Klassekampen er de sidste mange år jævnligt blevet erklæret død. Det er tilsyneladende meget forældet at snakke om klasser og om kamp. Men af en eller anden grund dukker ordet op igen og igen.

Hans Scherfig var og er kendt for sine junglemalerier og hans fantastisk morsomme, men samtidig stærkt satiriske romaner. Det er al grund til at huske Hans Scherfig. Han var en forfatter, som konsekvent forsvarede arbejderklassen i sit forfatterskab og spiddede de reaktionære på det morsomste.

Skoleåret 2004-2005 vil uden tvivl komme til at stå som et afgørende år for elevkampen i Danmark. Efter 1980’ernes voldsomme elevkampe uden sejr, lå elevbevægelsen stort set død i det meste af 1990’erne. Først i slutningen af årtiet blomstrede elevkampen op igen. Specielt gymnasieeleverne, men også bl.a. folkeskoleeleverne, var på gaden igen. Gymnasieeleverne protesterede bl.a. i forbindelse med gymnasielærernes overenskomst i 1999 og dernæst mod nedskæringer rundt omkring i amterne. I 2003 var de tekniske skoleelever så også på gaden, men det var først i 2004 at det egentlige gennembrud kom.

Man kan spørge sig selv hvorfor man overhovedet gider beskæftige sig med noget så gabende kedeligt som bankerne i Danmark. Til dagligt hører man da heller ikke meget til dem. Det skulle da lige være når man får en yderst bestemt dame i røret der kraftigt minder én om det obligatoriske overtræk sidst på måneden eller når man forundres over alle de mærkværdige gebyrer der på mirakuløs vis har indfundet sig på ens kontoudtog. Men hvad er de egentlig for nogle størrelser, de banker, og hvad foregår der under den blankpolerede hverdagsoverflade? Det er ikke et helt uinteressant spørgsmål at beskæftige sig med, hvis man vil have et indtryk af hvilket samfund vi lever i, og i hvilken retning det bevæger sig i for tiden.

Det pakistanske marxistiske parlamentsmedlem Manzoor Ahmed blev løsladt natten mellem d. 16. og d. 17. april, takket være det intense pres fra masserne, og pga. den interne svaghed i regimet selv.

Nu er det officielt. De ansatte i den offentlige sektor har sagt overvældende ”ja” til deres nye overenskomst. Der spares ikke på de rosende ord om den nye overenskomst; de største lønstigninger siden 1987, solidarisk med de lavestlønnede, forbedrer ligestillingen og kamp mod stress. Hvem kan sige nej til sådanne flotte gaver?

For 4,5 år siden, januar 2001, kom Socialistisk Standpunkt nr. 1 på gaden. Avisen blev på det tidspunkt udgivet og solgt af en lille gruppe i København. På det tidspunkt var der flere der stillede spørgsmålstegn ved holdbarheden i at udgive en marxistisk avis. I samme periode lukkede LO og Socialdemokratiet deres avis Aktuelt og Enhedslisten lukkede deres avis Weekendavisen Socialisten. Det første år udgav vi 4 numre og siden er det blevet til 6 numre om året. Skeptikerne har hermed fået svar på tiltale.

Så skete det endelig for den lille Hr. Statsminister. Efter flere ynkelige franske visit, med dertil hørende slik hvor solen ikke skinner, gik hans drøm i opfyldelse. Endelig blev han en rigtig statsmand. Han fik lov at stå ved siden af verdens mægtigste mand og spejle sig i hans stråleglans, foran sine undersåtter. Men hvad gør at George Bush jr. vil tage den lange vej over dammen for at klappe den lydige spejderdreng på hovedet? Og hvordan står det til i Bushs hjemland?

I anledning af 20 året for generalstrejken i 1985, den såkaldte påskestrejke, har vi interviewet Martin Oscarsson fra den svenske avis Socialisten. Martin Oscarsson var i 85 i Danmark for at hjælpe de danske marxister med at intervenere i strejken

Dette dokument blev vedtaget på et møde i august 2004, hvor omkring 300 marxister fra 26 lande, inklusiv Venezuela og Cuba, deltog for at diskutere verdenssituationen og marxisternes opgaver.

I de sidste 10 eller 20 år er der blevet ophobet masser af modsætninger på verdensplan. Nu ser vi resultaterne. Ikke siden 1945 har vi i verdenshistorien set så enorme krampetrækninger på alle niveauer: økonomiske, sociale, diplomatiske og politiske. Aldrig før har vi set det kapitalistiske systems modsætninger komme så klart til udtryk over hele kloden.

Verdensperspektivet omhandler den ustabile situation, verdensøkonomien, USA og verden, truslen fra protektionisme, forholdet mellem EU og USA, situationen i Europa og hvad der sker i masseorganisationerne, forholdet mellem verdens lande, Irak, Mellemøsten og Afghanistan, Ustabilitet i Pakistan, Den indiske arbejderklasses kolossale potentiale, Latinamerika, Den venezuelanske revolution og Cuba.

De første 3 dele har været offentliggjort før. Her offentliggører vi del 4 sammen med de 3 foregående dele, så hele verdensperspektivet nu findes i ét samlet dokument. Del 4 handler om Ustabiliteten i Pakistan, Den indiske arbejderklasses kolossale potentiale, Latinamerika, Den venezuelanske revolution, Cuba og Masseorganisationerne.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.