Greb om begrebet: hvad betyder 'dobbeltmagt'?
- Detaljer
- Skrevet af Anders Krog
"Grundspørgsmålet i enhver revolution drejer sig om magten i staten. Uden klarhed i dette spørgsmål kan der overhovedet ikke være tale om bevidst at deltage i revolutionen, endsige lede den." - Lenin
Dobbeltmagt er en situation, som kan fremkomme under revolutioner eller revolutionære tilstande, hvis den oprørske klasse bevæger sig for at vælte det bestående, men endnu ikke er tilstrækkeligt bevidst og/eller organiseret til at tage magten. En dobbeltmagtssituation er det politiske udtryk for, at ingen af de mod hinanden kæmpende sociale klasser har overtaget til endeligt at besejre den anden.
Kvinderne og den russiske revolution
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Her 100 år efter den russiske revolution er kampen for kvinders ligestilling og frigørelse igen på dagsordenen. Sexisme og undertrykkelse eksisterer stadig i bedste velgående.
”Portene til [bomuldsspinneriet] Første Bolshaia Sampsonievskaia manufakturfabrik stod vidt åbne. Masser af militante kvindelige arbejdere oversvømmede den smalle gade. De, der lagde mærke til os, begyndte at vinke til os og råbte: ’Kom med ud! Nedlæg arbejdet!’ Snebolde blev kastet gennem vinduerne. Vi besluttede os for at deltage i demonstrationen. Et kort møde fandt sted på hovedkontoret ved portene, og arbejderne gik ud på gaden. De kvindelige arbejdere hilste arbejderne fra Nobels fabrik med ’Hurra-råb’. Demonstranterne gik mod Bolshoi Sampsonievskii prospekt.” (Revolutionary women in Russia 1870-1917, p. 152)
Nej tak til det såkaldte velfærdsflertal
- Detaljer
- Skrevet af Revolution
Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl samt 3F’s formand Per Christensen er tilsyneladende rørende enige om, at de havde samme interesse i at sikre forholdene for de danske arbejdere. Det kunne man se i et video-interview lavet af 3F’s fagblad den 13. februar.
Forbrødningen mellem DF og Socialdemokraterne gik et skridt videre end ”bare” enighed. For Mette Frederiksen ville ikke afvise at invitere DF til at blive en del af en eventuel kommende regering under hendes ledelse: ”… egentlig oplever jeg, at Kristian [Thulesen Dahl] og jeg arbejder på samme måde: Når der er et problem, der skal løses, så søger vi at finde et ordentligt svar. Det er faktisk lykkedes os på en række områder at gøre i fællesskab. Jeg er glad for samarbejdet. Og hvad fremtiden bringer, vil fremtiden vise.”
Greb om begrebet: Hvad betyder ”Borgerlig revolution”?
- Detaljer
- Skrevet af Magnus Ørberg
‘Borgelig revolution’ eller ’national-demokratisk revolution’ er i marxismen først og fremmest en betegnelse for de klassiske revolutioner, hvor borgerskabet – bourgeoisiet, som er den ejendomsbesiddende klasse fra byerne, gennem revolutionære midler omstyrtede monarkierne og adelen og satte den nuværende parlamentariske borgerlige stat i deres sted. Nogle af de første og mest kendte borgerlige revolutioner er: den engelske revolution (1640’erne), den amerikanske revolution (el. uafhængighedskrigen, 1776) og den franske revolution (1789). De primære opgaver, der blev løst ved de klassiske borgerlige revolutioner, var: Skabelsen af relativt store selvstændige nationalstater, indførelse af parlamentarisk demokrati, jordreform, der gav jord til bønderne, og sikring af den private ejendomsret.
Februarrevolutionen i Rusland 1917: At storme himlen
- Detaljer
- Skrevet af Alan Woods
Første Verdenskrig var en national katastrofe for Rusland. Fra fronten kom der nyheder om nederlag efter nederlag. Økonomiens sammenbrud betød mangel på brød. Skarer af halv-sultende og desperate kvinder stod i kø uden for butikker for at købe brød, der aldrig kom. Men i toppen af det russiske samfund var situationen meget anderledes. En degenereret og enevældig klike regerede landet med jernhånd. Velhavende aristokrater og bankfolk afholdt fester, hvor champagnen flød som vand. Officerer i tjeneste, der burde have været ved fronten, hvor deres mænd led under unævnelige rædsler, var regelmæssige gæster på ved disse anledninger. Her mængede luksusprostituerede mængede sig med millionærer og hoffolk.
Holland: Gert Wilders dom
- Detaljer
- Skrevet af Redaktionen af Vonk, IMT i Holland
Den 9. december 2016 blev Geert Wilders dømt i Haag for injurier mod en gruppe og tilskyndelse til diskrimination. Imidlertid pålagde retten ham ikke nogen straf. I dens optik blev Wilders allerede straffet nok af al den medieopmærksomhed, som retssagen fik. Samfundets reaktion til dette afspejler den polariserede situation i Holland.
Det danske borgerskab og den Russiske revolution
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Den russiske revolution i 1917 forandrede ikke blot Rusland, men verdenshistorien. Heller ikke Danmark forblev uforandret. Revolutionen førte i Danmark til, at landets største bank gik bankerot, arbejderbevægelsen splittede i reformister og revolutionære, og så var det lige før, at Danmark blev en republik.
Denne første del om Danmark og den russiske revolution omhandler det danske borgerskab, regeringen og kongehus og deres kamp mod den russiske revolution.
Uddannelsesloft smadrer unges fremtid
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgård
Med uddannelsesloftet har politikerne på Christiansborg rettet endnu et angreb imod de studerende. Denne gang fratages de studerende retten til at tage mere end én uddannelse, og med arbejdsløshed og faldende kvalitet på tværs af uddannelsesinstitutionerne, har tusindvis af unge til at få usikkerheden over fremtiden endnu tætter ind på kroppen.
Den danske regerings knæfald for Trump
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Leder: ”Jeg er overbevist om, at det dybe og varme venskab mellem Danmark og USA vil fortsætte med at vokse i din præsidentperiode”, skrev Lars Løkke Rasmussen til Donald Trump, da han lykønskede ham med indsættelsen som USA’s 45. præsident.
Piben fra de danske borgerlige politikere må siges at have fået en anden lyd, efter at Trump vandt valget. Mens Lars Løkke som dansk statsminister har udtalt sig yderst forsigtigt før præsidentvalget, holdt Løkkes forgængere sig ikke tilbage. Tidligere statsminister og generalsekretær for NATO Anders Fogh udtalte, at han ikke bare frygtede for NATO’s fremtid, men ”hele det globale samfunds”, hvis Trump blev præsident. Det ville med Fogh Rasmussens ord give plads til flere ”bad guys”. En anden tidligere Venstre-formand, Uffe Elleman, mente, at Trump var en ”trussel mod den frie verdens sikkerhed.” Men det var før valget.