su plakat1Uddannelse, og dertilhørende SU er blevet en "sikkerhedsventil" i en tid hvor det er stadigt sværere at finde et arbejde. Men så småt forsøger landets elite at vende uddannelsessystemet tilbage til "den sorte skole". Bredden på uddannelserne skal mindskes, karakterræset skal i højsædet og der lefles for "eliten". Selv på gymnasier og erhvervsskoler lægges der nu op til forskellige former for adgangsbegrænsning der vil frasortere en del af arbejderklassens børn og tilgodese overklassen. Samtidig med nyheden om et rekordstort optag af nye studerende på de videregående uddannelser, kom nyheden om at alle landets universiteter inden for en kort periode vil have særlige forløb for eliten.

Mere end 65.000 unge er i år begyndt på en videregående uddannelse. Det er det største antal nogensinde. Mange af disse unge har imidlertid et alvorligt problem; de mangler simpelthen et sted at bo. I hele landet findes der knap 39.000 kollegieboliger, og ifølge Danmarks Statistik er der kun 6500 ledige pladser. Resten er henvist til det private boligmarkeds jungle.

En tredjedel af de der i dag bliver faglærte, vil i fremtiden ikke kunne få et svendebrev. Det vil være konsekvensen, hvis en uhellig alliance af bl.a. Konservative, Dansk Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre, LO og DA får deres vilje. Statsministeren siger, at hun er åben for at diskutere forslaget.

I går gik mere end 20.000 på gaden med imod regeringens foreslåede forringelser af SU’en. Demonstrationen var den største af sin slags herhjemme i mange år. I demonstrationen kunne man mærke, at stemningen er ved at vende: fra en kollektiv demoralisering er der en begyndende vrede og kampvilje. Men allerede nu, få timer efter demonstrationen melder spørgsmålet sig - hvad så nu?

Torsdag d. 17. januar indkaldte DGS, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, til et arbejdsmøde, hvor de københavnske elever kunne diskutere nedskæringerne og hvordan en bevægelse imod kan organiseres. På mødet deltog der elever fra over 6 forskellige skoler, og over 25 elever i alt. Det var et rigtigt positivt møde, hvor der kom en række konkrete forslag til, hvordan elevbevægelsen kan bekæmpe nedskæringerne. På mødet var der bred enighed om, at DGS må komme ud af starthullerne og organisere en kampagne mod nedskæringerne.

Forringelserne af SU’en er et af de største løftebrud i nyere dansk politik. Det kan de fleste studerende nok blive enige om. Men nytter det overhovedet noget at kæmpe imod forringelserne? Er det ikke bare spild af tid at føre kampagne for at stoppe forringelserne? Hvis man kigger på erfaringer fra andre lande – eller fra Danmark i f.eks. starten af 00’erne – så viser det, at al forandring faktisk er kommet efter bevægelser fra neden.

Torsdag d. 3. januar kunne flere medier berette om hvad regeringen har i støbeskeen, i forhold til den reform af SU’en som regeringen har tænkt sig at lave her til foråret. ”Reform” betyder i denne sammenhæng, ligesom alle andre reformer denne regering har lavet, nedskæringer og forringelser. Man har tænkt sig at hente omkring 2 mia. på besparelser på SU’en, hvilke er en betydelig del af de i alt 17 mia. staten årligt bruger på området.

I starten af året bekendtgjorde RUCs ledelse at det ikke længere var muligt at bruge ekstern-fag-ordningen. Dette betyder at det ikke længere, som studerende, at tage sit andet fag på KU i forbindelse med sin bachelor- eller kandidatuddannelse.

Denne beslutning vakte stor bekymring hos de studerende. Især fordi der er flere studerende der nu kommer i klemme, fordi de ikke kan få den uddannelse, som de har regnet med. Derfor valgte de forskellige fagudvalg at mødes til et samlet møde med Studenterrådet, for at beslutte om man aktivt skulle kæmpe imod beslutningen. I diskussionen til mødet lagde Studenterrådet stor vægt på, at det ikke var muligt at få ordningen tilbage, men at man eventuelt kunne få den afviklet, således at de nuværende klemte studerende kunne bruge ordningen som de sidste. Den linje blev overtaget af de studerende fra fagudvalgene, og det var på dette grundlag at fagudvalgene besluttede at indkalde til et samlet møde for alle studerende. Her skulle der besluttes om hvorvidt fagudvalgenes forslag til aktion, skulle føres ud i livet. De 50 studerende til mødet besluttede, at der den kommende mandag skulle være aktion mod lukningen af ekstern-fag-ordningen. I ugen op til aktionen blev der delt løbesedler ud, hvor der blev opfordret til at alle studerende deltog i protesten om at afvikle ordningen, sådan at de der blev den lovet, kunne bruge den.

 

Derfor dukkede der mandag d 26. Marts omkring 75 mennesker op for at overrække prorektor Hanne Leth et protestbrev hvori der blev opfordret til at ordningen blev udfaset i stedet for lukket. Efter at have hørt på de studerendes forskellige historier, talte Hanne Leth. Hun sagde at RUCs administration ville gøre hvad den kunne for at hjælpe de studerende, der er i klemme, og at de ville kigge på om ordningen kunne udfases.

Derefter gik hver studerende til sit. Fagudvalgene og Studenterrådet besluttede at mødes til et møde efter påske, for at diskutere om kampen skal føres videre og om hvordan de studerende i klemme bliver hjulpet videre.

 

At der deltog så mange studerende til mødet og til protesten viser at det er en vigtig sag for de studerende. Især da protesten ikke er blevet opreklameret i særlig stor grad.

Dog er det vigtigt at de studerende ikke føler at de er gået forgæves. Hvis resultatet af protesterne ikke betyder en sejr, så kan det betyde at de studerende bliver opgivende – hvorfor skulle de bruge tid på at protestere senere, hvis det alligevel ikke nytter noget? Selv om man godt kan forstå det synspunkt, så er det vigtigt at forstå at man ikke må opgive før kampen er slut. Dette skyldes at de studerende ellers vil lide nederlag efter nederlag, som det også er blevet set før. Når det er sagt, så er det Studenterrådets ansvar at sørge for at de studerende ikke giver op. Det er vigtigt at Studenterrådet aktivt går ind og forhandler med prorektor på vegne af de studerende. Hvis forhandlingen ikke bærer sejr, så må Studenterrådet indkalde til  større protester. Det er kun gennem en samlet kamp at det er muligt at presse prorektor. Hvis ikke vi viser vores styrke, så vil vi heller ikke kunne vinde.

 

Protesten er kun et symptom på den utilfredshed der ulmer uden overfladen hos de studerende på RUC. Vi har set Fransk, Kemi, Fysik og ekstern-fag-ordningen lukke. Derudover går der rygter om at Tysk og NSM lukker, samt at den administrative struktur ændres på de studerendes bekostning. Når man snakker med de studerende på RUC, mærker man tydeligt utilfredsheden.Det er derfor ikke utænkeligt at der inden sommerferien begynder at komme uro igen. Dog vil større protester nok først blive synlige i løbet af det næste semester.

Studenterrådet må i disse kampe tage ledelsen. De repræsenterer de studerende og må derfor vise de studerende hvordan en kamp kan vindes. Dette kræver dog at Studenterrådet kraftigt overvejer deres rolle. De har tidligere været overraskende passive i kampene, for eksempel i forbindelse med lukningen af NSM. De må nu vise at de er mere end en kaffeklub, der holder møder med RUCs ledelse. 

stetet

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.