Danmark og Europa står i en økonomisk krise på syvende år. Hertil kommer flygtningekrisen på baggrund af alle krigene og invasionerne i Mellemøsten. Yderligere er der den politiske krise, hvor politikerlede og manglende tillid til systemet gør sig gældende. Danmark er ikke et særtilfælde. Man kan blot kaste et blik på den anden side af Sundet, som Ylva Vinberg, medlem af den svenske sektion af IMT og redaktør på det svenske blad Revolution, forklarer her.
Ylva Vinberg, redaktør på det svenske blad Revolution”For to år siden var det som om, der intet skete i Sverige,” fortæller Ylva. Men det var den ”gamle normal”. Nu er alt under total forandring. Den svenske økonomi er på katastrofekurs. I den seneste periode har der været en meget lav inflation, og man er endda tæt på deflation, hvilket har ført til at den svenske Riksbank (nationalbank) har indført minusrente ligesom i Danmark. Og når vi nu er ved Danmark, så ligger de to lande jo også og kappes om, hvem der har den største boligboble.
Markant for den økonomiske krise i Sverige er, at Riksbanken har benyttet såkaldte kvantitative lettelser (mere eller mindre det samme som at trykke penge) over tre omgange siden december 2014. Ligesom USA og EU, bare internt i svensk økonomi, forklarer Ylva. Lige meget har det hjulpet. Sverige har en faldende eksport, og hvad værre er, at der nu er store fyringsrunder i den svenske malmindustri, som på alle måder er en afgørende sektor for svensk økonomi. Det er uvist hvornår, men Sverige går højst sandsynligt i officiel recession i løbet af starten af 2016.
Den politiske krise
Den nuværende regering er en mindretalsregering bestående af Socialdemokratiet og Miljøpartiet (et typisk midterparti) med Vänsterpartiet (svarende til Enhedslisten) som støtteparti. ”Det var et af de dårligste valg for socialdemokraterne i Sverige i hundrede år,” fortæller Ylva. Reelt har højrefløjen i Riksdagen (Folketinget) flertal, hvis man tæller Sverigesdemokraterna med. Tilbage i december 2014 truede den nuværende regering med at udskrive nyvalg, fordi den var i mindretal og Sverigesdemokraterna havde intentioner om at vælte regeringen. Sverigesdemokraterna har en fascistisk baggrund, og dette har indtil videre betydet, at de har været paria i svensk politik. Den etablerede svenske højrefløj har holdt dem ud i armslængde. For at holde Sverigesdemokraterna uden for indflydelse valgte højrefløjen med Moderaterna (Liberalt-konservativt) i spidsen, at indgå en aftale med regeringen om at holde hånden under den, så den kunne fortsætte. ”Den aftale er nu brudt sammen, men det er den samlede borgerlige alliance uden om Sverigesdemokraterna også, hvilket betyder, at regeringen henter flertal fra sag til sag hos de ”moderate” borgerlige partier. Men stadig har Vänsterpartiet indtil nu lavet alle finanslove med regeringen”, fortæller Ylva.
Dette betyder, at Sverigesdemokraterna er det klareste oppositionsparti og det eneste, som er kritisk over for regeringens politik, om det er velfærdsforringelser eller flygtningekrise, uddyber Ylva. På trods af, at Sverigesdemokraterna har en fascistisk baggrund og fascistiske medlemmer, så har deres position som det klareste oppositionsparti i Riksdagen ført til, at de bare er blevet ved med at vokse i meningsmålingerne. Hidtil har Sverigesdemokraterna taget stemmer fra Moderaterna; men i den seneste periode har det i høj grad også været tidligere socialdemokratiske vælgere. Det svenske LO lavede en meningsmåling, der således viste, at Sverigesdemokraterna blev det største parti blandt deres mandlige medlemmer med opbakning fra 38,6%.
Sverigesdemokraternas fremgang har helt klart noget at gøre med, at Socialdemokratiet er gået til højre og har trukket Vänsterpartiet med. Regeringen har heller ikke nogen overordnet politik overhovedet. Der er blevet gennemført nogle mindre nedskæringer, men for det meste prøver de på ikke at foretage sig noget som helst. ”I sådan en situation, hvor Sverigesdemokraterna er det klareste oppositionsparti, så er det klart, at de vil vokse ,fordi de såkaldt venstreorienterede partier ikke udgør noget reelt alternativ,” forklarer Ylva. Alle venter nu på det næste valg, som sagtens kan komme inden for det næste år. Her vil Moderaterna nok vinde og danne en borgerlig regeringen; men de kan ikke komme udenom Sverigesdemokraterna. Hvis Moderaterna vil have flertal, skal de efter alt at dømme bruge Sverigesdemokraterna. Så deres hidtidige isolation i Riksdagen vil blive brudt, og de vil opnå stor indflydelse, ligesom det har været tilfældet med Dansk Folkeparti i Danmark.
