Grenoble 6 april 2016Siden lanceringen i Paris den 31. marts har "Stående nætter" (#NuitDebout) bevægelsen været en stor succes. Meget hurtigt har den spredt sig til andre franske byer.

Den massive besættelse af offentlige rum minder tydeligt om Indignados bevægelsen i Spanien, "Occupy Wall Street" i USA og besættelsen af Syntagma-pladsen i Athen. Alle disse bevægelser fandt sted i 2011 i kølvandet på den revolutionære eksplosion i Egypten, hvor besættelsen af Tahrir-pladsen havde spillet en central rolle.

Radikalisering af ungdommen

Da disse bevægelser i 2011 fandt sted, var der i Frankrig et mislykket forsøg på at besætte esplanaden af La Défense. Fem år senere, under kampen mod den nye arbejdsmarkedslov, har "NuitDebout" med det samme antaget massekarakter. Denne bevægelse har samme grundlæggende karakteristika som dem i 2011. Den bygger hovedsageligt - men ikke kun - på de unge, som er blevet radikaliserede af kapitalismens krise og nedskæringspolitik. I Paris er Place de la République hver aften omdannet til et stort møde, hvor der gives udtryk for afvisning af hele det bankerotte system, der kun gavner et lille mindretal af befolkningen (den "ene procent").

"NuitDebout" udtrykker også en dyb afvisning af hele det politiske system og dets traditionelle partier, herunder naturligvis det regerende PS (Socialistpartiet). Det borgerlige "demokrati" udsættes for voldsom kritik. Denne bevægelse kom som en overraskelse for "observatørerne" og "eksperterne" i mainstream medierne. De fortolkede det massive antal unge, der undlod at stemme ved sidste valg, som et symptom på politisk "apati" eller endda "individualisme".

Paris 29aprilMange af dem, der taler på disse møder, har ingen erfaring med at have været medlemmer af politiske partier. Men mange af dem er engagerede i foreninger eller bevægelser, der kæmper imod denne eller hin uretfærdighed. De deler deres erfaringer, forklarer deres problemer og opfordrer de interesserede til at gå med. Tilbagetrækning af den nye arbejdsmarkedslov er et af kravene; men i virkeligheden er bevægelsen imod systemet som helhed. De revolutionære implikationer tanketilknytninger af denne bevægelse er åbenlyse. Mobiliseringen af de unge er altid et tegn, der viser, at store politiske og sociale begivenheder er under forberedelse i Frankrig.

Perspektiver

Selv om "NuitDebout" bevægelsen har en stort set spontan karakter, havde aktivister og intellektuelle energisk forberedt natten til den 31. marts i ugevis. Hertil formulerede de to korrekte ideer: 1) Problemet er ikke kun arbejdsloven, men "deres verden", det vil sige, den økonomiske og sociale orden, der kræver denne form for kontra-reform; 2) kampen mod denne lov er af afgørende betydning; men regeringen vil ikke give efter over for en række af "aktionsdage" uden nogen klar plan. Universitetslektor Frédéric Lordon fik stort bifald, da han på Place de la République forklarede, at en "generalstrejke" er den eneste chance for at opnå sejr.

Det er den samme idé, som vi argumenterede for i en nylig artikel om styrker og svagheder i bevægelsen mod arbejdsloven. Regeringen vil ikke give sig, med mindre den står over for udviklingen af en all out ("vedvarende") strike [i Frankrig er dette en militant tradition, hvor der på massemøder dagligt stemmes om hvorvidt, man skal fortsætte en strejke] omfattende et stigende antal økonomiske sektorer - eller i det mindste, hvis den ser, at en sådan bevægelse er ved at begynde. Det er derfor, at regeringen brutalt undertrykker mobiliseringen af de unge, som den frygter kan anspore arbejderne til handling. Men fagforeningslederne har ikke den mindste intention om at forberede en vedvarende strejke. De tilbyder ikke bevægelsen nogen anden horisont end endnu en aktionsdag d. 28. april. Og hvad kommer efter den? En ny "aktionsdag"? Og efter den...?

"NuitDebout" bevægelsen kan ikke sættes i stedet for organiseringen af en vedvarende strejkebevægelse på alle arbejdspladser. Men den kan skubbe i den retning ved at knytte sig an til arbejderbevægelsen. Desuden udgør det den oparbejdelsen af en formidabel politisk erfaring for de titusinder af unge og arbejdere, der deltager i bevægelsen. Frem for alt viser den vejen for hele arbejderbevægelsen – i retning af et brud med "systemet". Denne rigtige idé om, at lederne af de venstreorienterede partier og fagforeninger har givet op, må udvikles i form af et revolutionært program. Ja, vi skal feje denne "arbejdsmarkedslovens verden" af banen og erstatte den med en anden verden, hvor de unge og arbejdere på demokratisk vis styrer økonomien og staten. Så forvaltes de i flertallets interesse - og ikke et par milliardærers. En "socialistisk" verden i den marxistiske forstand.

Bragt i Revolution nr. 19, maj 2016. Tegn abonnement og få bladet 10 gange om året fra 100 kroner. Kilde: The "Night Stands Up" movement - a nightmare for the "one percent"

[Gå med i kampen - gå med i Revolutionære Socialister]

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.