finanslovforslag 2018 thumbDanmarks regering bestående af Venstre, Konservative og Liberal alliance så ud til, da den blev dannet i november sidste år, at være den mest reaktionære regering i nyere dansk historie. På den front har VLAK da slet heller ikke skuffet os. På knap et år har vi for bare at nævne nogen få ting været vidne til et kæmpe knæfald for Trump, liberalisering af taxaloven, kæmpe skatterabat til Mærsk og på det seneste har en mulighed vist sig for at lovgive om kvinders påklædning, altså et såkaldt Burka-forbud.

Finanslovsforslaget for 2018 skriver sig direkte ind i rækken af de mange reaktionære tiltag, som regeringen har på samvittigheden. Vi står med et forslag til finanslov, der ikke efterlader nogen med den mindste tvivl om, hvis side regeringen står på.

Speederen i bund på uligheden

Den teori som hersker i centraladministrationen og i særdeleshed i finansministeriet tilskriver, at hvis der skal skabes vækst og fremgang i kapitalistisk økonomi, skal der gives skattelettelser til dem, der i forvejen har allermest, såkaldt Trickle Down Economics. Derfor vil regeringen lette skatten massivt i toppen.

Det skal ske ved to hovedpunkter. Loftet over beskæftigelsesfradraget skal gradvist udfases, det sker ved en forhøjelse hvert år frem mod 2023. Det et det forslag med tydeligst social slagside, det kommer ikke til at være en krone mere til dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Forslaget vil drive en større kile ind mellem dem der er i arbejde, og dem der ikke er, da det massivt vil forøge den forskel, der allerede er mellem dem i job og dem uden for arbejdsmarkedet.

Det næste hovedpunkt er en direkte gave til de mest velhavende i det danske samfund. Selvom det ikke kunne blive til en fjernelse af topskatten, fordi det ville slå skår i den sidste del at illusionen om Dansk Folkeparti som den lille mands parti, er der alligevel gaver til overklassen. Grænsen for, hvornår man skal betale topskat, skal nemlig hæves med 40.000 kroner fra omkring 460.000 til 500.000. Det er et tiltag, der stammer tilbage fra Torning-regeringens tid, men nu vil den borgerlige trekløverregering sætte yderligere fart på den i forvejen accelererende ulighed og fremskynde hvornår forslaget implementeres. Hvis regeringen får held til at få sin skattereform igennem, vil det betyde at en HK’er vil få 400 kroner mere om måneden, mens en direktør vil inkassere op imod 2.200 kroner mere om måneden. Med disse to forslag sikrer regeringen altså, at de rigeste stikker yderligere af fra resten af samfundet.

Bestikkelse af LA’s vælgere

Liberal Alliance har dygtigt positioneret sig som det danske skattenægter-parti. Desværre for deres vælgere ser topskatten stadig ikke ud til at blive fjernet, selvom partiet nu har været støtteparti i to finanslove og nu sidder i regeringen til en tredje. I stedet ser det ud til, at LA’s vælgere kan trøste sig med en nedsættelse af registreringsafgiften på biler for tredje år i træk. Nu betales der 105% afgift af de første 106.000 kroner af bilens værdi og 150% af resten. Regeringen har foreslået at fjerne skalaknækket, og at der fremover skal være én afgift på 100% af hele bilens værdi. Altså en størst lettelse til de dyreste biler.

Det bliver sværere og sværere for Liberal Alliance, at kunne påstå, at de er Danmarks liberale og ægte skattenægterparti, når de i realiteten er som alle andre partier og kan købes med slesk tale og billig portvin eller som i dette tilfælde et fingeraftryk på finansloven og nogle ministerbiler.

Den offentlig sektor holder for

Midlerne til at forgylde overklassen kommer ikke ud af den blå luft, som regeringen ellers helst vil have os til at tro. Det er det offentlige og de fattigste, der skal betale regningen.

En af de steder hvor der i finansloven 2018 lægges op til at skære en særlig stor luns er på erhvervsskolernes bevillinger. De kan se frem til på landsplan, at bevillingerne falder fra 8 til 7 milliarder kroner. Regeringen har godt nok meldt klart ud, at danskerne i fremtiden skal være dårligere uddannede end hidtil. Det synes alligevel som en desperat jagt på midler til finansiering af skattelettelser, når vi står i en situation med 70.000 unge uden anden uddannelse end folkeskolen eller arbejde.

