Mennesker er ikke katte. Vi har kun ét og ikke ni liv. Derfor må vi sørge for at alle mennesker overalt i verden får mest muligt ud af dette ene. Mange mennesker lever dog mere et liv som en maskine end som et menneske. De bliver nød til at arbejde dagen lang for at overleve og har derfor ikke tid til være sig selv eller knytte bånd til andre mennesker. De har med andre ord ikke tid til at være mennesker og opleve og selv skabe kunst og kultur.

Omkring halvdelen af verdens befolkning lever i dag i ekstrem fattigdom, såvel økonomisk som kulturelt. De kan ikke læse og skrive og har derfor ikke adgang til hverken litteratur, digtning eller poesi. Selv hvis de endelig har lidt uddannelse og kan læse, har de ikke tid til det. Ligesom de ikke har tid til kultur, musik og kunst. Overalt i verden ser vi hvordan hele kulturer uddør, fordi befolkningen ikke har tid til at dem. Dette er paradoksalt, eftersom der stadig er 24 timer i døgnet.

Det er dog ikke kun ude i den store verden at levende mennesker bliver anset for ting, som man kan flytte rundt på, ressourcer der kan drænes og arbejdskraft der kan udnyttes. Også herhjemme er det markedets moral der dominerer folks hverdag og hvor selv mennesker, blod, kropsorganer og følelser betragtes som varer der er til salg på lige fod med alle andre varer. Alt sammen samtidig med at vi nærmest tiltaler ting som er døde som levende væsener: ”Dollaren fik det bedre i dag”.

Karl Marx, den videnskabelige socialismes grundlægger, forklarede hvordan de herskende ideer og den herskende kultur er den herskende klasses ideer. Det ser vi i stor grad i vores samfund i dag, hvor det er i de magtfulde kapitalisters interesser at tingsliggøre alting og tvinge markedet ind overalt og derved kolonisere privat- og samfundssfæren

I Danmark er vi forholdsvis heldige, på den måde at vi igennem kampe for bedre vilkår og et velfærdssamfund har opnået et vist kulturelt niveau. Langt de fleste danskere kan læse og skrive. Et klart flertal har adgang til Internettet, enten hjemme eller på arbejde. Et endnu større flertal har fjernsyn og radio. Men alligevel er det slående hvor lidt denne kreativitet udnyttes, hvor lidt kulturen rent faktisk udvikles og hvordan at alt kultur kommercialiseres og udnyttes som rene pengemaskiner.


Problemet er at mange af de tiltag som man har opnået igennem kamp, nu er ved at blive rullet tilbage. I mange kommuner skæres der ned på bibliotekerne, på åbningstiderne, på materialeindkøb, ansatte, osv. Især i de små kommuner er denne proces i gang, og den vil uden tvivl blive intensiveret med sammenlægningen af kommuner, i forbindelse med den nye kommunalreform.

Ungdomsklubber, ungdomsskoler og andre tilbud til unge bespares også i disse år.

Adgangen til levende musik og teater, er begrænset af de høje priser, som gør det til et privilegium, i stedet for en elementær rettighed, sådan som det burde være. Uddannelserne bliver også mere og mere uddannelser for erhvervslivet og ikke uddannelser for eleverne og de studerende, som også har til mål at styrke den enkelte elev såvel socialt som menneskeligt. Dette ses bl.a. i Folkeskolen hvor der for tiden næsten kun fokuseres på om eleverne nu er fagligt dygtige nok. Ikke om at uddanne hele mennesker, der kan begå sig i et demokratisk samfund.

Socialister står for at statens tilskud til kultur øges overvældende. Der må gives tilskud til kunstnere, filmproducenter og musikere, således at deres værker kan gøres tilgængelige for alle mennesker. Vi går imod alle former for brugerbetaling på aftenskolerne, som f.eks. på VUC, og imod alle besparelser på biblioteker i hele landet. Retten til at opleve og skabe kultur, poesi, musik og kunst er en elementær menneskerettighed.