Laith er 27 år og studerende fra Irak. Vi mødte ham i Amman, hvor han opholder sig nu. I 2005 flygtede han fra Irak efter at have siddet 45 dage i indenrigsministeriets fængsel – fordi han er sunni. Han vil ikke have sit efternavn i avisen af frygt for agenter fra Iraks indenrigsministerium. Her fortæller han, hvad der skete i fængslet hos ”koalitionens” allierede.

De 45 mænd, han delte celle med, havde næsten alle fået revet skuldrene af led. Militsfolkene hænger de bagbundne fanger op i hænderne, så skuldrene giver efter. En metode, den spanske inkvisition har udødeliggjort. Og en særdeles smertefuld form for tortur. Hvilket Laith snart ville erfare.

”På den syttende dag i fængslet kom de og hentede mig og min far for at føre os hen til det rum, hvor torturen foregik. Først stod jeg i tre timer med en hætte over hovedet. Min far begyndte at få problemer med at trække vejret, så de trak hætten lidt op, så han havde munden fri. I løbet af de tre timer slog de os på hænder og fødder. Og der var en af officererne, der kom hen og urinerede på mit ben. Mens jeg stod med hætten over hovedet, kunne jeg høre, at de brugte en vinkelsliber. De bruger vinkelslibere og boremaskiner til torturen. Da der var gået tre timer blev jeg ført ind i forhørslokalet.”

”De tog min far ind i lokalet ved siden af, så han kunne høre, de torturerede mig. De startede med at sætte ledninger til min hals, så jeg fik stød,” siger Laith, hvilket de ujævne og krogede ar på hans hals er en evig påmindelse om.

”De havde et hejseværk, som de hængte mig op i med hænderne på ryggen. De trak helt langsomt, så smerterne blev mere uudholdelige. Tidligere havde de bundet folks hænder fast i et reb til loftet, og skubbet folk ned fra et bord, så skuldrene gik af led med det samme. Men nu havde de fundet ud af, at det er mere smertefuldt, hvis de langsomt hejser fangerne op mod loftet med hænderne på ryggen. De blev ved at trække, til jeg kun rørte jorden med tåspidserne. Og min far var lige ved siden af, så han kunne høre mine skrig.”

Laith fik senere sin frihed, efter famili¬en havde betalt 25.000 dollars i løse¬penge. Derefter flygtede de alle til Jordan.

”Hvis jeg skal sige noget til folk i Danmark, så er det, at de skal trække tropperne hjem. Jeg tror, danskerne er gode folk. Men regeringen deltager i en kriminel krig og et folkemord i Irak. Jeg håber, tropperne bliver trukket ud.”