Generelt lægger finansloven op til massive besparelser på et allerede fuldstændig udsultet uddannelsessystem, der er blevet skåret ned de sidste mange år. En dugfrisk undersøgelse fra gymnasieelevernes elevorganisation, DGS, viser, at 4 ud af 10 gymnasieelever mener, at der ikke er tid nok til at få hjælp med udfordringer i undervisningen. Det kommer ikke som en overraskelse, da Danmark er helt nede på en 24. plads, under lande som Tjekkiet og Mexico, når det kommer til andel at BNP, der bliver brugt på ungdomsuddannelser. Men heller ikke gymnasierne går fri. Her skal der spares 1,8 milliarder frem mod 2021. Yderligere vil regeringen sætte egenbetalingen op for at tage gymnasiale enkeltfag. Det skal ske for at sikre, at antallet af studerende på enkeltfag ikke stiger. Det forslag vender tydeligt den tunge ende ned af, da det vil være unge fra økonomisk svage familier, der ikke får taget det supplering, de har brug for. Også universiteterne og alle andre uddannelser bliver ramt.

Selvom sundhedssektoren og særligt hospitalerne er historisk presset som resultat af de sidste mange års krav om at spare 2% årligt, lægger regeringen op til at forsætte besparelserne også her. Opråbene fra læger og sygeplejersker fra hele landet om, at sundhedssektoren er på vej ud over kanten, ser ikke ud til at bekymre regeringen.

Ikke bare det offentlige skal betale. Regeringen har i sit forslag skrevet at den vil finde fem miilliarder på overførselsindkomsterne, dvs. de fattigste, dem på kontanthjælp, SU, pension osv. skal have endnu færre penge, hvis det står til regeringen.

For at tilfredsstille DF er der til dem indlagt en række ”gaver”, dvs. besparelser der kan fremlægges som angreb på indvandrere, flygtninge og deres efterkommere. Et af forslagene til, hvor sparekniven skal i brug, er på børnepengene, hvor regeringen lægger op til at tredje barn kun skal have 75% børnecheck og fjerde barn intet. Derudover foreslår DF at udvide ”optjeningsprincippet” til en række ydelser. Det blev indført for et par år siden i forhold til kontanthjælp. Her blev ”integrationsydelse” indført for alle, der ikke har opholdt sig i landet 7 ud af de sidste 8 år. DF har nævnt muligheden for også at indføre et optjeningsprincip for SU’en, tandlægehjælp, boligsikring og andre ydelser. Det rammer naturligvis folk der flytter til landet, men også folk der altid har boet i Danmark, men som i en periode flytter udenlands f.eks. for at studere eller arbejde. Indvandrere bruges igen som rambuk til at angribe hele arbejderklassens forhold. Hvis der kan findes flertal for det, vil regeringen også øge egenbetalingen til dansk undervisningen.

Åbenlys løgnagtig præsentation af tallene

Ifølge skatteministeriets beregninger vil finanslovsforslaget give en HK’er en skattelettelse på 7,1% og en direktør en skattelettelse på 5,7%. Det var tydeligt, at direktøren ville få langt flere penge mellem hænderne end HK’eren, men de påstod samtidig, at HK’eren relativt ville få en større lettelse end direktøren.

Hvis man kigger nærmere på tallene, viser det sig dog, at skatteministeriet har regnet med, at en direktør og en HK’er har samme husleje. Hvis man i stedet regner med, at HK’eren har en husleje som folk i LO-gruppen, den næstlaveste indkomstkategori, hvilket er langt mere sandsynligt, så vil lempelsen være 1,7% lavere og altså kun 5,4% og dermed lavere end direktørens. Så står HK’eren og alle andre fra arbejderklassen tilbage med en usandsynlig lang næse. Samtidig med at vi kan betragte en offentlig sektor i forfald i med horrible arbejdsforhold. Regeringens ynkelige forsøg på at sminke sit eget finanslovsforslag er bare endnu et eksempel på den politiske fastkørte situation i Danmark.

Svag regering og en økonomi i en blindgyde

Den nuværende danske regering er et symptom på et system i krise. Regeringen er handlingslammet på de store spørgsmål som fx deres 2025 plan og springer ellers fra tue til tue. Borgerskabet er splittet ikke bare i Danmark men i hele EU og resten af verden. Her ti år efter den såkaldte finanskrise kan almindelige mennesker bare konstatere, at de ikke kan se frem til et bedre liv, hverken for dem selv eller deres børn, selvom politikerne taler om vækst og bedring i økonomien. Regeringens finanslovsforslag vil, på trods af de massive nedskæringer give et netto underskud på statens budget. Det er i en tid, hvor vi får fortalt, at der er opsving i økonomien, og vi har lagt krisen bag os. Verdensøkonomien er i en blindgyde, det har vi for alvor fået slået fast de sidste ti år, regeringens skattelettelser eller resten af finansloven for 2018 vil ikke ændre på den situation. Det eneste den vil gøre er at udsulte velfærden, gøre de fattigste fattigere, mens de rigeste bliver rigere.

[Gå med i kampen - gå med i Revolutionære Socialister]