Læs hele Digital Revolution #3 ved at trykke her!Nedlukningens effektivitet skjuler en lidet hørt sandhed. Regeringen og myndighederne har fejlet eklatant fra epidemiens udbrud. I stedet for at sætte hårdt ind for at opspore og inddæmme smittede, lod man virus sprede sig i samfundet i den første og afgørende tid. Ingen blev testet, ingen blev sat i karantæne. Resultatet af myndighedernes laissez fair tilgang, der gik stik imod alle advarsler fra land efter land, der blev ramt, var, at antallet af smittede i starten af marts begyndte at stige dramatisk. Dette resultat af manglende handling, tvang regeringen til at lave en 180 graders vending og gennemføre en hurtig og omfattende nedlukning af store dele af samfundet. En nedlukning, der har vist sig effektiv i at bremse smittekæderne. Men hvad nu? Virussen er ikke besejret. Den er bare sat på pause.
Regeringen og myndighedernes plan er at opnå flokimmunitet gennem kontrolleret smittespredning. Men ministrene er for meget kujoner, for glade for deres ministerbiler, til at turde sige det højt. Trods regeringen og sundhedsmyndighedernes politiker-snak, hvor de med alle midler forsøger at vige uden om ordet ‘flokimmunitet’, måtte de på pressemødet den 6. april de facto indrømme, at deres strategi (‘den grønne kurve’) skal lede til flokimmunitet. Altså at 3,6 mio danskere skal smittes for dermed (måske) at blive immune, hvilket formentlig vil betyde i omegnen af 10.000 dødsfald.
Hvor langt vi er i processen, hvor mange, der er smittede i Danmark, ved ingen. For myndighederne tester kun syge. Selv sundhedspersonalet skal tigge og bede om at blive testet. Men nedgangen i antallet af indlæggelser tyder på, at smitten kun spreder sig meget langsomt under nedlukningen. Det vil også sige, at det har meget lange udsigter, før 60-70% af befolkningen er smittet, og der opnås flokimmunitet.
Marked før mennesker
Men den kapitalistiske økonomi bliver kvalt under nedlukningen. Havde økonomien ikke været underlagt markedet, men været rationelt planlagt, havde det ikke været så stort et problem. Ikke-essentiel produktion kunne lukkes ned, indtil smitten var under kontrol, massetest af hele befolkningen kunne gennemføres og virussen blive inddæmmet og knust. Ingen behøvede at blive arbejdsløse eller blive sendt til virussens ‘frontlinje’ uden grund, som det sker i dag for blandt andre bygningsarbejdere og i industrien. Men det er noget andet i et system som det kapitalistiske. Økonomien fungerer ikke rationelt, planlagt efter behov, men anarkisk og efter profit. Og i den nuværende situation er der ikke meget profit at hente. Erhvervstoppen bakkede i starten op om nedlukningen af servicevirksomhederne, i et akut tilfælde af samfundssind. Men nu er det slut. De vil tilbage til at tjene penge, koste hvad det vil.
Berlingske kræver på lederplads, at hensynet til markedet sættes over liv: “Det eneste, der for alvor kan redde de dødstruede brancher, er en hel eller delvis genåbning. Det gælder restauranter og frisører. Det er forår, og udeservering udgør næppe en voldsom smittefare. Folk er skræmte og vil næppe overrende restauranterne, men en genåbning vil forbedre humør og optimisme, som er en forudsætning for, at forbrugerne tager spenderbukserne på igen.” Vi skal spendere til vi dør, det kræver markedet.
Vi må sige det ligeud: Hvis arbejdere og gamles liv og velfærd er prisen for, at markedet kan fungere, så har vi ikke råd til markedet. Arbejderklassen, unge som gamle, er ikke slagtekvæg, som kynisk skal ofres på markedets alter.
Alle tiders chance
Overalt i medierne, selv blandt de mest kritiske eksperter, fremstilles det som om, at der ikke er noget alternativ til at lade befolkningen smitte. Men hver gang er argumentet: ‘markedet’ - ikke folkesundheden - men at markedet ikke kan være lukket ned så længe,og at vi derfor ‘må igennem det’. Det var den samme argumentation, som Boris Johnson startede med at fremføre, og som han dog måtte reversere på, særligt efter han selv røg på intensiv med COVID-19.
Vi er lige nu i en overordentlig heldig situation. Den hurtige nedlukning, og frem for alt disciplinen fra almindelige menneskers side, har givet regeringen en chance for at starte forfra og gøre, hvad de skulle have gjort fra start: Ført en aggressiv strategi om massetestning og inddæmning. Massetest er vejen til at opspore smittelommer, sætte de smittede i karantæne med fuld lønkompensation og forplejning og dermed likvidere virussen. Ifølge beregninger fra mediet Ingeniøren vil det, uden at bruge landets fulde testkapacitet, kunne lade sig gøre at teste hele befolkningen på 4 uger, hvis kapaciteterne på landets universiteter blev taget i brug, og blot 300 laboranter sat til at arbejde i skiftehold. Med yderligere ressourcer kunne den tid nedbringes yderligere. Massetest og inddæmning vil kunne begrænse smittespredningen til et minimum, indtil en vaccine eller behandling er fundet. Men det sker ikke, fordi det kræver penge. Det er billigere at kaste det hele på gulvet og lade smitten rase.
Lige nu er omkring ⅕ af alle smittede i Danmark sundhedspersoner - de der skal hjælpe os, når vi bliver syge - fordi de ikke har noget så basalt og lavteknologisk som værnemidler. I dag hylder politikerne dem og beder dem ofre sig for landet. Men de sender dem i frontlinjen uden udrustning. Myndighederne har i årevis kendt til truslen om epidemier, og endda udarbejdet beredskabsplaner. Men der er ikke blevet sat penge af til at kunne opbygge et beredskab. Lagre med værnemidler, respiratorer osv. blev set som unødige omkostninger. I stedet lagde myndighederne folkets og sundhedspersonalets sikkerhed i hænderne på markedet, med forvisning om, at hvis det blev nødvendigt, kunne markedet dét, man skulle bruge til lejligheden. Nu har virkeligheden vist, at markedet ikke kan levere. Vi må tage konsekvenserne.
Erklær krig mod corona
En ekstrem situation kræver ekstreme midler. Den danske medicoindustri bør omgående overtages og omstilles til samfundsmæssig nødvendig produktion af blandt andet værnemidler og andet nødvendigt hospitals- og hygiejneudstyr. Danmark har produktionskapacitet og viden om medicin, forskning og produktion i verdensklasse, med giganter som Novo Nordisk. Disse kapaciteter bør omgående nationaliseres, og sættes under arbejdernes kontrol for at sikre, at samfundets hensyn bliver sat øverst. Alle kræfter burde sættes ind for at udvikle vacciner og behandling, og resultaterne deles frit internationalt. Samfundet råder over alle de nødvendige ressourcer til at bekæmpe coronavirussen. De er bare under ejerskab af en kapitalistklasse, som er mere interesseret i profit end befolkningens bedste. Arbejderklassen har allerede vist, at den er klar til at yde store ofre for kollektivets sundhed. Nu er det de øverste lags tur til at betale lidt af gildet.
Epidemien er på ingen måde slut. Hvis vi følger regeringen og myndighedernes plan, så er den faktisk knapt begyndt. Der bør erklæres krig mod corona, og samfundets produktivkræfter mobiliseres for at vinde, i stedet for regeringen og myndighedernes defaitisme, som risikerer at ofre tusinder af menneskeliv på markedets alter.