ligelønEn af de mest åbenlyse tegn på uligheden mellem mænd og kvinder er den manglende ligeløn. Selvom der ifølge loven er formel ligeløn, eksisterer der stadig en stor lønforskel. Børn og barsel er en vigtig forklaringsfaktor på løngabet.

tillidsmandsmødeAfstemningsresultaterne til OK18 beskrives af fagforeningernes PR-apparater, arbejdsmarkedsforskere og de politiske kommentatorer som en sejr og et kraftigt skulderklap til forhandlerne fra medlemmernes side. Men medlemmerne stod overfor et siciliansk tilbud, som de ikke kunne afslå.

gruppebillede- Det her handler om lige løn for lige arbejde. Det er ikke en kamp mod nogen men for os alle uanset nationalitet. Det er der mange fagforeningsfolk, der kunne lære noget af!

Ordene kommer fra talsmanden for de aktionerende stilladsarbejdere, Thomas Strømsholt. Blokaden af byggepladsen i forbindelse med HOFOR’s byggeri af Bio4 på Vindmøllevej er etableret af stilladsarbejderne med støtte fra bl.a. betonarbejderne og flere andre faggrupper. Målet er at tvinge det kommunalt-ejede selskab HOFOR til at håndhæve dets egne sociale klausuler og sørge for, at deres underleverandør, det tjekkiske stilladsfirma K2 Leseni, overholder overenskomsten.

Bio4 blokade- Vi har siden onsdag morgen besluttet at gå i strejke i sympati med stilladsarbejdernes blokade af vores byggeplads. Et tjekkisk firma udfører stilladsarbejde uden de nødvendige kurser og til underbetaling. Det er social dumping. Betonbranchen har mindst lige så store problemer med social dumping, hvis ikke flere. Derfor støtter vi stilladsarbejdernes blokade af pladsen fuldt ud, udtaler Michael, der er talsmand for betonsjakket.

Faneborg SNASDe revolutionære har i årtier sagt, at fagbevægelsen kunne gennemtvinge sine krav, hvis blot de viste sammenhold og beslutsomhed. OK18 beviste rigtigheden af denne påstand - alligevel valgte fagtoppen det rådne kompromis.

soeren og metteSøren og Mette i benlås – en kritisk krønike om folkeskolen, lærerlockouten og New Public Management - udkom i Oktober 2017 og er skrevet af graverjournalisten Anders-Peter Mathiasen. I bogen beskriver Mathiasen den misvisende, manipulerede og pilrådne ”forhandlingsproces” som i 2013 smadrede de danske folkeskolelærere og lod dem betale prisen for den nye skolereform. Det er historien at selv SF, lærerstandens eget parti, ikke formåede at forsvare dem. Forfatteren maler i denne bog et grundigt og kritisk billede af hvad lærerlockouten lærte os om den forfaldne danske model, om fremtidens klassesamarbejde og om de kampe og tæsk, de danske arbejdere i fremtiden vil stå ansigt til ansigt med.

stormøde 22 marts 2018I mange uger stod vi i en exceptionel situation. For første gang i generationer, stod fagtoppen i spidsen for en massemobilisering af den danske arbejderklasse. Danmarkshistoriens største tillidsmandsmøde blev afholdt, hvor mere end 10.000 tillidsfolk fra den offentlige sektor mødtes og fik en fornemmelse af den massive styrke den traditionelle arbejderbevægelse kan mobilisere, hvis ledelsen går forrest. Der var optimisme blandt alle fremmødte. En følelse af, at nu er det på tide at rette et slag tilbage imod den regering og det embedsapparat der i årtier har smadret arbejdsforholdene og nedgjort de offentligt ansatte.

maj68OK18 kan resultere i konflikt, som vil involvere tusindvis af offentlige arbejdere. Det inkluderer lærere, undervisere og teknisk/administrativt personale på skoler, universiteter og i resten af uddannelsessektoren. Spørgsmålet er, hvordan studerende kan støtte op om de offentlige arbejdere.

I skrivende stund er overenskomstforhandlinger i gang for knap 750.000 offentlige ansatte (OK18). 

En konflikt vil sætte klassekamp på dagsordenen i Danmark igen: mellem offentlige arbejdere på den ene side og arbejdsgiverne på den anden side, anført af Moderniseringsstyrelsen med resten af det ”etablerede” Danmark i ryggen.

Paaaaskestrejkerne banner ukendt fotografBaggrundspjece: Hvem har ikke hørt om den “danske model” eller politikere og fagforeningsfolks lovprisning af det danske arbejdsmarked. De danske arbejdere er (stadig) velorganiserede og fagforningerne er stærke. Konflikter er noget der løses over forhandlingsbordet - det er den danske model - får vi at vide.

Men det er absolut ikke den fulde sandhed. Det normalt fredelige danske klassesamarbejde mellem arbejdsgivere og fagtop er adskillige gange siden 1985 blevet rystet i sin grundvold af arbejderklassens (og i et enkelt tilfælde endda statens/arbejdsgivernes) direkteintervention. Den danske arbejderklasse har gang på gang vist sit klasseinstinkt og kampvilje i imponerende bevægelser. Men, som nedenstående gennemgang viser, er det kendetegnende at alle bevægelserne er sket på trods af fagbureaukratiet. Årsagen er den simple, at fagbureaukratiet er fuldstændig sammensmeltet med dels arbejdsgiverne, med hvem de deler dagligdag og levestandard, og dels statsapparatet. Disse store konflikter har gang på gang vist, at regler og love ikke er andet end papir, når klassekampen spidser til.

Fagbureaukratiet, arbejdsgiverne og satsapparatet ser bare helst at vi glemmer disse “uheldige” episoder. Men som revolutionære nægter vi ikke bare at glemme, men gør tværtimod alt hvad vi kan for at holde erfaringerne i live og drage alle konklusioner af dem. Ikke mindst i lyset af, at meget peger på, at vi er på vej mod en storkonflikt i den offentlige sektor netop i disse første uger af 2018. Første skridt i at forstå dynamikken i den danske arbejderbevægelse er naturligvis at danne sig et overblik over de store arbejdskampe i den moderne danmarkshistorie, hvilket er formålet med dette dokument.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.