- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Som politisk tendens repræsenterer stalinismen et brud med marxismen. Stalinismen opstod med Stalin i den historiske kontekst i Sovjetunionen, men stalinismen fortsatte med at eksistere efter Stalins død helt op til i dag. Stalinisme handler ikke om at bekende sig til Stalin og hans handlinger, det gør meget få i dag, men om at følge den politiske tendens han efterlod. I denne artikel fra vores teoretiske magasin MARXISME ser vi nærmere på stalinismens rødder.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Det er næppe gået mange venstreorienteredes næse forbi, at Enhedslistens såkaldte chefideolog Pelle Dragsted har skrevet bogen Nordisk socialisme. Heri udfolder han visionen for, hvad han kalder nordisk socialisme. En socialisme, der til forveksling ligner den socialdemokratiske utopi fra sidste århundrede.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Slår man op i ordbogen, får man følgende definition på arbejderisme: “(nedsættende om) forherligelse af arbejderklassen”. Marxister vil tilføje, at det er en forherligelse af et falsk billede af arbejderklassen.
- Detaljer
- Skrevet af Jonas Foldager
I 1917 kunne det russiske bolsjevikparti og det tyske socialdemokrati næsten ikke være mere forskellige. Men de var kommet fra samme sted. Hvilke forhold var med til at forme de to partier så forskelligt, og hvad kan revolutionære lære af deres udvikling?
- Detaljer
- Skrevet af Rasmus Jeppesen
I marxistisk forstand er sekterisme en manglende evne til at forbinde sig med arbejderklassen, som følge af fejlagtig tilgang til arbejdernes bevægelse og kamp, som den udfolder sig i virkeligheden. Sekterisme udspringer af manglende dialektisk forståelse af bevidsthed og massefænomener samt en manglende sans for proportioner.
- Detaljer
- Skrevet af Victor Murray Vedsø
Bolsjevikkernes historie er et skatkammer af lektioner for revolutionære i dag. I denne artikel dykker vi ned i bolsjevikkernes kamp mod anarkistiske idéer – en kamp der var nødvendig for at partiet, under den russiske revolution i 1917, kunne lede arbejderklassen til magten.
- Detaljer
- Skrevet af Victor Vedsø
En folkefront er en fejlslagen taktik i klassekampen, der forsøger at forene arbejderklassens organisationer og partier med det såkaldt progressive borgerskab ofte på baggrund af truslen fra fascisme, krig og andre farer. Historisk opstod folkefronten som en del af den politiske zig-zag-kurs ført under Stalin.
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgård
Undertrykkelse af nationer er en indbygget del af kapitalismen. Marxister er imod nationalstaten og kæmper for en verden uden grænser, men samtidig har kampe mod national undertrykkelse et revolutionært potentiale. Så hvor står marxister i det nationale spørgsmål? Her er erfaringerne fra Lenin og bolsjevikkerne uvurderlig.
- Detaljer
- Skrevet af Nikolaj Lohmann
Der er en udbredt myte om, at marxister kun beskæftiger sig med arbejdskampe og økonomiske spørgsmål – at alle andre spørgsmål vil ordne sig efter revolutionen. Intet kunne være længere fra sandheden.
