Den 7. november er 75-årsdagen for Leon Trotskijs sidste offentlige tale. Leon Trotskij, stod i spidsen for den russiske revolution og senere bekæmpelsen af det truende og voksende stalinistiske bureaukrati i Rusland efter revolutionen i 1917. Hans kamp mod Stalin medførte, at han, da Stalin kom til magten, blev fredløs. Denne sidste offentlige tale, blev holdt i København, til et møde arrangeret af DSU. Trotskij var på det tidspunkt forment indrejse i mange lande, og hans familie var ligesom han, forfulgt af stalinister i hele verden.

Trotskij endte som bekendt sine dage i eksil i Mexico, hvor han blev myrdet af en stalinistisk agent i sit eget hjem i 1940. I dette hjem boede også hans barnebarn Esteban Volkov på 14 år.

Esteban Volkov blev sendt til Mexico for at bo hos hans bedstefar, efter hans halvsøster blev sendt i koncentrationslejr. Forinden var Estebans mor forsvundet i Berlin, mens hun var indlagt for en nervesygdom, Esteban var da syv år gammel. Hans far blevet arresteret af stalinister i Rusland og formegentligt skudt, man hørte i hvert fald ikke fra ham efter arrestationen. Det skete for længe siden, og Esteban husker ham ikke.

Huset i Mexico, som i dag er omdannet til et museum til minde om Trotskij, måtte holdes under skarp bevogtning. Dedikerede kommunister, som forstod situationens alvor og som støttede Trotskijs kamp, tog til huset i Mexico og hjalp med at beskytte Trotskij og hans sidste familiemedlemmer.

I Rusland foregik en decideret udrensning. Alle de som Stalin kunne se en potentiel trussel i, blev anklaget for at ville snigmyrde Stalin og de andre sovjetledere, ødelægge landet og for at konspirere med efterretningstjenesterne i på skift England, Frankrig, Japan og Tyskland. De blev også beskyldt for at være i hemmeligt forbund med Hitler og den japanske kejser for at stjæle sovjetisk territorium.

Svindelprocesserne blev fulgt af en omfattende udrensning, der berørte millioner. Mange blev henrettet uden rettergang, fordi de nægtede at vidne falsk. De anklagedes tvungne tilståelser var det eneste grundlag for processerne og dommene. Det var kun Trotskij, der var uden for Stalins rækkevidde, og ham kunne man ikke lukke munden på.

I Mexico var man klar over, at Trotskij stod øverst på alle verdens stalinisters liste over, hvem de helst så myrdet. Det var derfor heller ingen overraskelse, da der d. 24. maj 1940 trængte stalinister ind i hjemmet og gennemførte et skudattentat. Mirakuløst overlevede alle medlemmer af familien. Esteban slap med et skudhul i foden. Men det var klart, at man ikke ville kunne holde skansen i al evighed, desværre var der ikke andre muligheder for at flygte, og Trotskij blev slået ihjel den 20. august samme år. En begivenhed, som Esteban ligeledes husker levende.

volkovmuseum
Esteban Volkov er et af de sidste nulevende mennesker, som kendte Trotskij, og er også Trotskijs sidste nulevende slægtning. Når han kommer til København d. 7. november i år, vil det være en enestående mulighed for at få den sandfærdige fortælling om Trotskijs sidste år, og om det liv Trotskij og hans familie var tvunget til at leve på grund af stalinisternes forfølgelser og udrensninger.

Vores læsere opfordres til at deltage i mødet, som er arrangeret af Socialistisk Standpunkt. De praktiske informationer omkring mødet, er at finde andetsteds i avisen.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.