Halvanden millioner mennesker marcherede, i følge arrangørerne, søndag den 16. juli i protest mod valgsvindlen i det mexicanske præsidentvalg den 2. juli. Der var kulminationen på en national march indkaldt af PRD-kandidaten Andres Manuel Lopez Obrador (AMLO) og kravet var en fuld genoptælling, ”stemmeseddel for stemmeseddel, valgsted for valgsted”. Selv ifølge det mexicanske DF politi, som anslog marchens deltagerantal til 1,1 million, var dette en af de største demonstrationer i Mexico’s historie.
Demonstrationen gik fra det Nationale Antropologiske Museum til den enorme Zocolo plads. Men Zocalo var allerede fyldt, selv før marchen begyndte, af hundredtusinder, som fyldte gaderne i hovedstadens centrum og gjorde det umuligt at komme ind. Mange tog af sted fra deres regioner i onsdags og kom med bus, med bil og med lastbil frem mod hovedstaden.
Arbejder- og bondemassens beslutsomhed opsummeres i nogen af de udtalelser, som medierne har bragt: ”Folk er virkelig vrede. Vi går ikke bare hjem. Vi forsætter indtil det er bekendtgjort, at han er præsident,” sagde Francisco Benavides, en bonde. En gammel dame erklærede: ”Vi er trætte af, at de rige får deres vilje og stjæler fra de fattige, vi giver dem ikke lov til stjæle dette valg”.
Problemet som den herskende klasse i Mexico står overfor er, at dette er de værste tænkelige betingelser for, at de kan gennemføre deres program. Hvis Fox’s tidligere PAN-regering var ude af stand til at gennemføre nogen af de større kontrareformer de havde brug for (privatiseringen af olien og elektriciteten, ødelæggelsen af pensionssystemet og ”reformen” af arbejdsloven) på grund af masseopposition, så vil en Calderon regering, der bredt set betragtes som illegal, være endnu mindre i stand til at gennemføre dem.
Men de er stadig meget bange for Lopez Obrador, hvis han får magten, og grunden er præcis hvad vi så i søndags og igennem de to sidste uger: arbejder- og bondemassen, som støtter AMLO, gør det fordi de vil have en grundlæggende ændring af deres leveforhold. Han vil komme under et enorm pres fra neden, og bevægelsen kan gå udover hvad han i virkeligheden har til hensigt.