Billeder af stormødet på CSS: Anders Krog og Marie Frederiksen.

I mandags mødtes flere hundrede studerende på KUA til stormøde mod "hurtigere-ud" reformen (se vores rapport her). I går var turen kommet til stormøder for de studerende på Center for Sundhed og Samfund (CSS), FARMA og SCIENCE – alle dele af Københavns universitet. Marxistiske Studerende var til stede på stormødet på CSS, hvor omkring 400 deltog. Det blev ved at strømme ind med studerende, og også gulvet måtte tages i brug for at få plads til alle.

Reformen, og de regler ledelsen for Københavns Universitet er ved at vedtage, betyder, at fremtiden er usikker for alle disse studerende, der ikke ved om de bliver smidt ud af universitetet, før de har taget eksamen, enten fordi de allerede er forsinkede med nogen fag, de dumper eller må tage færre fag for at kunne nå det hele. Vreden var til at tage at føle på. Der er en enorm ophobet frustration blandt en generation af unge, der har gjort alt hvad politikerne har krævet og skyndt sig igennem deres studier. Og som en studerende spurgte til store klapsalver ved gårsdagens møde: "hvorfor er det, vi skal skynde os igennem? Hvad er det, vi skal ud til?".

Den udbredte følelse er vantro over, at politikerne kan vedtage noget der er så drastisk og som en studerende sagde så endda med tilbagevirkende kraft: reglerne gælder allerede fra sommer. Der var en undren over hvorfor denne reform skal igennem. En forståelig undren, som studenterrådet desværre ikke rigtig gav noget svar op. Marxistiske Studerende mener der er flere svar: Det ene kom en lektor med: at der skal spares 1 mia. kr. Der spares massivt i hele det offentlige og universiteterne er ikke en undtagelse. Politikerne har givet ledelsen af KU en lovning på, at de får nogle af disse sparede penge tilbage, hvis de sænker gennemførelsestiden, hvilket er den umiddelbare baggrund for administrationens forslag. En studerende forklarede det således, at det er "langt over stregen at studerende kan ryge ud, og det eneste administrationen kan sige til det er, at så tæller den pågældende studerende ikke ned i statistikken."

En anden og bredere forklaring er politikernes jagt efter at øge konkurrenceevnen – jo hurtigere de studerende kommer ud på arbejdsmarkedet og nærmere bestemt for manges vedkommende, arbejdsløshedskøen, jo større pres vil de være med til at lægge på løn- og arbejdsforhold, så lønpresset udbredes fra de ufaglærte til også de akademiske sektorer.

Over stregen – nu må der kæmpes imod

I hele samfundet er der de seneste år opbygget et enormt pres på uddannelsessteder, arbejdspladser, på de arbejdsløse osv. Alle har forsøgt individuelle løsninger: at holde mund med kritik, at bukke nakken og knokle lidt hårdere, læse lidt mere til eksamen osv. Men tryk avler modtryk. Politikerne leger med ilden og det ser ud til, at politikerne måske denne gang har overskredet grænsen og udløser den ophobede vrede under overfladen.

De studerende er ikke skyld i arbejdsløsheden, de knokler mens de bliver kaldt dovne, de får at vide de skal redde Danmark med kreativitet, mens deres uddannelser mere og mere bliver pølsefabrikker, som en antropologistuderende udtrykte det.

Studenterrådets formand og andre repræsentanter sagde på gårsdagens møde, at hvis der var et tidspunkt, de studerende skulle kæmpe imod, så var det nu og de sagde flere gange, at det kunne blive et nyt studenteroprør. Vi er fuldstændig enige. Stemningen er der. Men ord og stemning er ikke nok i sig selv.

Reformen vil have fatale konsekvenser for tusindvis af studerende. Både på stormødet på KUA og på CSS manglende der en konkret plan for handling fra studenterrådets side, udover en "manifestation" d. 27.11. Det er ikke nok!

Der må sættes handling bag ordene – det er ikke nok at vise utilfredshed, reformen må stoppes.
Studenterrådene blev dannet for at kæmpe for de studerende interesser, det er nu de må på banen. En enkelt manifestation d. 27 er ikke nok. De stormøder der har været holdt burde demokratisk have diskuteret og vedtaget en handlingsplan op til og efter d. 27. november. Det skete ikke, de blev i stedet brugt som informationsmøder. Information er godt, men det kan ikke stå alene. Studenterrådet må fremlægge en plan for maksimal mobilisering op til d. 27, undervisningsnedlæggelse og blokader af uddannelsessteder.

Men indtil nu har Studenterrådet ikke vist initiativ i den retning – de studerende kan ikke vente på Studenterrådets ledelse. Gør SR ikke noget må de studerende tage sagen i egen hånd – indkald til stormøde på dit eget studie, nedsæt en gruppe der kan organisere kampen og inddrage flest muligt studerende.

