- Kun en socialistisk revolution kan gøre op med vold og krig i Pakistan. Det siger Rana Sikander, aktiv i Pakistan Trade Union Defence Campaign, da han talte til de svenske socialdemokraters seminar i socialistiske forummet i ABF-huset den 28. november.

Mange analytikere mener, at Pakistan er verdens farligste land. Rana Sikander enig med det, og snakker om, hvordan selvmordsbombere og terrorister slår hårdt mod befolkningen. Alene i de første ti måneder i år har været 448 bombeangreb i Pakistan. Men det er ikke kun selvmordsbombere, der skaber lidelse. Amerikanske luftbombardementer i grænseområderne har dræbt mange mennesker, især kvinder og børn, fordi det er dem, der er hjemme, når bombeflyene kommer. Mange flere dør, end medierne beretter.

- Tusinder er for skadet for livet, siger Rana Sikander. I et fattigt land som Pakistan er ikke muligt at få implantater, hvis du har mistet en arm eller et ben.

Ansvaret for, at den fundamentalistiske bevægelse i dag kan skabe kaos ligger primært hos USA, siger Rana Sikander. Allerede i 50’erne slog det amerikanske udenrigsministerium ind på en linje, som støtter muslimske fundamentalister i regionen for at stoppe den røde trussel. Efter revolutionen i Afghanistan i 1978 og den sovjetiske invasion i 1979 gav USA og mange andre lande sin støtte til de muslimske fundamentalister, der kæmpede mod kommunismen. Pakistan blev et frontland i kampen mod russerne, og fundamentalisterne havde deres baser i landet. Da Sovjetunionen forlod Afghanistan i 1989 var fundamentalisterne der fortsat. Blandt dem var forskellige fraktioner, som kæmpede indbyrdes om magten. Hele tiden har de modtaget økonomisk støtte fra Vesten, som ønskede at bevare kontrollen over naturressourcerne i området.

Kun efter 11. september 2001 vendte USA og begyndte sit korstog mod den muslimske fundamentalisme. Igen blev Pakistan en frontstat i krigen, nu mod Taleban i Afghanistan. Den pakistanske hær hævder at bekæmpe Taleban og deres højborge i Pakistan, men de ledende officerer og de økonomiske interesser bag dem fortsætter, ligesom kampene og våbenhandelen.

Mens kaoset fortsætter lider folkene i Afghanistan og Pakistan.

Rana Sikander siger, at han var tidligere på dagen med et seminar om Afghanistan. Her blev det sagt, at FN skal gribe ind og skabe en løsning. Dette afviser Rana kraftigt. Han siger, at FN kun forværrer problemerne og øger korruptionen. Det samme gælder for hjælpeorganisationer i området.

- Det er kun folkene i de lande, der kan bestemme deres lands fremtid.

Det billede af situationen i området er mørkt, men der er elementer, der giver håb.

- Pakistan har oplevet to politiske venstrebølger, og 1968-1969, da Ali Bhutto kom til magten, og i efteråret 2007, da Benazir Bhutto vendte tilbage til landet efter sit eksil, siger Rana.

Landets folk har vist, at det ønsker at kæmpe for en ændring i samfundet. Men dem, der arbejder med faglig organisering og politik lever farligt. I januar 1995 myrdede var Arif Shah, formand for en fagforening i Punjab. I løbet af de protester, der fulgte efter mordet, blev der oprettet en kampagne til forsvar for de pakistanske fagforeninger – Pakistan Trade Union Defence Campaign (PTUDC). I over ti år har kampagne påtaget sig rollen som samlende for forskellige og ofte svage fagforeninger i kampen.

Gennem strejker har PTUDC haft held til at stoppe privatiseringen af stålværket i Karachi og det pakistanske teleselskab. Den har også udført nødhjælpsindsatsen efter jordskælvet i Kashmir, og senest under krigen i Swat-dalen. På den første maj afholdt PTUDC demonstrationer og møder i 42 byer rundt om i landet for en socialistisk revolution.