De sidste ti år, har der været forholdsvis godt gang i byggeriet. Beskæftigelsen er steget og steget og blandt mange sjak har der også været pæne lønstigninger. Men denne situation ser ikke ud til at være ved. Faldet i boligpriserne medfører i øjeblikket en voksende pessimisme blandt landets store byggevirksomheder og dette har betydet fyringer i flere firmaer.

Pessimisme blandt arbejdsgiverne
Umiddelbart er nedgangen i byggeriet ikke slået igennem for alvor. Arbejdsløsheden er stadig rekordlav, men næsten alle større entreprenørselskaber regner med færre arbejdsopgaver, især inden for nybyggeri. Børsen skriver blandt andet: “En ny konjunkturundersøgelse foretaget af Greens Analyseinstitut for dagbladet Børsen blandt 776 danske topchefer, afslører en kraftig afkøling af forventningerne til fremtiden blandt byggevirksomhederne, som melder om vigende ordreindgang og mindre salg og bebuder fyringsrunder i de kommende seks måneder.
Ifølge undersøgelsen er det i dag 34 pct. af byggevirksomhederne, som planlægger at reducere staben, mens kun hver fjerde ønsker at ansætte flere. Det er første gang i tre år, at byggevirksomhederne samlet set bebuder afskedigelser og udviklingen er mere markant, end i landets øvrige hovedbrancher.” BAT-kartellet, byggefagforbundenes samarbejdsorganisation regner med et fald på 3.500 ansatte i 2008 og i værste tilfælde 6.500.

Lønstigninger i fare
Det er tydeligt, at krisen i byggeriet ikke er slået igennem for alvor, men alt taler for, at det vil den gøre. Lønningerne i byggeriet er steget pænt det sidste stykke tid, en ser man på minimumslønningerne, halter de langt bagefter. Mens mange håndværkere tjener mellem 200 kr. og 280 kr., udgør mindstelønnen kun omkring 106 kr. For arbejdere der ikke arbejder i byggeriet, kan dette virke underligt. Men i byggeriet er meget af arbejdet akkordarbejde, hvor man enten får en opmålt pris på sit arbejde eller aftaler en bestem løn for arbejdet. På grund af den gode beskæftigelse, har det ude på pladserne været muligt at presse arbejdsgiverne til at lade lønningerne stige – men større arbejdsløshed vil betyde et pres på lønningerne og hvis krisen i byggeriet for alvor slår igennem, vil der hurtigt kunne blive tale om tilbagegang i lønnen, da det nuværende lønningsniveau er højere, end hvad overenskomsten giver. Fagbevægelsens ledelse havde ved overenskomstforhandlingerne i 2007 muligheden for at få kæmpet bedre lønningsforhold hjem. I stedet forspildte de chancen, ved at gå ud og anbefale et ’ja’ til overenskomster, der på ingen måde sikrer de nuværende arbejdsforhold.

Masser af dårlige arbejdsforhold
Da Byggefagenes Samvirke i København gennemførte 300 arbejdspladsbesøg i en storstilet aktion den 28. november sidste år, kunne de 225 aktionerende bygningshåndværkere konstatere skræmmende tilstande blandt deres kollegaer. Lønninger på ned til 36 kr. i timen og arbejdsuger på over 60 timer samt skræmmende skur- og velfærdsforhold! Især udenlandsk arbejdskraft fra Tyskland og de østeuropæiske lande havde elendige forhold. Dette viser blot den kynisme der hersker blandt pengemændene i byggeriet. En voksende arbejdsløshed vil betyde yderligere angreb. Allerede ved de første tegn på en vending i byggeriet, har flere arbejdspladser rapporteret om mestre der kræver lønnedgang. I lang tid har arbejdsgiverne måttet finde sig i svendenes krav pga. den høje beskæftigelse, men nu øjner de muligheden for at slå igen. Samtidig er sikkerhedsforholdene på arbejdspladserne under al kritik. Den borgerlige regerings besparelser på arbejdstilsynet har ikke gjort tingene bedre. Der er stadig alt for mange der dør af at arbejde i byggeriet eller som kommer til skade.

Østarbejderne
En ny stor udfordring for bygningsarbejderne, har været åbningen for arbejdskraft fra øst. Det har betydet en større mængde udenlandsk arbejdskraft i Danmark fra især Polen, de Baltiske lande og Tyskland. De flygter fra massearbejdsløshed og sultelønninger og håber på bedre forhold i Danmark. Men en del af dem, er blevet skuffede. For mange er havnet hos skruppelløse pengemænd, der under brug af trusler og andre mafiametoder, til at presse de udenlandske kollegaer til uanstændige arbejdsforhold. Fagbevægelsen, især de lokale fagforeninger, har gjort et stort stykke arbejde for at sikrer de danske overenskomster blev overholdt. Men dette er langtfra lykkedes endnu. Et problem der også er opstået, er, at nogle arbejdsgivere aflønner den udenlandske arbejdskraft med mindstelønnen. På den måde bryder arbejdsgiverne ikke overenskomsten, men aflønner samtidig deres folk med en løn, der udgør under det halve af, hvad de danske kollegaer tjener – endnu et argument for en mindsteløn på minimum 150 kr.! Nogle arbejdsgivere har været ude og forklare, at de ville fyre de danske bygningsarbejdere og beholde de udenlandske. Dette er uden tvivl ment som en provokation. Lige meget hvad, må der fortsat kæmpes for, at arbejdsforholdene ikke forringes, – om man kommer fra Danmark eller ej.

Nej til spekulation i byggeri
Det danske boligmarked er en skændsel. Der er lange ventetider på almennyttigt boligbyggeri og en arbejderfamilie har ikke råd til at bo i de fleste andels- og ejerboliger, i hvert fald i de større byer. De arbejderfamilier, der har vovet sig til at købe en ejerbolig, kan nu se sig selv fanget i en gældsfælde. Spekulationen i gæld og boliger har en taber: arbejderne – og en vinder: bankerne.

Nu er man så igen ved at indstille byggeriet af boliger. Der er tilsyneladende ikke nok profit at hente hjem på det. Samtidig står masser af luksuslejligheder tomme, fordi de koster kæmpe millionbeløb. Med andre ord, er boligmarkedet præget af en ekstrem form for planløshed. Dette er aldeles uacceptabelt. Der er stadig et stort behov for flere boliger, men det må være til en husleje, der er til at betale. Staten må igangsætte en plan for nybyggeri og derudover må der være kontrol med priserne på boliger, gældsatte arbejdere må have den nødvendige hjælp og alle tomme luksuslejligheder bør konfiskeres af staten og udlejes til arbejderfamilier, til en billig husleje. Udover det, må der med det samme indføres huslejestop for alle almennyttige boliger og de dyreste lejeboliger må gøres billiger.

Samtidig må der igangsættes en kampagne, for at sikre ordnede arbejdsforhold i byggeriet. Fagbevægelsen skal have ret til at overtage kontrollen med ethvert byggefirma der bryder overenskomsten. Underbetaling, ussel behandling af arbejdere og brud på sikkerhedsreglerne, bør medfører fængselsstraf for ejeren af firmaet. Der må arbejdes for at gennemsnitslønnen i byggeriet bliver satsen for en mindsteløn og der må tages skridt der forhindrer vinterarbejdsløshed.

Med den borgerlige regering ved magten, vil dette aldrig kunne lade sig gøre. Den eneste mulighed for at få ordentlige forhold, er ved at kæmpe for, at arbejderpartierne få flertal og at de får en ledelse der ikke er bange for at bryde med kapitalismen.