Så skete det. Den højt oppustede erhvervskolereform, blev vedtaget med skulderklap og "2020"-optimisme af et næsten enigt folketing, kun Enhedslisten valgte at stemme imod. Vi har tidligere på Socialistisk Standpunkts hjemmeside kommet med en kritik af denne reform. Dens Foghistiske dobbelt-bogføring, dens mildest talt fornærmende forsøg på at give elevernes intelligens skylden for frafald og – vigtigst - dens komplette mangel på en løsning af lærepladsproblemet. 

En løgn gentaget...

Intet har ændret sig siden. I diverse lokalaviser bliver den samme gamle misinformation spredt. 25 timers undervisning er let at sige, især hvis man financierer den med besparelser på de uddannelser man påstår, at man giver pengene. At sige 1 års grundforløb kan - for nogen - lyde godt, hvis man ikke forklarer, at det i virkeligheden for de fleste elever betyder 10 ugers grundforløb.

Et grelt eksempel på pressekampagnen for reformen er husmandsavisen Politikens leder "Erhvervsskolereformen er et tiltrængt vendepunkt" (26.2.2014). Titlen er i virkeligheden hele indholdet i lederen, der består af en lang række postulater man enten skal være fra Mars eller De Radikale for at tro på. De påstår at
"erhvervsskolerne [I årevis har] været ude i et frit prestigefald, som har betydet, at ressourcestærke 'håndværkertalenter' er gået i en stor bue uden om de skoler, der skal uddanne fremtidens tømrere, elektrikere og frisører, og ind ad døren til gymnasiet."

Hvordan man identificerer "ressourcestærke 'håndværkertalenter'" i 9 klasse, må stå hen i det uvisse. Sætningen er en slet skjult antydning til at dem der går på gymnasiet nok også ville være bedre håndværkere, end dem der går på teknisk skole. Dette er igen hele det ideologiske grundlag for reformen.

Længere nede proklamerer Politiken:

"Der er ingen tvivl om [sic], at adgangskrav i forhold til dansk og matematik vil begrænse frafaldet og give erhvervsskolerne et tiltrængt prestigeløft, som vil påvirke uddannelsesvalget blandt folkeskoleelever. "

At 43% af de elever der består en erhvervsuddannelse ikke ville have kunnet blive optaget under den nye reform, og at læreplads-manglen stadig er et meget virkeligt problem som ingen statestik er dækkende for, sår ingen tvivl hos Politikens redaktion. Så igen kan man jo godt forstå deres frustrationer over de dumme håndværkere, når de nu har bygget dem et hus uden vinduer.

Ingen positive elementer

Der kan ikke være nogen tvivl om at det var korrekt af folketingsgruppen at træde ud af forhandlingerne og stemme imod forslaget. På Enhedslistens FAQ (ofte stillede spørgsmål) forklarede Rosa Lund hvorfor folketingsgruppen trak sig fra forhandlingerne og stemte imod. Hun lægger vægt på financieringen og det komplette fravær af en løsning af praktik plads-spørgmålet og siger videre at:
"De nævnte ændringer begrænser de unges adgang til uddannelse, forringer kvaliteten af uddannelserne og lærernes arbejdsforhold. Det kan Enhedslisten ikke acceptere."

Alle ærlige kræfter i arbejderbevægelsen må forsvare Enhedslistens position overfor tilråb om "hængkøjer" etc. Men når det er sagt, må man også spørge hvorfor folketingsgruppen overhovedet gik ind i forhandlingerne.

Reelt set er de punkter, som nævnes som "positive", slet ikke skridt fremad. Da grundforløben nu er lige i underkanten af 20 uger, betyder 20/20 reelt set bare at man ikke smadrer de fagspecifikke grundforløb. Dette er ikke en forbedring. Hvad angår den ikke-fagspecifikke del af grundforløbet kan man alt efter egne fetichismer kalde det "spild af tid" eller "lærerigt og spændene".

Som formanden for EEO Morten Ryom udtrykte det:
"så er vi ikke så meget nede med, at man vil forlænge grundforløbet. For mange af os kommer ud af folkeskolen og er ret skoletrætte, og vi vil bare gerne i gang med at arbejde". -Ekstra Bladet d.25 febuar.

Taxameterpenge tildelt til skolerne per elev som kommer ud og får en læreplads i det private erhvervsliv, er blot poser af penge som er hentet ved forringelser på skolerne selv. Ligesom taxameterordninger i andre selvejende uddannelsesinstitutioner fører det blot til at de opfører sig som konkurerrerende pølsefabrikker og forsøger at maksimere deres profit ved at få så mange igennem uddannelsen, uden skelen til kvalitet i undervisningen.

Og sådan kunne man blive ved med de resterende punkter, også de mere mærkværdige påfund som EUD10. Over en bred kam minder erhvervskolereformen om den berømte scene i Hamlet, hvor prinsen spørges hvad han dog læser? "Ord, ord, ord".

Billede: Silkeborg kommune pressefotos.