Vi har modtaget denne udtalelse fra 3F Ungdoms Landsmøde. På grund af sygdom på redaktionen har vi først været i stand til at lægge den på før nu. Udtalelsens vigtigste budskab om forsvar for arbejderklassens demokratiske rettigheder er vi helt enige i.


Regeringen vil med støtte fra Dansk Folkeparti indføre en såkaldt ”lømmelpakke”, med påskud om at sikre ro i gaderne under det forestående klimatopmøde.

3F Ungdom mener at lømmelpakken ikke kun rammer klimademonstranter, men også aktive i de faglige organisationer. Vi mener at det er et direkte angreb mod vores ret til at etablere lovlige blokader af virksomhed og institutioner der er under konflikt.

I 3F Ungdom har vi på det seneste set med bekymring på de metoder Politiet og politikerne bl.a. har brugt under den nuværende ”Skraldekonflikt” på Københavns Vestegn. Hvis dette skal være rammen for fremtidens faglige kampe, er de faglige organisationer dårligere stillet end tidligere.

Vi mener ikke at politikerne skal blande sig i den måde arbejdsmarkedets parter organiserer sig på eller i hvordan parterne bliver enige om føre konflikter på. Dette er alt sammen en del af den Danske model, som 3F Ungdom til stadighed vil forsvare.

3F Ungdom ønsker at sende et stærkt signal til Regeringen og samfundet om at vi ikke vil finde os i at man krænker vores grundlovssikrede rettigheder til at samles til demonstrationer.

Hilsen

3F Ungdoms Lømmel-landsmøde

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.