ansøgningsgebyr, samt 800 kroner for at tage indfødsretsprøven. Men endnu en gang har regeringens nye regler for statsborgerskabskvalifikationer kastet Khan og hans families fremtid op i luften. Med et års tilbagevirkende kraft betyder de nye regler nu, at Khan ikke kan få statsborgerskab. Forklaringen er, at Khan ikke har været fuldtidsbeskæftiget 3,5 år ud af de sidste 4 år – vel at mærke fordi Khan har været under uddannelse med håbet om at kunne leve op til de i forvejen hårde krav til statsborgerskab.

»Ansøgningsprocessen er ikke andet end et scam,« fortæller Khan.

I de sidste 10 år har han slået krumspring for at indordne sig statens konstant skiftende regler og stillet sig til rådighed for et af Danmarks mest hardcore arbejdsområder – lagerarbejde. Og endnu engang bliver han sparket væk ved døren. Var han taget til Canada for 10 år siden, havde han haft canadisk statsborgerskab nu. Uanset hvor meget man indordner sig reglerne og gør, som man bliver bedt om, er der ingen garanti for statsborgerskab og absolut ingen gennemsigtighed i reglerne i Danmark.

Hvis Khan fik fuldtidsarbejde nu i faglært arbejde, betyder de nye regler, at han ville skulle vente yderligere 4 år på måske at få statsborgerskab. Det er på trods af, at han levede op til alle kravene for statsborgerskab, da han ansøgte i 2020; han havde bestået sin indfødsretprøve og lært dansk:

»Men med den frekvens, de ændrer reglerne, tror jeg ikke på det længere« siger Khan. »4 år er en livstid i de danske immigrationsregler«. Khan føler, at det var en fejl at tage til Danmark:

»Havde jeg vidst, at det ville blive sådan her, var jeg ikke taget hertil,« fortæller han.

Khan ville gerne have dansk statsborgerskab, fordi han arbejder og studerer i Danmark. Desuden er hans datter født i Danmark, og han ønsker ikke for hende, at hun skal vokse op i Pakistan:

»Men jeg gambler også med hendes liv, når jeg bliver her,« siger han. »Som det er nu, er der ingen garanti for, at hun vil få statsborgerskab, når hun fylder 18, selvom hun vokser op her. Hun kan risikere at blive statsløs eller tvunget tilbage til Pakistan«.

Venstrefløjen og fagbevægelsen

De danske medier har i den seneste tid stort set kun dækket planerne om et udrejsecenter for kriminelle immigranter som følge af de nye regler. Khan forklarer den ekstreme ensidighed i den dækning. Først og fremmest er det ikke kun “hårde kriminelle” der bliver ramt af de nye regler. Khan og størstedelen af de arbejdere, der bliver ramt af de nye regler, er ikke kriminelle – tværtimod har de brugt de sidste mange år på at stå skoleret for den danske stat og alle deres vanvittige krav.

»Mediernes dækning er ulækker,« siger Khan, men han fortæller, at han hverken er synderligt vred på højrefløjen eller Socialdemokratiet. Den politik er, hvad man kan forvente af kapitalens lakajer. Khans frustration er rettet mod fagbevægelsen og venstrefløjen. Der er mange seriøse arbejdere, der bliver ramt af de nye regler. “Fagtoppen og venstrefløjen er out of touch med virkeligheden. For at sige det mildt,” siger Khan.

Khan fortæller om sine oplevelser som lagerarbejder i forlængelse af den seneste tids debat om forholdene på Nemlig-lagrene:

»Det er mere reglen end undtagelsen,« siger han. »Jeg har en bekendt, der faktisk endte med at at afslå et job på et Coop-lager til fordel for Nemlig, fordi lønnen var højere hos Nemlig«.

