En revolution forudsætter folkets politiske deltagelse på et niveau betydeligt højere end i f.eks. Danmark i dag. For at samfundet kan ændres grundlæggende, og ikke kun i toppen, kræver det at folket tager sagen i egen hånd og ikke overlader det til enkeltpersoner eller den sædvanlige flok bureaukrater. Da jeg var i Venezuela til verdensfestivalen mødte jeg en amerikaner der forklarede mig at der ikke var nogen revolution i gang, højst progressive tiltag og halv-gode taler fra Chavéz’ side, og så desuden en flok soldater fra nationalgarden, der med hjælp fra oliepengene fik lavet lidt af hvert. Ikke at han havde noget imod det, det var bare ikke en revolution.

Sådanne handlinger er dybt afskyvækkende for alle, der forsvarer socialismen og arbejderklassens sag. Disse handlinger tjener kun til at styrke reaktionens kræfter. Der er absolut intet, der retfærdiggør det. Det må fordømmes skarpt.

Blair og Bush vi bruge disse forfærdelige angreb til at retfærdiggøre deres politik i Irak og på hjemmefronten. Men når folk begynder at reflektere roligt over disse begivenheder vil de drage meget anderledes konklusioner. Krigen mod terror er ikke vundet. Invasionen af Irak har destabiliseret hele Mellemøsten og skaffet mange nye rekrutter til terroristiske organisationer som al Qaida. Og verden er et langt farligere sted end før invasionen af Irak.

At være imod Bush betyder ikke at være imod amerikanerne - tværtimod. Kampen for en politik til gavn for det store flertal kan kun vindes af de danske, amerikanske og hele verdens arbejdere, i en fælles kamp, mod den fælles fjende; de store virksomheder og deres politiske repræsentanter, hvad enten de hedder Fogh, Bush eller noget tredje.

Løbeseddel fra Socialistisk Standpunkt, som vil blive uddelt til protesterne mod Bush' besøg

Efter tre ugers kamp der havde antaget revolutionære dimensioner, har Bolivia nu en ny præsident og arbejderne og bønderne diskuterer hvordan kampen skal fortsættes.

EU er i dyb krise. Først sagde et flertal af befolkningen i Frankrig og Holland overbevisende NEJ! til forfatningen, og så brød forhandlingerne om EU's budget for 2007-13 sammen, mens lederne af de forskellige lande skældte ud og anklagede hinanden for at væres skyld i hele miseren. De nationale modsætninger dukker op til overfladen. Maarten Vanheuverswyn forklarer baggrunden og viser, at det eneste alternativ er en sammenslutning af Europa på et socialistisk grundlag.

Redaktøren af www.marxist.com Alan Woods besøgte Adan Chavez, der er en af de bolivariske ledere i Venezuela og storebror til præsident Hugo Chavez, til en snak om revolutionen i Venezuela og perspektivet for socialisme.

Vi bringer her oversættelsen af resolutionen fra onsdagens folkeforsamling i El Alto (Bolivia) hvor 150 repræsentanter fra 60 forskellige organisationer deltog. Betydningen af dette må ikke undervurderes. Det er det første skridt mod opbyggelsen af en arbejdermagtsorganisation.

Den bolivianske revolution er en inspiration for arbejdere og unge i hele verden. I de seneste dage har den nået et afgørende punkt. Masserne har rejst sig. Magten har flyttet sig til gaderne. Tiden for revolutionære taler er forbi. Det er nødvendigt at gå fra ord til handling.

Den nuværende præsident i Bolivia, Carlos Mesa, har i den seneste tid været hårdt presset af landets faglige organisationer og sociale bevægelser. Af hensyn til de store udenlandske firmaer og diktaterne fra IMF, nægtede han den 5 maj 2005 at underskrive en lov, der pålagde selskaberne at betale en større andel af overskuddet fra naturgassen til landet. De sociale bevægelser er heller ikke tilhænger af loven, som de med rette mener fortsat favoriserer de multinationale i al for høj grad. Landet er eksploderet i sociale protester. Læs også artiklerne på marxist.com:
- Bolivia: revolutionary crisis reaches its peak (1. Juni)
- Bolivia faces a new revolutionary wave (25. Maj)

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.