Natten til fredag blev et medlem af Revolutionære Socialister overfaldet af 2 unge mænd, mens han hængte klistermærker op med teksten "Hader du også kapitalismen? Så gå med i kampen for kommunisme". Men vi lader os ikke skræmme. Ethvert angreb vil kun få os til at fordoble den tid og energi, vi lægger i kampen for kommunisme. Et angreb på én, er et angreb på alle! Intet angreb vil stoppe os! Intet kan stoppe en idé hvis tid er kommet – gå med i kampen for kommunisme!

Det var foran et menneskehav på 300.000 dannebrogsvingende fremmødte, at Mette Frederiksen fra Christiansborg balkon udråbte Frederik den 10. som Danmarks nye konge. Men under den royalistiske rus ulmer en utilfredshed over status quo og en dyb mistillid til toppen af samfundet.

For knap to år siden startede krigen i Ukraine, som har sendt tusindvis af ukrainske og russiske arbejdere i døden, i en reaktionær imperialistisk konflikt mellem Rusland og vestlig imperialisme. Krigen har været en tragedie for den ukrainske befolkning, men den har derimod vist sig at være en særdeles lukrativ forretning for de danske kapitalister.

Det danske borgerskab har mistet et par erfarne hænder ved roret, og Margrethes frasigelse af tronen sker ovenikøbet på et tidspunkt, hvor kapitalismen går en alvorlig krise i møde. Alt tyder derfor på, at Frederiks regentperiode bliver langt mere ustabil og konfliktfyldt end sin mors. Fra at være et anker for systemets stabilitet, kommer kongehuset i stedet til at skærpe krisen i systemet.

Gennem de seneste måneder har vi i Danmark set en historisk stærk solidaritetsbevægelse for Palæstinas befrielse. Tusindvis af arbejdere og unge har gentagne gange stået skulder ved skulder og demonstreret mod undertrykkelsen af palæstinenserne. I første omgang forsøgte regeringen at standse solidaritetsbevægelsen ved at stemple alle, der støttede palæstinensernes frihedskamp, som terrorister eller Hamas-sympatisører. Det fejlede dog fuldstændigt, og demonstrationerne fortsatte ufortrødent med voksende styrke. Regeringen har derfor efterfølgende taget skrappere midler i brug.

Den israelske stats krig mod Gazas befolkning kan bedst beskrives som et decideret folkemord. Men vores egen reaktionære herskende klasse her i Danmark er langt fra uden skyld i dette blodbad. Mette Frederiksen og resten af lederne af det såkaldte “internationale samfund” støtter loyalt den herskende klasse i Israel, og de har alle, inklusiv de danske politikere, blod på hænderne. Imperialisterne i Washington, London, Berlin og København er lige så ansvarlige for palæstinensernes undertrykkelse og lidelse, som det israelske regime. Kampen for at gøre en ende på den igangværende krig hænger derfor uløseligt sammen med kampen mod magthaverne på tværs af hele Vesten.

For godt to år siden rullede Taliban hen over Afghanistan, imens NATO flygtede fra Kabul. Det blev på ydmygende vis enden på Vestens 20 år lange krigsindsats i landet. Ny dokumentar afslører den sande karakter af det regime, som vestlig imperialisme indsatte og holdt ved magten. Et gennemkorrupt og tyrannisk regime, hvor organiserede kriminelle i politiuniformer drev narkokarteller og åbenlyst misbrugte små drenge.

På tværs af hele verden går millioner af arbejdere og unge på gaden i solidaritet med det palæstinensiske folk. Lederne af den såkaldte “frie” verden påstår, at de forsvarer idealer som demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder, men i stedet ser vi, at de direkte angriber arbejderklassens demokratiske rettigheder for at forhindre, at der udvises solidaritet med Palæstina. Arbejdere og unge kan ikke sætte deres lid til, at politikerne rører så meget som en finger for at lindre det palæstinensiske folks lidelser. I stedet må vi støtte Palæstinas frihedskamp ved at kæmpe for at vælte borgerskabet i Danmark og i resten af Vesten gennem en socialistisk revolution!

Israels krig mod Gazas befolkning har antændt en kraftfuld solidaritetsbevægelse. Under påskud af, at kampen for Palæstinas befrielse er apolitisk, har vi imidlertid inden for bevægelsen set forsøg på at bestemme, hvilke politiske ytringer, der må fremsættes. Vi accepterer hverken at blive censureret, eller præmissen om at kampen for Palæstinas frihed er apolitisk. Hvad der er behov for, er en intifada indtil sejr!

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.