- Detaljer
- Skrevet af Revolutionære Socialister
Internationalisme er ikke et spørgsmål om hattedameri og at sende penge og fromme tanker til ”de fattige lande”. Det overlader vi trygt til desillusionerede 68’ere, de hellige og kaffe-latte segmentet. Internationalisme er et spørgsmål om klassekamp. Internationalisme er en forudsætning for arbejderklassens befrielse, men også en forudsætning for enhed og sejr i de daglige kampe. I en såkaldt globaliseret verden, hvor arbejdere af mange nationaliteter arbejder, men også spilles ud mod hinanden inden for Danmarks grænser, er det afgørende at kunne stå sammen på tværs af sproglige barrierer og nationale skel, for at kæmpe samlet mod den fælles fjende: Den herskende klasse.
Revolutionære Socialister er derfor ekstremt stolte af kune præsentere den første engelsksprogede danske marxistisk avis: REVOLT
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Lederne for EU-landene er mødtes til topmøde efter topmøde for at diskutere, hvordan de kan håndtere de mange flygtninge. Det eneste, som de ser ud til at kunne enes om, er at udlicitere problemet og forsøge at fralægge sig ethvert ansvar.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Leder, Revolution nr. 13: Den nye regering har blæst til kamp for gamle ideer. Ikke bare tror den nye videnskabsminister Esben Lunde på, at Gud har skabt verden; men han ønsker hele uddannelsessystemet tilbage til de ”gode gamle dage”, hvor skomagerens barn blev skomager og kun elitens børn kunne gøre sig forhåbninger om en længere uddannelse.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Leder: Den nye regering har lagt hårdt ud med en borgerlig mærkesag: forsvaret for individets frihed og retssikkerhed. Nu skal det være slut med, at SKAT kan gå ind i folks haver uden en dommerkendelse, som den tidligere regering indførte i 2012. Dengang var argumentet fra toppen i Socialdemokratiet, at det var nødvendigt i kampen mod social dumping. Om det er en god ide at overlade kampen mod social dumping til staten, som selv udfører massiv social dumping, kan man tvivle på.
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgård
Det kommunistiske samfund er et klasseløst socioøkonomisk samfundssystem. Eftersom klasserne ikke længere eksisterer, er der ikke længere behov for tilstedeværelsen af en statsmagt, hvis essentielle funktion er at sikre den herskende klasses interesser. I et kommunistisk samfund vil den private ejendomsret over produktionsmidlerne (virksomheder, maskiner, jorden osv.) være ophævet, og disse vil være fælleseje.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Folkeforførere, karismatiske charlataner, utroværdige, dovne og grådige. Grækerne har ”levet over evne” for ”vores penge” og nu kræver de, at danskere, tyskere, franskmænd og resten af Europas befolkning betaler deres gilde. Det har ikke skortet på smædekampagner mod grækerne. Med ringe hensyn til sandheden er den ene påstand efter den anden slynget ud i æteren. Den græske Syriza-regering skulle ikke bare presses til at makke ret, den skulle miskrediteres og ydmyges helt og aldeles for at sende et signal til arbejderne i hele Europa.
Det nye nummer af Revolution er på gaden! Her er den seneste leder.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Arbejdere og unge står overfor en dyster fremtid. Efter fire år med arbejdsgiverpolitik, brudte løfter, stigende ulighed og den mest højreorienterede Socialdemokratiske regering måske nogensinde, ser det ud til, at de borgerlige vinder valget i juni. De vil uden tvivl lancere benhårde nedskæringer og angreb på arbejdere, unge, fattige og arbejdsløse. Arbejderklassen må ruste sig til kamp.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Leder fra 1. maj-nummeret
Som revolutionær socialist får man ofte skudt i skoene, at socialisme er ”utopisk”, at det er nødvendigt at være realistisk. Et realitetstjek viser dog, at det er de reformistiske politikere, der lover bedre forhold indenfor rammerne af det nuværende samfund, der er utopiske. Her snart 7 år efter krisens udbrud er ingen af problemerne løst.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
”I kunne se med Krudttønden, hvor meget vi snakkede om det, og selvfølgelig er det da bedrøveligt, når sådan noget sker. Men det er jo en konsekvens, det er noget, der relaterer sig til vores egne handlinger ude i den vide verden. Hvad vi foretager os udenrigspolitisk, det falder tilbage indenrigspolitisk. Det svarer lidt til at skide, mens man står på hænder – man rammer sig selv i hovedet. Vi kan jo ikke ledsage den amerikanske besættelsesmagt i Irak og i Afghanistan og myrde flere hundredetusinde civile og fordrive millioner, uden at der er nogen fra underklassen, der kommer til at gøre et eller andet.”
Hvorfor er Yahya Hassan den eneste der tør sige sandheden?
