Højere pensionsalder, afskaffelse af efterlønnen og afskaffelse af et års SU på de længere videregående uddannelser. Det er den borgerlige regerings seneste udspil til angreb på den danske arbejderklasse og ungdom kaldet ”2020-planen”. Hvordan resultatet kommer til at udmønte sig, om der i det hele taget bliver et resultat før et valg og så videre, er umuligt at forudse, men borgerskabets dagsorden er klar: omkostningerne til at reproducere arbejdskraften skal sænkes. Det vil sige, at lønnen skal ned og velfærden ligeså.
2020-planen er en opfølgning på den såkaldte ”genopretningspakke”, der blev vedtaget sidste år, og som blandt andet betød en katastrofal halvering af dagpengeperioden til to år. Ifølge finansministeriets talakrobater gav ”genopretningspakken” en besparelse på 24 milliarder. I 2020-planen vil regeringen hente yderligere 23 milliarder kroner. Der er med andre ord lagt op til nye angreb på arbejderklassen og ungdommen. Alt sammen for at ”fremtidssikre dansk økonomi”.
Lønninger skal presses
Den borgerlige regering argumenterer for, at mangel på arbejdskraft i fremtiden er hovedproblemet for dansk økonomi. Derfor, siger de, skal tilbagetrækningsalderen hæves og ”unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet”. Hvis mangel på ”hænder” (et udtryk der i øvrigt viser borgerskabets foragt for arbejderklassen) virkelig var hovedproblemet, kan man med rette spørge, hvorfor grænserne er hermetisk lukkede for indvandring?
Uden for Christiansborgs virkelighedsfjerne gange, mangler der ikke ”hænder”. Tværtimod er der seks procent arbejdsløshed. Enhver forøgelse af den tilrådeværende arbejdsstyrke, uden flere arbejdspladser, betyder selvfølgelig større arbejdsløshed. Det er, hvad regeringens argument kan reduceres til: at arbejdsløsheden skal op for, at prisen på arbejdskraften kan sænkes, og profitterne forøges.
Borgerskabets ansvarlighed
Den borgerlige regering snakker med deres 2020-plan, om at ”Danmark skal føre en ansvarlige økonomisk politik”. Faktum er, at den borgerlige regering, ud fra et borgerligt økonomisk perspektiv har ført en fuldstændig skødesløs økonomisk politik i hele sin regeringsperiode. Det drejer sig ikke om, at den borgerlige regering har ladet den offentlige sektor vokse. Alle og enhver, der arbejder inden for det offentlige, har mærket de stadige besparelser. Med det seneste oplæg til 2020-planen skal der spares yderligere 23 milliarder. Nej, det handler om, at den borgerlige regering siden årtusindskiftet har gældsat landets arbejderfamilier for at udsætte en overproduktionskrise. Bortset fra Nationalbankens rentesænkninger, har det primære instrument i denne manøvre været liberaliseringen af lånemarkedet.
I Danmark har den borgerlige regering siden den tiltrådte, fået indført eksotiske og ugennemskuelige tiltag som: flex-lån, afdragsfrie flex-lån, SDO’er, ”trappelån”, mulighed for at optage lån med pant i andelsboligen og så videre, og så videre. Kreativiteten har været imponerede, når det har drejet sig om metoder til at skubbe arbejderklassen ud i stadig dybere gæld. Man må sige, at de er lykkedes til UG. De danske husholdninger, den danske arbejderklasse, er ifølge flere undersøgelser en af verdens mest forgældede. Det betyder, at der med fremtidens højere renter vil blive flyttet milliarder fra de brede massers livsgrundlag over til nationale og internationale finanskapitalister. Men det betyder også, at der er et massivt indlånsunderskud i de danske banker som løbende skal finansieres ved lån på de internationale finansmarkeder. Med andre ord er dansk økonomi underlagt de internationale finanskapitalisters nåde.
Det er for at tække disse gribbe, at regeringen gennemfører besparelser og forringelser. Regeringens 2020-plan har intet at gøre med at ”sikre balance i det danske husholdningsbudget”, men alt at gøre med at udvide kapitalistklassens profitter på bekostning af arbejderklassens og ungdommens leveforhold. Ud over at mele sin egen kage, håber de danske kapitalister, at det vil give udenlandske kreditorer tro på, at den danske regering er villig til at tage alle nødvendige skridt for at forsvare de udenlandske kapitalisters investeringer og sikre gode afkast.
De borgelige må væltes
Den borgelige regering har været – og er – en katastrofe for den danske arbejderklasse. De må og skal væltes! Men der må være et reelt alternativ til den borgerlige politik. S og SF’s ledelser er indtil nu gået med på kapitalistklassens linje om, at arbejdsudbuddet skal hæves. Det sker blandt andet gennem deres forslag om at sætte arbejdstiden op, svarende til mere end en ekstra arbejdsuge om året. Det vil være et historisk tilbageskridt for arbejderklassen. De er dermed gået med på, at det er den danske arbejderklasses lønniveau, der er problemet. Det er en stor fejl. Arbejderklassen vil ikke stemme en S-SF regering til magten, for så at opdage, at den grundlæggende set fører samme politik som de borgerlig.
Derfor er det også så meget desto vigtigere, at arbejderpartierne med S og SF i spidsen bryder med den borgerlige dagsorden. S og SF har allerede lagt op til at videreføre den gennem Fair Løsning og deres accept af EU’s konkurrenceevne-pagt, eller Euro-pagten, som den kaldes. Ydermere har de i skrivende stund meddelt, at de også vil komme med besparelser/skattestigninger svarende til regeringens 23 milliarder.
Arbejderpartierne - Socialdemokratiet, SF og Enhedslistens ledelser kan ikke hæve sig over klassekampen. Tværtimod må de gå aktivt ind i den, og gribe fat ved ondets rod og bryde med det kapitalistiske system. Det er den eneste ansvarlige og realistiske krisepolitk for Danmark og internationalt.
