Bundesarchiv Bild 183 1992 0918 505 Berlin Sinti und Roma KinderBetegnelsen ”roma” bliver brugt flittigt i de danske medier. Men hvem er roma-folket, disse udstødte som tidligere gik under det nedsættende tilnavn ”sigøjnerne”?

Romaerne menes at stamme fra forskellige egne i Indien og blev oprindeligt samlet som en gruppe lejesoldater, der af forskellige veje og gennem forskellige krige endte i det Byzantinske rige omkring år 1000. De blev formentligt bragt til Europa som krigsbytte, og levede som samlet gruppe i det Byzantinske rige i nogle hundrede år. Det var her, de dannede et fælles sprog og fælles identitet som folk.

Med det Byzantinske riges kollaps i 1400-tallet rejste mange af dem ud i Europa. I Vesteuropa blev disse rejsende ikke budt velkommen. Tværtimod blev de brutalt forfulgt som uønskede og var bl.a. i Danmark helt indtil 1736 erklæret fredløse, således at alle og enhver havde ret til at slå dem ihjel og tage deres ejendele. Efter 1736 skulle mændene ved antræffelse i Danmark ”kun” interneres, mens kvinderne blev deporteret. Denne lov varede indtil 1953, hvor ”sigøjnerne” ikke længere kunne straffes på grund af. deres kulturelle tilhørsforhold.

Holdt som slaver

Men en stor del af romaerne kom dog ikke til Vesteuropa, men til Østeuropa. Det var på et tidspunkt, hvor pesten havde udryddet mange af godsejernes fæstebønder, så der manglede arbejdskraft. Det kom imidlertid ikke romaerne til gavn. Godsejerne tog dem ganske simpelt som slaver. Omtrent en million romaer var slaver i Østeuropa. Og helt op til 1864, da slaveriet blev afskaffet i Rumænien, var der 600.000 romani-slaver. I parentes bemærket er dette også én af årsagerne til den gamle roma-tradition om tidligt arrangerede ægteskaber, hvor børn blev gift. Det var en måde at forhindre herremanden i at kræve sin adelige ret til at voldtage den nygifte kvinde.

Men selv romaernes frigivelse var ikke ensbetydende med bedre forhold. De måtte ikke eje jord, og nu måtte de østeuropæiske romaer i høj grad bevæge sig fra sted til sted for ikke at blive slået ihjel og forfulgt ligesom romaerne i Vesteuropa. Alle steder blev de set som en trussel og blev angrebet og fordrevet. Denne tilværelse medførte naturligt en vis lukkethed i den traditionelle roma-kultur og en høj grad af berettiget mistro mod det omgivende samfund og især myndighederne.

Den konstante flugt fra sted til sted betød, at romaerne traditionelt har måttet forsørge sig inden for fag, der er mobile, blandt andet musik, underholdning og lignende.

Men her taler vi om den traditionelle roma-kultur. I den virkelige verden er tingene ikke så sort/hvide. Hvad er traditionelle danske erhverv for eksempel? Landbrug og fiskeri. Men det betyder ikke, at alle danskere er bønder eller fiskere. Det samme gælder naturligvis for romaerne. Der findes mange romaer i Danmark med arbejde inden for alle brancher og på alle samfundsniveauer. Men for højrefløjen og deres socialdemokratiske efterabere findes kun ”romaerne”. Selv vælger mange romaer i dag at tie om deres baggrund på grund af den voldsomme dæmonisering af roma-folket.

Race”videnskab”

Med race”videnskabens” ankomst i slutningen af det nittende århundrede fik det europæiske borgerskab et ideologisk værktøj til at lødiggøre deres undertrykkelse af romaerne: deres fattigdom og ”kriminelle og asociale adfærd” var racemæssigt betinget. Nazisterne tog ideen til sin logiske konklusion. Med argumenter, der i skræmmende grad ligner dem, der fremføres i Folketinget i dag, organiserede de et folkemord på romaerne. Ingen ved, hvor mange der omkom; men et sted imellem 500.000 og 1½ million i Porajmos, romaernes Holocaust.

I alle europæiske lande lever en stor andel af romaerne i dag som pariaer - uønskede. De har historisk været forhindret i at få uddannelser, boliger og fast arbejde. Mange østeuropæiske romaer er derfor analfabeter og befinder sig på det absolut nederste trin på den sociale rangstige. I Østeuropa, hvor de sociale forhold generelt er ringere, er undertrykkelsen af romaer også mere radikal. I 1999 registrerede FN fx at 14.000 huse, hvor der boede romaer, i Kosovo blev nedbrændt.

Romaer i Danmark

Mange danske romaer kom hertil i 1960’erne som gæstearbejdere og andre som flygtninge fra krigene i ex-Jugoslavien. Flere kom fra slumkvarterer og havde ingen uddannelsesmæssig baggrund. De fik arbejde som ufaglærte og mange på Helsingør Skibsværft. Da dette lukkede i 1983, stod mange uden uddannelse og måtte søge understøttelse. Helsingør Kommune begyndte i starten af 00’erne en praksis med at registrere romaerne, lave særlige roma-klasser i folkeskolen og trække roma-forældre i kontanthjælp, hvis deres børn ikke mødte i skole. Praksis blev kendt ulovlig i 2007.

Med optagelsen af bl.a. Rumænien i EU i 2007 blev der juridisk åbnet for indrejse for fattige og forfulgte romaer fra disse landes fattige områder. Her må romaer sjældent eje jord, og mange lever som landarbejdere til 20 kroner om dagen. Det var naturligt, at mange søgte mod de mere velstående vesteuropæiske lande som Danmark i håb om arbejde og en bedre fremtid. Det håb blev dog hurtigt slukket. Fattige med dårlig eller ingen uddannelsesmæssig baggrund og uden danskkundskaber har generelt ringe mulighed for at få regulært arbejde i Danmark. Hvis du er roma, er muligheden næsten lig nul. Dertil er de racistiske fordomme for store. Derfor er de reduceret til at leve på gaden og forsøge at forsørge sig ved pantsamling, tiggeri eller andet forhåndenværende uofficielt arbejde.

Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 31, august 2017. Tegn abonnement og få bladet 10 gange om året fra 99 kroner.

[Gå med i kampen - gå med i Revolutionære Socialister]