Bevægelsen kan få sit eget momentum. En fagrådsrepræsentant sagde på mødet i går at d. 27 jo bare var starten, at det jo bare handlede om KU, men at der efterfølgende var hele reformen, der måtte bekæmpes. Hvad hun mente, der skulle ske efterfølgende var ikke klart. Men det er fuldstændig korrekt, at d. 27 blot bør være starten: det er hele reformen, der er gal og som må bekæmpes, ikke bare den ene eller anden konkrete udmøntning på KU, uanset hvor slem den er.

I stedet må studenterrådet hurtigst muligt efter d. 27, gerne allerede d. 28. november, indkalde et stormøde for alle studerende på Københavns universitet. Her må studenterrådet fremlægge en plan for den videre kamp, som kan diskuteres og vedtages demokratisk af de studerende.

På stormødet i går blev det annonceret, at studenterrådet på RUC har vedtaget at blokere RUCs administration d. 27, hvilket blev mødt med entusiastiske klapsalver. Det er godt at høre, at Studenterrådet på RUC har forstået, at KU bare er starten og at det også kommer til de andre universiteter efterfølgende. Det er positivt, at RUC støtter op, men vi mener, det ville være bedre, at studenterrådet på RUC mobiliserede alle RUCere til at deltage i demonstrationen i København og indkaldte til et stormøde, i stedet for at blokere på RUC.
Det er en kamp for alle studerende, og det forlyder at der allerede nu også er røre på Århus universitet. Danske Studerendes Fællesråd (DSF) må indkalde til stormøde for alle universitetsstuderende og gøre hvad de kan for at brede kampen endnu bredere ud.

De ansatte er også utilfredse med reformen og generelt forholdene på universiteterne, hvor der er skåret de sidste mange år. Hvor grelt det står til med arbejdsmiljøet, viser sig i det faktum, at mange undervisere ikke tør at udtrykke deres kritik åbent af frygt for fyring eller andre repressalier fra universitets ledelse.

Også andre grupper af elever og studerende må inddrages: gymnasieeleverne er oplagte. På stormødet i går blev det sagt, at DGS var lidt lunkne i forhold til at mobilisere til d. 27, med argumentet om at ikke alle gymnasieelever skal på universitetet. Vi mener det er DGS' opgave at kæmpe for gymnasieelevernes mulighed for at få en universitetsuddannelse, ligesom enhver anden uddannelse, og af en god kvalitet. Selvfølgelig bør DGS mobilisere gymnasieeleverne i kampen for ordentlige forhold på universiteterne, ligesom de bør det imod forringelser af alle andre uddannelsessteder. Derudover bør kampen forbindes med erhvervsskoleeleverne – i disse dage har lærlingene på flere tekniske skoler nedlagt undervisningen, bl.a. i Aalborg, mod forholdene for særligt dem i skolepraktik. Det er vigtigt, at regeringen ikke kan spille en gruppe elever og studerende ud mod hinanden, men at vi står sammen imod deres nedskæringer og "pølsefabriks reformer".

Sidst men ikke mindst må der rettes en appel til hele den danske arbejderklasse. Politikere og medier fremstiller de studerende som dovne og forkælede. De studerende må forklare de virkelige forhold og hvad denne reform vil betyde: at den vil betyde et yderligere pres på løn- og arbejdsforhold. Forklarer de studerende det pres, der er på dem, vil de kunne finde sympati og opbakning blandt brede lag af arbejdere, der hver dag mærker det præcis samme pres hvad enten de arbejder i det offentlige, private eller er arbejdsløse.

Det er tid til at sige stop!

Marxistiske studerende mener stadig, som vi skrev i mandags:
"er SR og fakultetsråd ikke klar til at gå forrest i at mobilisere de studerende, så må de studerende selv tage kampen op. Vi kan ikke vente til reformen er vedtaget. Administrationen skal mærke presset NU, ikke først den 27. november.
Derfor: Drag læren af den tabte SU-kamp i februar:

• Diskuter reformen på Jeres hold!
• Vent ikke på at andre kæmper kampen for Jer – stol kun på egen styrke og enhed!
• Nedlæg undervisning og spred kampen!
• Massekamp er den eneste måde at bremse angrebene!
• Kræv af studenterorganisationerne at de indkalder til undervisningsstrejke og blokade på hele KU!
• Søg enhed med de ansatte som også er ofre for forringelser!"

Derudover kan tilføjes, at det er essentielt med et stormøde for alle studerende på KU hurtigst muligt efter d. 27. november, helst allerede d. 28!

OBS:

Har du rapporter fra andre stormøder, hvad der sker på forskellige fakulteter eller andet, hører vi meget gerne fra dig – en vigtig forudsætning for kamp er at vide, hvad der foregår: kontakt os og fortæl hvad I laver. Er du enig med hvad vi fremlægger, så kontakt os også så vi i fællesskab kan kæmpe for denne linje i fagråd, studenterråd og DSF. Du kan komme i kontakt med Marxistiske Studerende via Facebook: facebook.com/marxstud