Flygtningekrisen
Sverige har modtaget over 100.000 flygtninge alene i år, fortæller Ylva. Da flygtningekrisen startede for alvor her i sommer, gik de svenske politikere ud og erklærede Sverige for at være en humanistisk stormagt, hvor alle flygtninge var velkomne; men nu hvor flygtningene faktisk er ankommet, så kan vi se, hvor hyklerisk det svenske borgerskab egentlig er. ”Det svenske borgerskab ville promovere sig som humanister, fordi de regnede med, at alle flygtningene ville blive standset i Danmark”, fortæller Ylva. Det var, hvad de danske politikere sagde, at de ville gøre. Men i stedet lod de de fleste flygtninge rejse videre til Sverige. Det svenske borgerskab er rasende på deres danske tvillinger, og den svenske elite har nu vendt sig mod flygtningene og har i højere grad ladt politiet i bruge hårdhændede metoder mod dem.
Flygtningekrisen er også med til at styrke Sverigesdemokraterna. De er jo de eneste, der påpeger, at pengene, der går til flygtningene, bliver taget fra velfærdsområder. Det jo er sandt og vil forsætte så længe, at vi lever under kapitalismen, hvor flere mennesker ikke betyder flere til at arbejde, men flere i arbejdsløshed. Med den svenske økonomi på vej mod recession vil flygtningestrømmen yderligere presse den svenske stat. Derfor har regeringen nu indført grænsekontrol. Dette skubber blot på den videre opløsning af Schengen og det indre marked i EU.
Racisme og fascisme
Der har været over 25 afbrændinger af asylcentre i Sverige indtil videre. ”Sverige har jo den stærkeste fascistiske højrefløj i Vesteuropa. Endda større end i Tyskland, hvis man kigger på antallet af indbyggere,” forklarer Ylva. Dette skyldes historiske årsager, så som at Sverige ikke var besat under 2. Verdenskrig. De fascistiske grupper i Sverige er vokset lidt i den seneste periode. Især gælder det i Nordsverige, et udkantsområde, som igennem en lang periode er blevet økonomisk smadret af kapitalismen. Fascisterne er også blevet mere voldelige og militante. De har nu mulighed for at tage til Ukraine og få våbentræning af de fascistiske grupper dér, som er sponsoreret af den pro-vestlige regering i Kiev og dens vestlige allierede.
Fascisterne dukker op til demonstrationer og angriber demonstranter. ”Det svenske borgerskab og politi lad dem gøre dette for at skræmme folk fra at deltage i demonstrationer”, fortæller Ylva. I 1990erne holdt det svenske politi de fascistiske grupper i en spændetrøje; men nu giver de dem meget mere frie tøjler. Fascisterne er et redskab for det svenske borgerskab til at undertrykke den svenske arbejderklasse og at få dem til at forholde sig passive. Men dette er ikke lykkedes. Tværtimod.
Den svenske arbejderklasse og bevægelserne
I løbet af de sidste to år er den svenske arbejderklasse blevet stærkt radikaliseret, og der er en stigende politisering i samfundet, fortæller Ylva. Fascistiske angreb samt Sverigesdemokraternas fremgang har frembragt store modbevægelser, hvor der har været mange demonstrationer med flere end titusinde deltagere hver gang. Sverige har også haft nogle af de største strejker i mange år, og det er sket på trods af opfordringerne fra lederne i den svenske fagbevægelse. Politiets ofte voldelige opførsel ved demonstrationerne har også medført, at store dele af arbejderklassen har mistet illusioner om ordensmagtens virke og staten i det hele taget. ”Der er en enorm stor frustration i det svenske samfund, og alle er begyndt at tale politik; men lige nu ved ingen, hvad næste skridt er, og der eksisterer stor uklarhed omkring fremtidsperspektiverne”, fortæller Ylva. Lige nu er bevægelserne døde lidt ud, og en del af aktivisterne er gået ind i Refugees are Welcome-bevægelsen. Men massekampen kan dog hurtigt bluse op igen. Der er en udbredt følelse, at man vil gøre noget og kæmpe imod. Og med god grund. Der vil komme flere fascistiske angreb. Og politikerne vil gennemføre store velfærdsforringelser, som vil tvinge arbejderklassen til at gå på gaden igen.
Men der eksisterer stor uklarhed om fremtidsperspektiverne i den svenske arbejderbevægelse. Vänsterpartiet burde trækker til venstre og være et klart oppositionsparti til de andre partier i Riksdagen samt være med til at lede de kommende bevægelser. En rolle, som de dog ikke har påtaget sig indtil nu.
Sverige har brug for en revolution. Kapitalismens fortsatte eksistens er hovedårsagen til disse forskellige kriser i Sverige, og det er her, at den Svenske sektion af IMT ”Revolution” kommer ind som den eneste, der er konsekvent revolutionær på et klart grundlag i Sverige. ”Revolution” er en del af Vänsterpartiet og kæmper for, at partiet skal blive et klart oppositionsparti til den nuværende regering og kæmpe for de socialistiske idéer i Sverige og i sidste ende en verdensrevolution, afslutter Ylva.n
Bragt i Revolution nr. 15. Tegn abonnement fra 100kr om året.
