Siden mandag den 2. oktober har sygeplejerskerne på Færøernes tre hospitaler været i strejke, som modsvar på det færøske finansministeriums overenskomstkrav, som er et direkte angreb på sygeplejerskernes løn- og arbejdsforhold. Som kommunister står vi helt og holdent på sygeplejerskernes side i deres kamp mod den borgerlige stat, en sejr for sygeplejerskerne vil være et vigtigt skridt for hele den færøske arbejderklasse i kampen for bedre vilkår.

Overalt i verden presser krisen i kapitalismen arbejdere til at kæmpe for at forsvare deres levestandard og rettigheder. Det er især tilfældet i Frankrig, som i år har lagt scene til de mest radikale klassekampe i Europa. Hvad disse kampe viser, er behovet for et revolutionært parti, som kan lede arbejderklassen til sejr.

Arbejdere i den amerikanske bilindustri har udstået årtier med faldende lønninger og forværrede arbejdsforhold. Men for nylig satte arbejderne foden ned og sagde “Nok er nok!”. Mere end 150.000 fagforeningsmedlemmer inden for den amerikanske bilindustri er klar til at strejke i forbindelse med, at deres overenskomst med disse firmaer udløb den 14. september. Der er brug for militante indsatser for at genopbygge en kampklar og slagkraftig fagbevægelse.

Følgende erklæring fra Den Internationale Marxistiske Tendens udtrykker vores solidaritet med det palæstinensiske folk. Den besvarer det modbydelige hykleri fra den vestlige imperialisme og dens lakajer, som bakker op om den reaktionære israelske stat, mens den udløser en blodig hævn over Gaza efter Hamas' overraskelsesangreb den 7. oktober. Derudover forklarer vi, hvorfor frihed for Palæstina kun kan opnås gennem revolutionære midler og omstyrtelse af kapitalismen i hele regionen.

Nagorno-Karabakh er blevet slettet fra landkortet, da resterne af udbryderregionen overgav sig til Aserbajdsjans tropper den 20. september efter kortvarige kampe, der førte til, at mindst 200 etniske armeniere blev dræbt. Ifølge de seneste rapporter er over 100.000 armeniere - næsten hele befolkningen - nu flygtet fra regionen. Endnu en gang ser vi, hvordan nationernes ret til selvbestemmelse ikke kan garanteres, så længe verden er opdelt mellem forskellige nationale herskende klasser. Kun ved at arbejderklassen på tværs af verden tager magten, kan vi gøre en ende på etniske konflikter og de imperialistiske stormagters kyniske udnyttelse af undertrykte minoriteter.

Lørdag den 7. oktober eksploderede trykkogeren der er Israel-Palæstina på uundgåelig vis på ny. Ansvaret for det nuværende blodbad i Israel-Palæstina hviler på skuldrene af den israelske herskende klasse og vestlig imperialisme, der i årtier har bakket helhjertet op om det israelske apartheidregime, og set igennem fingre med de utallige krigsforbrydelser landet har begået mod palæstinenserne. For at gøre en ende på imperialistiske krige, undertrykkelse og fordrivelse, så må vi kæmpe for at vælte det nuværende system.

Marxister står i fuld solidaritet med de palæstinensiske masser mod den brutale udvidelse af den israelske stat, men i stedet for at skabe ‘internationalt pres’ på Israel er der behov for, at arbejdere og unge organiserer sig i kampen for revolution. I denne artikel diskuterer vi kravet om boykot, frasalg og sanktioner rettet mod israelske virksomheder.

Dåsetomater kastet på van Gogh malerier, vejblokader og bankbestyrelseslobbyisme: i de seneste år har vi set forskellige grupper bruge midler som disse i klimakampens navn. Men kun arbejdere og unges forenede kamp for kommunisme kan løse klimakrisen.

Marxister anerkender de enorme fremskrift der blev opnået gennem den kinesiske revolution i 1949. Efter det kinesisk-sovjetiske brud fandt mange af Mao Zedongs slogans − ikke overraskende − et ekko på tværs af verden som et alternativ til det bureaukratiserede Sovjet. Men der er væsentlige politiske forskelle mellem de ægte marxistiske idéer og maoismen, som er vigtige at få afklaret.

Krisen i kapitalismen eroderer tilliden til det borgerlige samfund og alle dets institutioner, herunder ikke mindst kongehuset. Samtidig har hyppige skandaleroverhele Europa udstillet de royales råddenskab til et punkt, hvor de i stigende grad betragtes med ligegyldighed eller direkte afsky. I denne artikel vil vi behandle kongehusets rolle under kapitalismen og fremlægge, hvorfor marxister kæmper for en republik.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.