Fra midten af februar og tre uger frem, lancerer Hands Off Venezuela i Danmark en lille kampagne, hvor vi vil arrangere møder med foredrag, film- og videofremvisninger om den revolutionære proces i Venezuela.
Tirsdag 23. januar udviste den libanesiske arbejderklasse og de fattige masser igen en kraftpræstation, der sendte chokbølger over hele Mellemøsten og videre ud. En generalstrejke lammede landets produktion og infrastruktur, og dødsklokkerne er nu begyndt at ringe over Siniora-regeringen. Det var den samlede opposition, med fagforbundet CGTL i spidsen, der organiserede generalstrejken, og de gjorde det samtidig klart, at dette kun er et enkelt led i kampen for at vælte regeringen.
Den 31. juli annoncerede Fidel Castro officielt overdragelsen af sit ansvar til sin broder Raúl Castro, vice-præsident for partiet og for statsrådet. En alvorlig sygdom tvang ham til at trække sig tilbage fra sine regeringsområder på ubestemt tid. Internationalt lod reaktionerne ikke vente på sig, der var jubelstemning blandt de kontra-revolutionære i Miami. Anderledes stille og roligt gik det i Cuba, hvor der end ikke var optræk til den glæde, som den samlede internationale presse ellers forudsagde. Castros sygdom og eventuelle afgang er ikke en del af løsningen på de cubanske masser problemer, men gør kun, at spørgsmålet om hvordan revolutionen videreføres stilles endnu engang.
Skrevet af Andres Bülow og Rasmus Jensen (www.handsoffvenezuela.dk)
Om aftenen den 3. december, stod det, som de fleste havde ventet, klart. Trods den venezuelanske overklasse og den amerikanske imperialismens forsøg på at sprede løgne og ustabilitet i landet, viste det venezuelanske folk endnu engang deres tillid til Hugo Chávez, og genvalgte ham som præsident med et massivt flertal. En sejr som markerede en skillevej i den venezuelanske revolution.
George W. Bush annoncerede i sidste uge hans "nye strategi" for Irak. Som om det irakiske folk havde lidt nok. Nu skal de have 20.000 flere amerikanske soldater på nakken. The Economist citerer i denne uge en undersøgelse, som viser, at op mod 60 % åbent støtter angreb på amerikanske tropper. Vi ser nærmere på krisen for den amerikanske imperialisme, og spørger hvorfor tropperne ikke bare trækkes tilbage nu og her.
På et præsentationsmøde for hans nye ministre, holdt Hugo Chávez, Venezuelas socialistiske præsident, en militant tale, hvor han proklamerede en række nye konkrete tiltag imod kapitalismen i Venezuela, nationaliseringer af tele og elektricitetsselskaberne. Desuden fremhævede han nye kommunistiske og trotskistiske ministre i sin regering og proklamerede at han selv opfatter sig som trotskist.
En nyhed der i danske og internationale medier fik knap den samme opmærksomhed, var nyheden om, at op mod 2 millioner mennesker den 16. september var samlet i hovedstaden Mexico City i protest mod højrefløjens valgsvindel. Mere end 1 million af disse var repræsentanter fra alle dele af landet. Tilsammen udgjorde de en såkaldt National Demokratisk Forsamling (CND), hvis formål var at vælge en ny ”legitim” regering og præsident for deres land.
Besættelsen af Irak har i længere tid overskygget hvad der foregår i Afghanistan. I hvert fald indtil de 290 danske tropper der er udstationeret i Afghanistan, i slutningen af august måtte evakuere Musa Qala basen i Helmand-provinsen, hvilket skabte en del røre i de danske medier.
Hvad der sker i USA er af altafgørende betydning for klassekampen i Danmark. Det er umiddelbart og helt indlysende. USA har længe (sammen med Kina) været den eneste motor som holdt verdensøkonomien i gang. Men som dette perspektiv viser, er der nu klare tegn på store ophobede modsætninger i den amerikanske økonomi og risiko for en alvorlig krise.
