Antonio Socialist Revolution USAAntonio Balmer, Socialist Revolution, USAOver hele verden begynder unge og arbejdere at røre på sig: fra Egyptens slumkvarterer til Storbritanniens nedslidte betonblokke. Flere og flere unge begynder at søge efter svar på, hvad der er galt med kapitalismen, og leder ivrigere end nogensinde før, efter et alternativ til det nuværende kriseramte kapitalistiske samfund, der intet har at tilbyde dem. Også i USA er unge nu begyndt at røre på sig. Bernie Sanders, en selverklæret socialist, fik massiv opbakning blandt amerikanerne i det forrige præsidentvalg.  For at finde ud af, hvad der ligger bag denne hurtigt accelererende radikalisering af unge i USA, har Revolution fortaget et interview med Antonio Balmer fra vores amerikanske søsteravis Socialist Revolution.

Det var især unge i USA, der støttede Sanders. Helt præcist støttede hele 85 % af unge under 30 år hans kampagne, og en national meningsmåling viste at 53 % af 18-29-årige i USA, foretrak socialisme frem for kapitalisme! Det er en udvikling som ikke må undervurderes. For Antonio begyndte kampen for socialisme dog før Sanderes kom på scenen.

Antonio var 16 år og gik i high school da krisen ramte i 2008. Krisen gik hårdt ud over byggebranchen, og hans far, der var bygningsarbejder, mistede sit job. Familien var derfor nødsaget til at gå fra hus og hjem, og måtte i stedet flytte ind hos bedsteforældrene. Antonios historie er langt fra enestående, og ifølge Antonio åbnede krisen op for en nye periode i USA, hvor et voksende lag af unge, som mærkede krisen på nærmeste hånd, begyndte at spørge sig selv: ”Hvad er der galt med kapitalismen?”.

Det har resulteret i opblomstringen af en ny venstrebølge i USA, som ofte kaldes ”the millennial left”. Det er en bevægelse primært bestående at unge, som har indset, at der ikke er nogen fremtid for dem under kapitalismen. Men som The Washington Post pointerede, så er ”the millennial left” ikke en tilbagevenden til 1960’ernes hippie-bevægelse. Tværtimod er det til tilbagevenden til 1930’ernes revolutionære socialistiske bevægelser, som søgte et reelt alternativ til kapitalismen.

Bevægelsen er samtidig langt mere klassebevidst end tidligere generationer, og unge identificerer sig i stigende grad som en del af arbejderklassen, i stedet for en del af politikernes intetsigende ”middelklasse”-kategori. Flere og flere fra den såkaldte ”middelklasse”, som basalt set er almindelige arbejdere, er i økonomiske problemer og skubbes ned i fattigdom, hvilket har fået mange til at indse at de er en del af arbejderklassen. Ingen har behøvet overbevise de unge om at de var en del af arbejderklassen; kapitalismens krisen har selv knust illusionen om middelklassen.

Utilfredsheden krystalliseres

Bevidstheden hos både unge og arbejdere bevæger sig ikke i det samme tempo. Der sker derimod lige nu en differentiering imellem forskellige lag af unge og af arbejdere i USA. Nogle lag er længere fremme end andre. Mange holder stadig fast i håbet om, at netop de, imod alle odds, nok skal klare den, men begivenheder som Bernie Sanders’ valgkamp, anti-Trump demonstrationer og nyopståede organisationer har vækket en masse, især unge, politisk til live, som har indset, at det er systemet som helhed der er problemet.

Ifølge Antonio har en radikaliserende utilfredshed længe bygget sig op under overfladen i det amerikanske samfund. Det er frustrationer som tidligere spontant udtrykte sig i bevægelser som Occupy i 2011, eller Black Lives Matter i 2014, hvor ikke bare sorte unge, men unge fra alle baggrunde samledes om at kæmpe imod politivold og hvad de så som et uretfærdigt system.

Men mens protestbevægelserne var spontane og mere abstrakte, så frembragte Sanders et konkret politiks program. Han gav unge amerikaneres frustrationer et konkret politisk udtryk, idet han sagde, at hvad der var behov for var socialisme og en revolution imod milliardærklassen.

Sanders endte, på baggrund af sit venstreorienterede program, med at blive en personificering for den utilfredshed som eksisterer i USA, som ikke tidligere havde fundet et fælles omdrejningspunkt. Dermed blev denne utilfredshed krystalliseret på et højere niveau end tidligere. 

Mange unge i USA er med Sanders’ program for første gang blevet introduceret for et venstreorienteret alternativ, og har ikke længere lyst til at gå tilbage til Hillary Clinton og ”the establishment”-politik. De har set, at der eksisterer et alternativ.

Det forrige valg udstillede systemets sminkede råddenskab, og har derfor fået et voksende lag af samfundet til, mere kritisk end nogensinde før, at stille spørgsmål ved det etablerede system, de traditionelle partier, måden valgene foregår på og mediernes rolle. Alle etablerede institutioner er i flere og fleres øjne i gang med at miste deres legitimitet.

Fra isolation til forening

Antonio fortæller desuden, hvordan venstreorienterede i USA har manglet et naturligt omdrejningspunkt, hvilket har kunne skabe en følelse af isolation, men at man blev overrasket over hvor mange der var enige med én, så snart man snakkede åbent om socialisme.

Sanders’ kampagne blev et naturligt omdrejningspunkt, som samfundets radikaliserede unge, der ellers tidligere var spredte, nu kunne nu samles omkring. Pludselig kunne en enorm gruppe unge og arbejdere se og føle, at de ikke stod alene, men at de tværtimod udgjorde en enorm gruppe. Koldkrigspropagandaens ”red scare”, som eftersigende skulle gennemsyre amerikanernes mentalitet, er med ét smeltet væk.

Forræderi ligger imidlertid medfødt i reformismen: en arv som reformisten Sanders heller ikke kunne se sig fri for. Han kapitulerede overfor establishmentet og skuffede sine følgere, men utilfredsheden blandt unge eksisterer stadig, og vokser sig stadig større. Bevægelsen bag Sanders kan sagtens mobiliseres igen. Det er blot et spørgsmål om tid, hvornår en ny person, med et radikalt program, stiller sig op, og bliver bevægelsens nye omdrejningspunkt.

Socialister svømmer med strømmen

De processer og massebevægelser vi har set udfolde sig i lande som Grækenland, Spanien, og England kommer nu endelig til udtryk i USA. Men det er ingen overraskelse. USA og alle andre udviklede kapitalistiske lande er ensartet samfund, som står overfor de samme problemer, og derfor er det kun et spørgsmål om tid før tilsvarende massebevægelser og protestbevægelser vil opstå i ét land efter det andet.

Den hastighed hvorved begivenhederne har udfoldet sig i USA, har fået unge og arbejdere til at drage avancerede konklusioner på kort tid – konklusioner om at der er behov for et socialistisk masseparti.

Som Antonio afsluttende bemærker, så har den politiske stemning vendt sig i USA. Efter i mange år at have svømmet imod strømmen, svømmer socialister for tiden med den, i et USA, der hungrer efter forandring.

Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 31, August 2017. Tegn abonnement og få bladet 10 gange om året fra 99 kroner.

[Gå med i kampen - gå med i Revolutionære Socialister]