2014-11-19 blokade AUFra onsdag d. 19. november til søndag d. 23. november var Københavns Universitet Amager (KUA) under blokade. Fra onsdag d. 19 til tirsdag morgen var Århus Universitet (AU) under blokade. Begge blokader er nu opløst, men har givet anledning til vigtige erfaringer.

Gruppen Et andet universitet havde planlagt en fuld blokade af administrationen på MEF-instituttet (Institut for medier, erkendelse og formidling) på KUA. Det affødte en parallel aktion i Århus hvor en større gruppe studerende blokerede rektoratsgangen. I København valgte de studerende at lukke blokaden, da det blev besluttet som et taktisk fordelagtigt, for at køre protesterne videre andetsteds. På Århus valgte ledelsen at sende politiet ind og rydde blokaden kl. 4.30 i morges. I skrivende stund er flere forskellige aktiviteter under planlægning og kampen er på ingen måde forbi.

Baggrunden for blokaderne er den igangværende reformbølge på universiteterne, senest set med Fremdriftsreformen og dimensioneringsplanen, som alle peger i retning af at omforme universitetet til en virksomhed kørt efter kapitalismens logik. En konsekvens af dette er den strømlining, individualisering og afpolitisering som er taget kraftigt til de seneste år. Således var et af målene for blokaderne også at åbne et rum på universitetet hvor man kunne diskutere kritik og politik, udtrykt i parolen ” Universitetet er en kampplads”. Samt at etablere en position, hvor det ikke, som tidligere, handler om at kritisere reformerne inden for deres egen logik og præmis, men at kritisere selve ideerne bag dem.

To kontra-strategier, samme mål.

Hvor blokaden på KUA fra dag et blev mødt med en særdeles offensiv linje fra ledelsen af fakultetet, blev Århus mødt med en anden mere imødekommende. I København blev der truet med udsmidning, politiet var på besøg første dag og der blev varslet fuldstændig lukning af KUA2. Alle tre ting som ledelsen endte med at måtte trække tilbage. På AU blev protesterne officielt budt velkommen af ledelsen, og de studerende blev inviteret til kaffe. Alligevel endte det med at blokaden i Århus på skandaløs vis blev ryddet af politi natten til tirsdag. Begge steder er der ingen tvivl om, at ledelsen ønskede at lukke protesterne ned så hurtigt som muligt.

En kæmpe erfaring

Blokaderne var en kæmpe lektion i hvordan studenterpolitik kan føres, som bør tages op og udbygges af de officielle studenterorganer: Indholdsmæssigt at stille en klar position op, og stå ved den. Noget man ikke har set i mange år. Men også i metoden: At være klart til at tage kampen, også selvom man bliver upopulær hos ledelsen.

Også med hensyn til at komme ud blandt de studerende, blev der taget skridt frem. Man konkluderede hurtigt, at det ikke er nok at lave en facebook-begivenhed (som det har været kutyme i studenterbevægelsen de seneste år) og vente på at folk dukker op, for derefter at konstatere et begrænset fremmøde. Mobilisering gøres ved at man tager ud og snakker med de studerende til deres forelæsninger og til deres undervisning samt ved massiv uddeling af flyers, og så diskutere med alle de studerende man kan; enige som uenige. Det er skridt der må udvikles. De studerende må have deres egne kommunikationslinjer, der ikke er afhængige af ledelsen på universitetet.

Men protesterne har også vist, at det burde være de etablerede studenterorganer DSF, Humrådet, Studenterrådet osv. der stod i forreste række for at forsvare de studerendes interesser. De har en et navn og en stor autoritet hos de mange tusinder af studerenden, som ikke til dagligt er politisk aktive.

Blokaderne viste utvetydigt, at hvis der etableres et kæmpende massealternativ som tager universitetet og de studerende alvorligt, så er de studerende der. De studenterpolitiske organisationer skal ud af den ”realpolitiske sump” og igen være kamporganer for de studerende!