Kalender:
Marxistiske Studerende
Dato:
08.03.2017 19:00 - 21:00
Sted:

Beskrivelse

kvinde revolution8. marts 1917. De russiske kvinder står frysende i timelange køer og venter på brød, de ikke ved om kommer. De kvindelige tekstilarbejdere i Petrograd går i strejke. De sender delegationer til de store fabrikker og appellerer til de mandlige arbejdere: kom med! I løbet af få dage er byen grebet af generalstrejke og oprør. Ingen anede dengang, at kvindernes internationale kampdag 1917 skulle blive startskuddet på den russiske revolution.

Fem dage senere var den forhadte Zar væltet. 9 måneder senere havde sovjetterne, med Bolsjevikkerne i spidsen taget magten. Den russiske revolution åbnede for en periode med enorme fremskridt for de russiske kvinder: fri abort, ret til skilsmisse, den første kvindelige minister i verdenshistorien osv.

Man hører ikke ofte om kvindernes rolle i den russiske revolution, ligesom man sjældent diskuterer, hvad revolutionen betød for millioner af kvinder. Kom og hør om da de russiske kvinder startede revolutionen og vær med til at diskutere kvindekamp og revolution anno 2017.

Tid: Onsdag den 8. marts kl. 17.00
Sted: Christianshavns Beboerhus, Spisehuset

Tilmeld dig gerne begivenheden på facebook

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.