WC14I slutningen af juli holdt den Internationale Marxistiske Tendens (IMT) verdenskongres. IMT er en revolutionær organisation, der organiserer arbejdere og unge fra hele verden i kampen for en revolutionær omvæltning af kapitalismen og for international socialisme. Der var revolutionære socialister samlet fra i alt 24 forskellige lande på verdenskongressen i år.

Kongressen fandt sted på 100 års jubilæet for Første Verdenskrigs begyndelse. Perioden i dag er ligesom ved Første Verdenskrig præget af ekstreme spændinger: mellem stormagter, mellem nationer og mellem klasser (selvom der ikke er udsigt til en ny verdenskrig i dag). Kapitalismens befinder sig i en blindgyde og den periode vi er trådt ind i er derfor, ligesom for 100 år siden, karakteriseret af ekstrem ustabilitet og turbulens, hvilket resulterer i revolutioner, kontrarevolutioner og krige.

Turbulent og ustabil periode

Alan Woods, redaktør på hjemmesiden In Defence of Marxism (marxist.com) indledte kongressens hoveddiskussion om perspektivet for verdensrevolution. Du kan læse ”Perspektiver for verdensrevolution”, som var det primære politiske dokument, der blev diskuteret og vedtaget på kongressen, på dansk på marxist.dk.

Han forklarede, at alle borgerskabets forsøg på at stabilisere økonomien, skaber social og politisk ustabilitet i alle lande: ”Flere og flere mennesker i den avancerede kapitalistiske verden er begyndt at mærke usikkerheden. Det har dog altid været vilkåret for mennesker i, den såkaldte, ’tredje verden’.”. Det har den effekt, at flere og flere mennesker begynder, at se sig om efter et alternativ til det bestående.

Krise i regimerne

Krisen i økonomien underminerer tilliden til de borgerlige regimer i det ene land efter det andet. I Storbritannien rammer skandale efter skandale de største institutioner i landet: alt fra pressen til politiet, over kirken og selvfølgelig også politikerne. Den sidste nye skandale omhandler organiseret pædofili blandt kendisser, politikere og højesteretsdommere.

Længere sydpå i Spanien bliver alle de bærende institutioner i samfundet på samme måde undermineret af skandaler og korruption. I en sådan situation sker der pludselige og skarpe skift i situationen. I dag og i morgen ligner ikke nødvendigvis i går. Et sådan skift i situationen er Podemos’ fremkomst i Spanien.

Podemos (som betyder ’Vi kan’) blev startet bare tre måneder før Europaparlamentsvalget og kom stormende ind med 7,9 % af stemmerne. De blev især populære på grund af deres radikale kapitalismekritik.

Med Podemos ser vi hvordan den voksende utilfredshed blandt masserne i Spanien får et politisk udtryk, og hvordan de forsøger at organisere sig selv for selv at ændre samfundet.

Stormagterne og Ukraine

Også relationerne mellem stormagterne er i opbrud. Kapitalismens krise skærper modsætningerne, også mellem nationer.

I Ukraine forsætter den stærkt højreorienterede regering (der indeholder fascister) med at bombe og terrorisere civilbefolkningen i den østlige del af landet. Den vestlige imperialisme, i form af EU, USA og vores egen danske regering, forsætter dog ufortrødent deres støtte til Kiev.

På den anden side har vi Rusland, der udelukkende intervenerer i konflikten for, at pleje sin egne imperialistiske interesser. I hele dette stormagtsspil risikerer Ukraine, at blive flået fra hinanden, som vi så med Krim, og hvor det er befolkningen i Ukraine der bliver den store taber. Kongressen vedtog en solidaritetserklæring med den ukrainske kamp mod fascisterne og en række teser om situationen.

150 år for Første Internationale

250 marxister fra hele verden deltog til kongressen og stemningen var præget af entusiasme, seriøsitet og en optimisme til fremtiden. Arbejderklassen er begyndt at gå i kamp. Lag af unge og arbejdere radikaliseres og leder efter de marxistiske ideer. I den næste periode vil vi se revolutionære udviklinger. Det er fuldstændig afgørende at der eksisterer en organisation, der kan være et aktivt værktøj for arbejderklassen til, at omvælte kapitalismen på verdensplan. Det er formålet med at bygge IMT.

I år markerede også 150 års jubilæet for Karl Marx og Friedrich Engels’ stiftelse af Første Internationale. Marxismen har aldrig været en akademisk disciplin, gemt væk bag universitets tykke mure, men har fra starten været en teori der skulle bruges i praksis for at forandre verden. Det er stadig tilfældet i dag og vi opfordrer alle, der interesseret i at kæmpe for socialisme, til at gå med i Revolutionære Socialister – den danske sektion af IMT.

Arbejdere i alle lande – foren jer! 

Flere billeder fra verdenskongressen kan findes her

Yderligere information