Valg eller ikke valg, rettighedskataloger, skattelettelser eller var det skatteomlægninger? Der sker ikke så lidt på den politiske scene for tiden.
Hele august måned svirrede det på Christiansborg med valgrygter. Alle partier var så godt som sikre på, at Anders Fogh ville udskrive valg på det første pressemøde efter sommerferien, hvor han også ville fremlægge regeringens storstilede skattereform, som vi kommer tilbage til senere. Socialdemokraterne var så sikre på, at valget var lige om hjørnet, at de udgav det såkaldte rettighedskatalog.

Velfærdsrettigheder
Rettighedskataloget er en plan for, hvilke rettigheder en hvilken som helst borger i Danmark har. Et slags opslagsværk, hvor man kan slå op, om de velfærdsrettigheder man har, svarer til de, man får.

Det kan f.eks. være på daginstitutionsområdet, hvor der i Socialdemokraternes rettighedskatalog står at man har ret til;

- Max. 3 børn pr. voksen i vuggestuerne
- Max. 6 børn pr. voksen i børnehaverne
- Max. 3 børn pr. voksen i dagplejen
- Gratis, sund mad i alle vuggestuer og børnehaver
- Pasningsgaranti uden lukkedage i egen institution – undtagen når formålet er pædagogisk udvikling

Ret til pasning af pædagogisk uddannet personale. Mindst 80 pct. af personalet i daginstitutionerne skal være pædagogisk uddannede

Rettigheder som disse er opstillet på en række områder, inden for den offentlige sektor. Det er virkelig positive krav, som vil forbedre velfærden i helt enorm grad, sammen med arbejdsvilkårene for de offentligt ansatte.

Udspillet bryder med regeringens taktik, de sidste mange år, hvor regeringen hvert år har givet kommuner og regioner færre penge, hvilket betød nedskæring efter nedskæring alt efter kommunens økonomi. Hvis rettighedskataloget gennemføres vil der komme nationale standarder, så velfærden ikke alene afhænger af om man bor i en rig eller fattig kommune.

Pres den socialdemokratiske top
Det må siges at være et skridt til venstre fra den Socialdemokratiske ledelse, men svagheden er, at de endnu ikke har fremlagt, hvordan rettighederne skal finansieres. På Socialdemokraternes kongres trak ledende Socialdemokrater i land med velfærdsrettighederne, og Helle Thorning Schmidt sagde, at velfærdsrettighederne kan blive udskudt, hvis der kommer en økonomisk lavkonjunktur, men at de vil blive indført indenfor en 10-årig periode. Det eneste konkrete eksempel Helle Thorning gav på finansieringen af rettighederne var at skære i køb af jagerfly. (Jyllandsposten 09.09.07)

Socialdemokraterne lagde meget vægt på økonomisk ansvarlighed, og åbnede samtidig op for at en skattereform kunne ophæve skattestoppet, men kun hvis et borgerligt parti vil være med. Men det er ikke vejen at gå! Der er ingen tvivl om at en skattereform er nødvendig, men det bliver ikke en de borgerlige kan
være enige i.

Rettighedskataloget kommer som et resultat af det enorme pres, der har været blandt de offentligt ansatte med kæmpe protester, om som også må have afspejlet sig internt i partiet.

To veje at gå
Socialdemokraterne har altså, som Danmarks største arbejderparti en plan, der hvis den blev gennemført, kunne betyde en betydelig forøgelse i velfærden. Men planen kan realiseres ad to helt forskellige spor.

Enten kan pengene skaffes ved udliciteringer, nedskæringer på andre offentlige områder, privatiseringer og øgede skatter på arbejderklassen. Det er den vej, der vil være lagt op til med en socialdemokratisk-radikal regering.
De Radikale har altid stået i de borgerliges lejr, når det kom til skat og alle mulige andre områder, hvor de f.eks. altid har gået ind for at selskabsskatten skal være så lav som muligt.

