Den økonomiske krise med sine massefyringer havde umiddelbart en chokeffekt i arbejderklassen, og strejkeaktiviteten faldt dramatisk. Samtidig faldt krisens start sammen med overenskomststrejken i foråret 2008 blandt sygeplejersker, pædagoger, sosu’er osv. En strejke der var kulminationen på år med protester, strejker og demonstrationer imod nedskæringer.
Det seneste halvandet år har derfor været rimelig stille, mens arbejdsløsheden er eksploderet, velfærden yderligere angrebet. Men det ser ud til, at det er ved at vende nu.
Regeringens angreb
Allerede inden regeringen fremlagde sin såkaldte ”genopretningsplan” havde den bebudet nulvækst i kommuner, regioner og stat, hvilket betyder massive nedskæringer, og allerede det seneste år har vi for første gang i mange år set fyringer i det offentlige.
Men disse nedskæringer er ikke nok til at dække hullet i statskassen. Den borgerlige regering vil også fastfryse alle overførselsindkomster, det vil sige kontanthjælp, SU osv., og på den måde spare 12 milliarder.
Ifølge Ekstra Bladet 19. maj rammes en typisk dagpengemodtager syv en halv gang hårdere end en gennemsnitlig lønmodtager. En SU modtager mister 890 kr. i 2011, og 1500 kr. i 2012. En enlig folkepensionist mister henholdsvis 1800 kroner og 3100 kroner årligt de næste to år, og de tilsvarende tal for en dagpengemodtager er 2.700 kroner og 4600 kroner, mens en almindelig lønmodtager mister 500 kroner og 1000 kroner.
Regeringen prøver at få det til at se ud som om, at “de rige” også skal betale lidt ved at udskyde tidspunktet for at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Men det er at stikke folk blår i øjnene; når overførselsindkomster fastfryses, betyder det en nedgang i rådighedsbeløbet for disse mennesker, fordi priserne stiger, mens det at udskyde tidspunktet for at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat blot betyder, at der er nogle mennesker, der ikke får flere penge i et par år – henholdsvis 4700 kroner og 6100 kroner, ifølge Ekstra Bladet.
Hvad Ekstra Bladet behændigt, bevidst eller ubevidst, skjuler i denne sammenligning er, at der er en gruppe i der her samfund, der intet skal betale ifølge regeringens plan; aktionærer der har tjent milliarder, virksomhederne, millionærerne osv. Ekstra Bladet beretter dog, at regeringens venner i landbruget stadig skal have den skattelettelse på 500 millioner kroner som regeringen aftalte med Dansk Folkeparti for nylig.
Nu begynder forhandlingerne om planen, og oppositionen har heldigvis allerede nu gjort det klart, at den ikke er parate til at forhandle.
Dansk Folkeparti angriber også velfærden
Dansk Folkeparti forsøger nu, som det har gjort de sidste 10 år at fremstille sig som de fattige og svages forsvarer, mens partiet i virkeligheden er med til at gennemføre alle regeringens angreb på netop de fattige, de svage, de ældre, de unge, og arbejderklassen i almindelighed. Et af forslagene fra Dansk Folkeparti er at beskære børnechecken, blandt andet ved at graduere den, både i forhold til hvor mange børn, man har, og ens indtægt.
Det er et helt centralt element i den velfærdsstat, som arbejderbevægelsen stod i spidsen for at opbygge, at have såkaldt ”universelle” velfærdsydelser. På den måde sikrede man sig imod fremtidige angreb ved at alle fik det samme. Og det var solidarisk i kraft af, at det ikke blev en ”almisse”, man kun kan få, hvis man er ”særligt trængende”, som den gamle fattighjælp, men en ret, man har, som borger i det danske samfund.
Derudover ønsker Dansk Folkeparti, at pengene skal tages fra ulandsbistanden. Uanset hvordan man opfatter ulandsbistanden, der i høj grad fungerer om erhvervsstøtte til danske virksomheders ulandseventyr, så er der ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti ønsker at angribe ulandsbistanden af racistiske årsager, og det maner al deres snak om, at de gerne vil hjælpe udlændinge, ”i nærområderne” til jorden.
Endnu engang er det tydeligt, at Dansk Folkeparti støtter regeringen i alle dens angreb på arbejderklassen. Når de for eksempel siger, at de er imod regeringens foreslåede besparelserne på fire milliarder i kommunerne, så glemmer de belejligt at fortælle, at de har støttet nedskæringer i al regeringens levetid, og at der allerede nu er massive besparelser.
Nulvæksten i sig selv fører til en massakre på velfærden. Den 20. maj blev det meddelt, at Silkeborg kommune alene skal fyre 600 i juni måned! De fire milliarder, regeringen vil spare i kommunerne, svarer til 8000 fuldtidsstillinger.
Protester på vej
Men regeringen skal ikke tro, at den i ly af krisen kan gennemføre disse massive angreb som en tyv om natten uden protester. Onsdag den 20. maj mødtes 3500 tillidsfolk, der repræsenterer en halv million medlemmer, fra 11 forskellige fagforeninger – blandt andet FOA, HK/kommunal, Danmarks lærerforening, BUPL, Dansk Sygeplejeråd og 3F – til stormøde i Fredericia i protest mod spareplanerne. (Se udtalelsen fra mødet her og se debatten fra talerstolen her)
Tillidsfolkene planlagde bl.a. en demonstration den 2. juni imod besparelserne. Derudover indkalder en samlet elev- og studenterbevægelse og LO-ungdom til demonstration den 27. maj imod forringelserne af SU’en.
