studenterdemo nov 2013 1Omkring 9.000 studerende demonstrerede i dag på Vor Frue plads i protest mod regeringens "Fremdriftsreform", af de af de studerende kaldet "hurtigere-ud" reformen. Den blev vedtaget i foråret og betyder, at studerende skal presses hurtigere igennem med pisk, i form af stramninger på SU'en og krav om gennemførsel af flere fag. Trods kold regn, var der varm og entusiastisk stemning. Måske bortset fra, hvis man hedder Morten Østergaard, der blev buhet ned fra scenen.

kua nov1I går var omkring 300 studerende på KUA samlet til stormøde for at diskutere de nye forringelser som Københavns Universitet vil indføre. Det er en reform som Studenterrådet (SR) kalder "Hurtigere-ud" reformen. Formålet er at skære 12 måneder af den gennemsnitlige studietid for en kandidat på KUA.

studenterprotester2013Over 1.600 studerende på Københavns Universitets (KU) fakulteter har tilmeldt sig stormøder i den næste tid. Det drejer sig indtil videre om KUA (den. 19.), CSS (den 21.), FARMA (den 21.), SCIENCE (den 21.), Medicin (den 25.). Stormøderne er indkaldt for at diskutere mulighederne for at forhindre implementeringen af en række angreb for at tvinge de studerende hurtigere igennem uddannelserne.

su plakat1Uddannelse, og dertilhørende SU er blevet en "sikkerhedsventil" i en tid hvor det er stadigt sværere at finde et arbejde. Men så småt forsøger landets elite at vende uddannelsessystemet tilbage til "den sorte skole". Bredden på uddannelserne skal mindskes, karakterræset skal i højsædet og der lefles for "eliten". Selv på gymnasier og erhvervsskoler lægges der nu op til forskellige former for adgangsbegrænsning der vil frasortere en del af arbejderklassens børn og tilgodese overklassen. Samtidig med nyheden om et rekordstort optag af nye studerende på de videregående uddannelser, kom nyheden om at alle landets universiteter inden for en kort periode vil have særlige forløb for eliten.

Mere end 65.000 unge er i år begyndt på en videregående uddannelse. Det er det største antal nogensinde. Mange af disse unge har imidlertid et alvorligt problem; de mangler simpelthen et sted at bo. I hele landet findes der knap 39.000 kollegieboliger, og ifølge Danmarks Statistik er der kun 6500 ledige pladser. Resten er henvist til det private boligmarkeds jungle.

En tredjedel af de der i dag bliver faglærte, vil i fremtiden ikke kunne få et svendebrev. Det vil være konsekvensen, hvis en uhellig alliance af bl.a. Konservative, Dansk Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre, LO og DA får deres vilje. Statsministeren siger, at hun er åben for at diskutere forslaget.

I går gik mere end 20.000 på gaden med imod regeringens foreslåede forringelser af SU’en. Demonstrationen var den største af sin slags herhjemme i mange år. I demonstrationen kunne man mærke, at stemningen er ved at vende: fra en kollektiv demoralisering er der en begyndende vrede og kampvilje. Men allerede nu, få timer efter demonstrationen melder spørgsmålet sig - hvad så nu?

Torsdag d. 17. januar indkaldte DGS, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, til et arbejdsmøde, hvor de københavnske elever kunne diskutere nedskæringerne og hvordan en bevægelse imod kan organiseres. På mødet deltog der elever fra over 6 forskellige skoler, og over 25 elever i alt. Det var et rigtigt positivt møde, hvor der kom en række konkrete forslag til, hvordan elevbevægelsen kan bekæmpe nedskæringerne. På mødet var der bred enighed om, at DGS må komme ud af starthullerne og organisere en kampagne mod nedskæringerne.

Forringelserne af SU’en er et af de største løftebrud i nyere dansk politik. Det kan de fleste studerende nok blive enige om. Men nytter det overhovedet noget at kæmpe imod forringelserne? Er det ikke bare spild af tid at føre kampagne for at stoppe forringelserne? Hvis man kigger på erfaringer fra andre lande – eller fra Danmark i f.eks. starten af 00’erne – så viser det, at al forandring faktisk er kommet efter bevægelser fra neden.

Yderligere information