Den anden vej er at nationalisere de største virksomheder, bankerne og naturressourcerne såsom Nordsøolien, hæve selskabsskatten enormt, genindføre formueskatten. På den måde kan der sikres penge, til at sikre velfærden og samtidig sænke skatten på arbejde.

Et andet problem har været at skaffe ”hænder”. Med et ordentligt arbejdsmiljø kan det enorme sygefravær bringes ned, og med sikring af fuldtidsstillinger frem for deltids, vil man også være nået langt.

Medlemmerne af partiet og fagbevægelsen må presse på for, at det er den sidste vej der vælges.

De borgerlige for de borgerlige
Venstre fremlagde også deres fremtidsvisioner i deres stort anlagte skattereform, der skulle give skattelettelser til alle og sikre Danmarks fortsatte konkurrenceevne på det internationale arbejdsmarked frem til år 2015 og hvad det ellers alt sammen hed.

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik aftalen d. 4. september, og lod Ny Alliance og De Radikale stå tilbage med en lang næse.

Hvis vi skal se på, hvad det er for skattelettelser, der er blevet tale om, så står det klart, at det er reelle skattelettelser for de rigeste og peanuts til almindelige arbejdere og pensionister.

Således får en kassedame som tjener omkring 250.000 kroner om året en skattelettelse på 1850 kroner om året, det er ca.154 kroner om måneden, mens pensionisten, kun kan se frem til 72 kroner mere om måneden!

De borgerliges skattereform er på alle måder usocial og skandaløs og er med til at forværre den i forvejen voksende ulighed i Danmark. Derudover baserer den sig på den i et kapitalistisk samfund fuldstændig utopiske tanke, at arbejdsløsheden skal holdes under 4 procent indtil 2015, hvilket historisk set er umuligt i en kapitalistisk økonomi.

Børsen skriver i sin kritik af skattereformen, at den er uambitiøs, hvilket viser en splittelse i den borgerlige lejr. Et af formålene med skattepakken skulle være, at den skulle skaffe mere arbejdskraft, fordi arbejdere så vil arbejde mere end de i forvejen gør, så Danmark fortsat kan være konkurrencedygtigt.

Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (AE) er dog ikke enige i regeringens løsningsforslag, og siger i Børsen; ”Det baserer sig på den myte, at danskernes arbejdstid ligger blandt de laveste i verden. Men kvindernes høje erhvervsfrekvens gør, at arbejdstiden pr. indbygger er meget høj i Danmark. Det sætter grænser for arbejdstiden pr. beskæftiget. Hvis konen går hjemme, kan manden måske godt arbejde til kl. 20. Men de kan ikke begge arbejde til kl. 20. Nogen skal jo hente børnene.”

Det bliver tydeligt for enhver at regeringen endnu en gang tilgodeser Danmarks rigeste, som det selvfølgelig er deres borgerlige pligt og derfor ingen overraskelse, og at de lader de fattigste sejle i deres egen sø. Skellet mellem almindelige arbejdere og deres arbejdsgivere, er med den ny reform blevet større. Indtil nu er regeringens reform dog heller ikke faldet i god jord hos vælgerne. Den 31. August skrev DR således; ”Kun omkring hver 5. vælger - helt præcist 21, 3 procent - ville sætte kryds ud for Venstre, hvis der var valg i dag.”

En arbejderregering for velfærd
De to store partier, Socialdemokraterne og Venstre er begyndt at ruste sig til valg. Ét kan vi være sikre på; Regeringen giver ikke ved dørene, og har ikke ændret sig en døjt. Det er en borgerlig regering, som fører en borgerlige politik til glæde for de færreste.

Socialdemokraterne har en plan, som vil kunne øge velfærden. Vi opfordrer alle til at kæmpe for en arbejderregering på et socialistisk program. En regering der forbedrer velfærden. En regering der sænker skatten på arbejderklassen, der i dag betaler størstedelen af velfærdssamfundet. En regering der ikke hæver de grønne afgifter på almindelige mennesker, men derimod hæver selskabsskatten.

Vi må kæmpe for en regering bestående af arbejderpartierne!