Denne avis opfordrer alle til at deltage og mobilisere på arbejdspladser, skoler osv. Det er en vigtig udvikling, at der både til stormødet var tillidsfolk fra offentligt ansatte og privatansatte, og at det i fællesskab er elev- og studenterbevægelsen og den unge fagbevægelse, der indkalder til demonstration. Uden enhed kan kampen ikke vindes, og regeringens angreb er et samlet angreb på arbejderklassen.
Det er nødvendigt at udbygge enheden mere. Ude på en række arbejdspladser har der også været strejker på det seneste imod arbejdsgiverne ublu udspil i de lokale lønforhandlinger. Blandt andet på Carlsberg er en ugelang strejke lige afsluttet.
Hvis ikke nedskæringerne trækkes tilbage, må der indkaldes en samlet demonstration og møde for tillidsrepræsentanter fra alle fagforeninger og ungdommen, hvor man diskuterer hvad næste skridt skal være.
En socialistisk løsning er nødvendig
Der er ingen tvivl om, at regeringen forsøger at lægge hele krisens byrde på arbejderklassen og ungdommen, og at de ikke har tænkt sig bare at finde sig i dette. Men hvad er alternativet?
I sidste uge fremlagde S og SF langt om længe deres økonomiske plan Fair løsning. Deres hovedbudskab er, at ”de bredeste skuldre skal bære byrden” og at ”alle, der kan, skal bidrage. Fra den studerende til direktøren.”
Deres løsning er, at ”vi skal arbejde os ud af krisen”, helt konkret at arbejderne skal arbejde en time mere om ugen og de unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet, med andre ord; arbejderklassen skal betale regningen.
Til gengæld lover S og SF, at nedskæringerne stoppes. Set i relation til regeringens plan ser Fair løsning absolut mere besnærende ud; Mange tænker måske nu, ”okay, 12 minutter – det er ikke godt, men det er helt nødvendigt at stoppe nedskæringerne og angrebene på efterlønnen, SU’en og så videre, så jeg accepterer det”.
Ser man på meningsmålingerne foretrækker flertallet meget naturligt S og SF’s plan frem for regeringens. Men de vil blive skuffede, når vi endelig får en ny regering, for Fair løsning kan ikke løse problemet med nedskæringerne på velfærden.
Lad erhvervslivet betale
Fair løsning betyder i virkeligheden, at det er arbejderklassen, der ”solidarisk” skal bære byrden uden at arbejdsgiverne skal give noget. Men S og SF er skabt af arbejderklassen og er deres partier. De må repræsentere arbejderne. Krisen skyldes ikke arbejderklassen, hullet i statskassen skyldes ikke arbejderklassen – det skyldes kapitalismen. Aktionærer og kapitalisterne har trods krisen tjent milliarder. Det er dem, der bør betale for krisen!
Udover indførslen af en millionærskat og krav om at bankerne og de multinationale skal betale lidt mere i skat, hvilket absolut er fair krav, eftersom det de seneste måneder er blevet afsløret, at mange multinationale slet ikke har betalt skat i Danmark de sidste mange år, så går erhvervslivet fri i Fair løsning.
LO har afsløret, hvor meget arbejdsgivernes sløseri med arbejdsmiljøet og sikkerheden koster, ikke bare de arbejdere og deres familier, der rammes af arbejdsulykker, men hele samfundet. Hele 64 milliarder koster arbejdsulykkerne samfundet hvert år. Det er penge, som arbejdsgiverne burde betale med det samme.
Men endnu vigtigere, så har mange virksomheder store overskud, overskud der kommer efter at de har fyret massivt og presset de resterende til at arbejde hurtigere – penge som de fyrede arbejdere og staten kommer til at betale i form af dagpenge og kontanthjælp og lavere skatteindtægter (Politiken.dk 19. maj)
Politiken skriver 19. maj:
”Hvis man definerer en krise i traditionel forstand, altså som en forandringsperiode, så er vi igennem krisen nu,” siger administrerende direktør Nils Smedegaard Andersen fra A.P. Møller – Mærsk, der har præsenteret et kvartalsregnskab med et overskud, der var to milliarder kroner større end forventet. Også hos NKT Holding, DSV, FL Smidth, Danfoss og Grundfos regner man med stigende eksport og overskud.Politiken påpeger samtidig, at de ikke regner med, at stigende vækstrater vil betyde flere arbejdspladser.
Danfoss havde før skat et overskud på 331 millioner kroner i første kvartal, efter at de i 2009 fyrede hver femte medarbejder, heraf 1859 i Nordborg-området, hvor koncernen har sit hovedsæde (Epn.dk 17. maj). Transportselskabet DSV, der har leveret et kvartalsoverskud på 314 millioner kroner, har globalt fyret 5.000 medarbejdere – heraf 550 i Danmark. Både Danfoss og DSV vil til at ansætte igen – men ikke i Danmark.
Carlsberg, hvor arbejderne lige har strejket mod ledelsens udspil til nulvækst i lønningerne, har haft et overskud på 9,4 milliarder kroner i 2009.
Danske Bank fik, overskud efter skat på 769 millioner kroner i årets tre første måneder, oplyste Politiken 4. maj. A.P. Møller - Mærsk fik i første kvartal et overskud på 3.440 millioner kroner (Maritimedanmark.dk 12. maj).
Der er altså masser af penge. Aktionærerne har tjent milliarder. På bare én dag, mandag den 10. maj, blev de danske aktionærer 70 milliarder rigere. Arbejderpartierne må kræve, at det er dem, der har tjent enorme summer, der også betaler for den krise, de selv har skabt.
