Foto: Steen FlemmingUnder overskriften ”Unge kræver handling - for uddannelse, job og bolig" mødtes tusinder af studerende i går i en velorganiseret demonstration. Formålet var, at sætte fokus på unges trænge forhold i forhold til forhandlingerne om finansloven for 2015. Marxistiske Studerende deltog naturligvis også.

Kravene der blev fremført var:

• Hæv kvaliteten – invester i uddannelse
• Bekæmp Ungdomsarbejdsløsheden – job til unge nu!
• Bedre forhold i skolepraktikken og flere lærepladser
• Betalelige boliger til alle unge
• Uddannelser med socialt ansvar – socialt taxameter der løfter alle

Kravene i selv var der ikke noget i vejen med, omend de var noget ukonkrete. Kravet om at hæve kvaliteten er således lidt underdrevet – sagen er, at regeringen foreslår direkte at skære på bevillingen pr. studerende. Ligeledes var det en skam, at man ikke benyttede lejligheden til at kæmpe imod karakter-ræset og sige fra overfor de stigende krav fra Christiansborg om adgangsbegrænsning. Enkelte af de borgerlige partier har fx krævet et snit på 7 i dansk og matematik. Hvis det krav havde været gældende i dag, ville over 50 pct af de der blev studenter i år ikke være kommet ind på gymnasiet! Regeringen har været afvisende, men har på den anden side ikke været principiel – den er trods alt ved at indføre karakterkrav på erhvervsskolerne. Denne elitegørelse af uddannelserne må der sættes en stopper for!

Rum til forbedring

Mens selve demonstrationen var meget kompakt, med massere af demonstrationsvagter og et gnidningsløst program, var der dog rum til forbedring.

Netop fordi der ikke var tale om mobilisering på et konkret spørgsmål, men mere som en optakt til finanslovsforhandlingern, så var det ikke underligt, at demonstrationen ikke var så stor. Særligt ikke når man tager i betragtning, at langt de fleste studerende i Danmark ikke anede den fandt sted.

Mobiliseringen var i høj grad reduceret til en Facebook-kampagne. Det samme har desværre været tilfældet ved tidligere mobiliseringer. Det svarer i realiteten til at arrangørerne håber at andre laver mobiliseringen for dem.

Elever og studerende i strejke viser vejen

Ærværdige undtagelser var dog, at på en række uddannelsessteder valgte eleverne/studerende at nedlægge deres undervisning. Det var uden tvivl kilde til en stor del af deltagelsen, og det viser også hvilken vej man skal gå, hvis man virkelig vil mobiliserer: Face to face, massemobilisering.

Hvorfor lederne af studenterorganisationerne ikke tager rundt på alle uddannelsesstederne for at diskutere de spørgsmål de vil mobilisere på, er lidt af en gåde. Man får nogen gange en fornemmelse af, at de ikke helt tror på sig selv eller den sag de kæmper for.

Sagen er, at hvis man tager kampen seriøst, må man også tage de studerende seriøst. Det vil sige, at lade det være op til de studerende hvad der skal ske og hvordan. Først og fremmest at informere gennem løbesedler osv. der kommer ud til alle, og som giver de nødvendige fakta og argumenter. Dernæst at diskutere det i klasserne/holdene på skolerne og indkalde til stormøder der kan beslutte om man fra det enkelte sted nedlægger undervisningen, besætter, går med i demonstrationen eller ej. Det er de landsdækkende elev- og studenterorganisationers ansvar at sikre dette. Enhed er vejen frem. Og enhed kan kun skabes hvis de studerende selv har indflydelse på et informeret grundlag.

Liberale provokationer

Som sagt forløb selve demonstrationen overordentligt gnidningsfrit, og med god stemning hele vejen igennem. Der blev gået rundt i byen, hvilket giver god mening i forhold til at komme ud med sit budskab. Det var tydeligt at playlisten fra højtalervognene var nøje tilrettelagt til at passe med budskaberne. Men det havde dog været oplagt at bruge demonstrationsoptoget som anledning til at holde taler undervejs. Ikke de officielle gæstetalere fra forskellige organisationer, som desværre ofte er meget tynde i indhold. Men almindelige studerende der kan fortælle om deres forhold og ønsker, og ikke mindst behovet for at kæmpe.

Liberal Alliances Ungdom havde også deres eget lille indslag. En håndfuld velfriserede drenge mødte op med et skilt hvor der stod ”Forkælede møgunger”. Det er åbenbart niveauet for de liberalistiske levebrøds-politikerspirer. Desværre lykkedes det dem at fremprovokere et mindre håndgemæng, hvor næstformanden for Liberal Alliances Ungdom kom til skade. Det har, ud over en efter sigende gevaldig hovedpine, foræret dem en solid propaganda-sejr. Den slags individuelle voldshandlinger må fordømmes. De er skadelige for den sag vi kæmper for.

Hvordan håndteres provokationer

Selvom optrinnet var latterligt, bør det give anledning til refleksion. For de højreorienterede liberalister vil uden tvivl forsøge sig igen ved næste demonstration, nu hvor de vandt en stor PR-sejr denne gang.

Hovedårsagen til at det udviklede sig var, at vi herhjemme i lang tid ikke har været vant til provokatører i demonstrationerne. Det må studenterbevægelsen drage konsekvenserne af til næste gang. Demonstrationsvagterne var gode til at lede demonstrationen i tæt sluttet flok, men de var helt uforberedte overfor udefrakommende provokatører. I enhver forsamling, og på begge sider af barrikaden, vil der altid være enkeltindivider som enten ikke kan styre deres temperament, eller aktivt søger konfrontation. Derfor er det afgørende med resolut handling i tilfælde af provokation.

Det centrale spørgsmål er disciplin. Når provokatører bliver observeret, må de omgående og med fredelige, men resolutte midler isoleres. Konkret vil det sige at sætte en linje demonstrationsvagter imellem provokatørerne og demonstrationen. På den måde kan man hindre fysisk konfrontation, at politiet bliver indblandet og man kan grafisk udstille, at det er disse folk der ønsker at skabe problemer og ikke demonstranterne.

Provokationen og konfrontationen i går var kun en mindre hændelse i den fulde sammenhæng. Men det er vigtigt at sørger for, at den slags ikke for lov at stjæle billedet og flytte fokus fra kampen.

Kun første skridt

Gårsdagens demonstration må være et første skridt. Finanslovsforhandlingerne er kun begyndt, og i takt med at de konkretiseres, må kampen udvides og presset øges. Lukning af studieretninger og besparelserne må tages af bordet. Ideen om karaktersnit som adgangskrav på gymnasier og erhvervsskoler skal i jorden. Det vil ikke blive let. Krisen i kapitalismen betyder, at der skal overordentligt hårdt tryk fra en massebevægelse til, for at bremse angrebene fra Christiansborg. Det vil sige, at elev- og studenterbevægelsen nu skal i arbejdstøjet. De er organisationer der er skabt for at samle elever og studerende, for at kæmpe i fællesskab. Første skridt er at informere alle elever og studerende igangsætte diskussioner af hvordan angrebene skal bekæmpes.

Se billedgalleri fra fotograf Steen Flemming:

 {AG}/2014-10-09_stud_demo{/AG}