For halvtreds år siden afsagde den amerikanske højesteret sin berømte Roe v Wade-dom, der sikrede abortrettigheder til kvinder i USA. I dag bliver de samme rettigheder tilbagerullet. Kampen for at gøre en ende på kvindeundertrykkelse må være en kamp for en socialistisk revolution.

“Klassekampen er død”. Det har altid været de borgerliges yndlingsmantra. Hvis man ser tilbage på de sidste år, kunne nogen måske foranlediges til at tro, at det også var tilfældet. Men når man ser ud over Europa i dag, er der ingen tvivl om, at klassekampen for alvor er tilbage. Og klassekampen er ikke blot tilbage. Konflikter mellem klasserne er skærpet i et omfang, som ikke er set i flere årtier.

Eksperter og medier havde udråbt forhandlingerne om OK23 til de vanskeligste i mange år. På den ene side på grund af den høje inflation, der har betydet det største fald i reallønnen siden anden verdenskrig, og på den anden side fordi den nye SVM-regering lancerede et massivt angreb på arbejderklassens arbejdstid med afskaffelsen af store bededag, netop som forhandlingerne for alvor gik i gang. Grundlaget for en storkonflikt var tilstede og eksperterne var da også tydeligt nervøse. Men hvorfor endte det alligevel med et stort JA, og betyder det, at klassekampen er afblæst?

Efter at politikerne i årtier har skåret sundhedsvæsnet i stykker, er systemet i dag så tyndslidt, at det koster menneskeliv. I stedet for at løse problemet, der skyldes udbredt ressourcemangel, benytter den nye regering lejligheden til at poste penge i privathospitalerne. Vi må kæmpe for at vælte det nuværende system, der sætter profit før menneskers behov.

Et åbent sammenstød inden for den sudanesiske stat har kastet landet ud i vold. Mindst 413 mennesker har mistet livet siden kampene brød ud lørdag den 15. april. Vi kan ikke have nogen tillid til, at det "internationale samfund" kan løse konflikten, som de imperialistiske magter selv har været med til at skabe. Den eneste vej ud af det nuværende mareridt er en genoplivning af den sudanesiske revolution, som må forsvare sig selv mod alle reaktionære kræfter gennem sine egne kamporganer.

Ligesom mange andre unge blev jeg radikaliseret online. En dag mens jeg sad og så Youtube-videoer, slog det mig som et lyn fra en klar himmel: hvordan kan vi forvente, at verden vil blive bedre, når vi alle er underlagt et økonomisk system, der belønner grådighed og udnyttelse? Løsningen på problemet var åbenlys. Vi kan ikke løse verdens problemer indenfor kapitalismens rigide rammer.

Klodens fremtid afhænger af omstillingen fra fossil til bæredygtig energi. Det er et kapløb mod tiden. Klimaforskere anslår at der er en 50% risiko for at globale temperaturer overstiger førindustrielle niveauer med 1.5 C i løbet af de næste fem år. For nylig har en række gennembrud indenfor forskning i fusionsenergi demonstreret denne teknologis evne til at levere ubegrænset, bæredygtig energi, ved at efterligne de naturprocesser der foregår i solens kerne. Forskning i denne fantastiske teknologi er på skandaløs vis blevet groft underfinansieret i løbet af de seneste 50 år. Hvorfor? Fordi det ikke blev anset for at være et profitabelt foretagende.

Som revolutionære er vores mål at forandre verden. Men hvad driver forandringer i historien? I denne artikel forsøger vi at give svar på, inden for hvilke grænser individet har mulighed for at påvirke historien, og hvorfor individet har en essentiel rolle at spille i kampen for en socialistisk fremtid.

Kun 4,5 år efter masseprotesterne omkring de Gule Veste oplever Frankrig endnu en massebevægelse. Denne gang var gnisten der tændte den franske befolkning og fik dem til at strømme på gaderne i tusindvis, et ekstremt upopulært forslag om at hæve pensionsalderen fra 62 år til 64 år.

Demonstrationer mod politivold er endnu engang brudt ud på tværs af USA. De startede i byen Memphis fredag den 27. januar efter frigivelsen af en optagelse, der viste hvordan politiet på bestialsk vis tæskede Tyre Nichols, en 29-årige fotograf, til døde. Politiets brutalitet og dets vold, der i uforholdsmæssige stor grad er rettet mod sorte mennesker og andre minoriteter, har sine rødder i amerikansk kapitalisme. I sidste ende så er racisme, ulighed og politivold alle funktioner af et samfund, der er inddelt i klasser.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.