ruc blokade1Onsdag d. 27. november var der, som led i de landsdækkende protester mod Hurtigere-Ud-reformen (Fremdrifsreformen), indkaldt til stormøde for at blokere administrationen på Roskilde Universitet (RUC). Det var et virkelig godt initiativ og er planlagt med inspiration fra de forskellige stormøder der har været rundt omkring på Københavns Universitet (KU).

 


Stormødet

Meningen med stormødet var at man skulle give mandat fra de studerendes side til at blokere administrationen og dermed vise sin utilfredshed mod reformen. På trods af at Danske Studerendes Fællesråds (DSF) formand Jakob Lindell Ruggaard på stormødet sammenlignede de nuværende protester med studenteroprøret i 1968, som det uden tvivl har potentiale til at udvikle sig til, så var der ikke meget tid diskussion og debat. Det meste af det én time lange stormøde var sat af til at informere om reformen. Der var derfor kun plads til 5-10 minutters debat og spørgsmål, før der blev stemt for blokaden og for at aflevere en udtalelse til bestyrelsen på RUC, der holdte møde samme dag.

ruc blokade2

De 150-200 studerende der var mødt op vandrede derefter sammen hen til administrationen og startede blokade. Under hele blokaden var der en virkelig god stemning og man kunne også mærke en følelse af de fremmødte gerne vil lave mere. Flere af de ansatte, som var blevet nød til at nedlægge deres arbejde, drak kaffe, spillede spil og diskuterede reformen og dens konsekvenser med de studerende.

Kampen må forsættes!

Kl. 13 gik en stor del af de studerende hen til bestyrelsesmøde for at aflevere en udtalelse, der forklarede at man var imod reformen og implementeringen af den, og også imod en ændring i studienævnsstrukturen, som ville forringe de studerendes indflydelse, hvilke var op på dagens møde. Vi fik efterfølgende meldinger om at bestyrelse havde droppet de nævnte ændringer, hvilke viser at samlet kamp nytter noget!

I slutningen af blokaden var der tid til diskussioner i forskellige smågrupper, og der var flere tilkendegivelser om at man gerne ville forsætte og i højere grad inddrage de ansatte i kampen. Det næste skridt er allerede taget og der er indkaldt til møde mandag d. 2. december, inden bestyrelsens "stormøde" om reformen. Her må alle studerende og ansatte demokratisk diskutere hvordan kampen kan forsætte.

ruc blokade3

Studenterrådet på RUC må i højere grad sættes sig i spidsen for protesterne og sprede dem ud. De må skabes bånd til alle ansatte på universitet for at knyttet dem tættere til kampen. Man må endvidere skubbe på, for at DSF indkalder til en national demonstration og stormøde. Derudover, som det også blev nævnt i går, må man forsøge at inddrage de andre uddannelser i denne kamp og de ansattes fagforeninger. Det er kun ved at sprede kampen at den i sidste ende kan vindes.

 

Se flere billeder på Marxistiske Studerendes Facebook-site

 

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.