Det kapitalistiske verdenssystem rystes af den ene eksplosion efter den anden. Ustabilitet og uro er blevet dagens orden – både på det økonomiske, sociale, politiske og militære plan. Kapitalismen kan ikke løse de enorme problemer, den selv har skabt, og den har kastet menneskeheden ud i en tid med nedgang og store rystelser. Globaliseringen har draget alle verdens lande tættere og tættere ind i verdensmarkedet og viser sig nu som begyndelsen til en global krise.

Urolig periode
Uligheden stiger. Ifølge FN lever 1,2 mia. mennesker i absolut fattigdom (for under 1 $ om dagen), og skellet mellem rige og fattige lande er vokset enormt. I det ene land efter det andet viser kapitalismen sin fallit, og den verdensøkonomiske krise, der udvikler sig på trods af de fromme håb om snarlig bedring, truer med at forværre forholdene yderligere. Imperialismen, med USA i spidsen, gør sig klar til at gribe ind over for reaktionerne på kapitalismens nedtur via øget militær og mere magt. Afghanistan og Irak er kun de første skridt – vi er gået ind i en af historiens mest urolige perioder, hvor imperialisterne forbereder sig på at gribe ind over for alle, der ikke gør, som de ønsker.

Nedskæringer og pres
Kapitalismen øger ikke bare skellet mellem det fattige flertal af jordens befolkning og de få rige udbytterstater. Også i landene i Vesten vokser skellene og konflikterne, mens klassekampen blusser op. Den velfærd, som arbejderklassen kæmpede sig til i efterkrigstidens opsving, udsættes nu overalt for nedskæringer og voldsomt pres. Kapitalismen kan ikke længere tillade arbejdere den luksus, som “velfærdssamfundet” var.

EU – et redskab for kapitalisterne
I den sidste periode er verden blevet mere og mere opdelt mellem blokke af imperialistiske lande – USA, Japan, og Europa, hvor det midlertidigt er lykkedes kapitalisterne at samle sig i EU, fortrinsvis under tysk kontrol og med stærke interne spændinger og konflikter, som vil komme mere og mere i forgrunden, efterhånden som økonomien synker dybere i krise. EU er en blok mellem de europæiske kapitalister imod deres konkurrenter på verdensmarkedet, imod de tidligere kolonier i den tredje verden og imod arbejderne i de forskellige europæiske lande. Kapitalisterne og deres regeringer bruger EU som undskyldning for at skære ned og fjerne den velfærd, som de europæiske arbejdere har tilkæmpet sig i de sidste 50 år.

Internationalisme
Socialister forklarer, at det ikke er nogen løsning for Østeuropas befolkning at komme med i EU - ikke fordi vi ønsker national opsplitning – tværtimod. Socialister er konsekvente internationalister. Vi går ind for et samlet Europa, men ikke på kapitalistisk grundlag, for det vil aldrig blive et ægte fællesskab, men bare de store staters dominans og udnyttelse af de mindre.

Menneskeheden har udviklet teknologien og produktionen så langt, at der let kan laves nok til, at alle kan få et godt liv uden nedskæringer, kriser og krige. Men kapitalismen forhindrer en fornuftig brug af verdens ressourcer. Den eneste måde at få et forenet Europa og en forenet verden med fremgang og velfærd for alle er ved at sætte en stopper for kapitalismen i Danmark og i de andre lande og opbygge et forbund af socialistiske stater, hvor arbejderklassen selv kan styre samfundet til gavn for det store flertal.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.