Han uddyber sin frustration over for den danske fagbevægelse:

»Det er som om, at de kun tror, at man er en del af den danske arbejderklasse, hvis man er hvid. Samtidig kigger de kun på de ordnede forhold, som var tilfældet med Nemlig. Virkeligheden er, at situationen på Nemlig er det samme i alle lagre. Der er en kæmpe stor del af arbejderklassen i Danmark, særligt dem med indvandrerbaggrund, som næsten systematisk går fuldstændig under deres radar. De forstår ikke, at migrantarbejdernes kamp er hele arbejderklassens kamp«. 

I al deres snak om truslen om “parallelsamfund” fjerner Christiansborg udelukkende fokus fra, at det er dem, der lever i det reelle parallelsamfund. Og den grundlæggende funktion er at fjerne fokus fra de reelle problemer i samfundet. Det gælder i særdeleshed den venstrefløj og fagbevægelse, der ideologisk burde kæmpe migrantarbejdernes kamp. Konsekvensen af ikke at mobilisere til den kamp er, at en kæmpe del af arbejderklassen bliver fuldstændig ignoreret – og konsekvenserne for deres fremtid, leveforhold og arbejdsforhold er omfattende og ødelæggende. Det er immigrationslovene, der bliver brugt til at splitte og demobilisere arbejderklassen. Den racistiske politik er intet andet end et springbræt, der kan blive brugt imod hele arbejderklassen og føre til dårligere arbejdsforhold over hele linjen.  

»Den venstrefløj, der ikke seriøst griber ind i det her, er en del af problemet« siger Khan.

Enhedslisten har ikke sat regeringen i mindretal på baggrund af de nye statsborgerskabsregler, fordi det efter sigende ville blive værre, hvis reglerne skulle udarbejdes af Socialdemokratiet og højrefløjen. Men lad os ikke glemme, at den nuværende regering hver dag forsøger at overgå den forrige i, hvem der kan føre den mest racistiske politik. Det er ikke mange uger siden, at Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, sammenlignede syriske flygtninge med ukrudt.

Enhedslistens “det mindste onde”-politik betyder kun, at venstrefløjen og fagbevægelsen fjerner sig fra store dele af arbejderklassen. Værst af alt demobiliserer de den bevægelse, der burde kæmpe migrantarbejdernes kamp.

En samlet arbejderklasse er den eneste vej frem

I Enhedslistens insisteren på at støtte regeringen under en falsk påstand om, at det ville blive værre med de blå partier i regeringen, har de fjernet al venstreorienteret indhold og modstand imod regeringens vanvittige, racistiske statsborgerskabsregler.

Endnu mere paradoksalt bliver det, at Enhedslisten bakker op om en regering, der konstant overgår højrefløjen i, hvem der kan gennemføre den mest hardcore udlændingepolitik. Hele idéen om, at venstrefløjen skal støtte “det mindste onde” ender grundlæggende med at være et forsvar for det mest onde.

Det demobiliserer alle de unge og arbejdere, som er mere end villige til at gå på gaden og kæmpe migrantarbejdernes kamp, og det stimulerer udelukkende racismens grundlæggende formål med at splitte arbejderklassen. Konsekvenserne for store grupper af arbejdere i Danmark, der i årevis har lagt sig fladt ned og gjort alt, hvad de er blevet bedt om i deres jagt på statsborgerskab, er dystre og usikre fremtidsudsigter. Der er en kæmpe del af arbejderklassen, der bliver efterladt på perronen i “det mindste onde”-strategien, og ultimativt ender denne tilgang med at ændre absolut ingenting.

 

Revolutionære Socialister bringer Khans historie i et forsøg på at kontekstualisere de virkelige konsekvenser af regeringens statsborgerskabsregler. Khan er selv en del af Revolutionære Socialister, fordi han mener, at vi ikke kan sikre en ordentlig fremtid for nogen, med mindre kampen med undertrykkelse foregår på en samlet klassebase med et revolutionært perspektiv på internationalt niveau. Som Khan fortæller: »Marxisme er den eneste forklaring. Og det er den eneste vej ud.«

Khan optræder i denne artikel anonymt. Redaktionen er bekendt med hans rigtige identitet.

 

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]