Bevægelsen er kun lige begyndt i Danmark, men potentialet er enormt. Billede: Eget

De heroiske universitetsbelejringer i USA har spredt sig kloden rundt og er nu også nået til Danmark. I mandags slog studerende på Københavns Universitet telte op på CSS campus for at kræve, at universitetets ledelse erkender, at det israelske regime begår folkemord mod den palæstinensiske befolkning, og at den stopper al investering og samarbejde med den israelske stat og dens institutioner.

Studerende på alle kontinenter har over de sidste syv måneder været vidne til et af de mest barbariske angreb på et undertrykt folk i moderne historie. Vestens ledere og institutioner har bakket op om israelsk imperialismes massemord. Det har affødt en enorm modstandsbevægelse, hvor især unge har gået forrest i kampen mod de vestlige regeringers aktive involvering i udryddelsen af det palæstinensiske folk.

Bevægelserne på alverdens universiteter er en ekstremt positiv eskalering af kampen for et frit Palæstina. Imidlertid rejser det afgørende spørgsmål sig; hvad der kan få dem til at lykkes med rent faktisk at gøre en ende på Israels udryddelseskrig. En diskussion af netop det spørgsmål bør tages ivrigt op af studerende og ansatte på alle uddannelsesinstitutioner, så oprøret kan lægge maksimalt pres på og i sidste ende vælte den historisk upopulære SVM-regering.

Hvem bærer skylden?

Israel har længe ageret som vestlig imperialismes brohoved ind i Mellemøsten for at sikre deres interesser i regionen. Israel er derfor en vigtig allieret for USA såvel som Danmark.

Dansk kapitalisme og hele den danske stat er langt fra uden skyld. Danske virksomheder driver rovdrift på hele Mellemøsten i alliance med USA og Netanyahus zionistiske regime, som de i øvrigt forsyner med våben.

Den danske stat bakker loyalt op om Israels såkaldte “ret til at forsvare sig selv”, men denne tomme frase dækker for de vestlige imperialister kun over deres egne interesser i regionen — se blot, hvad de i vores levetid har gjort i lande som Irak, Afghanistan og Libyen. 

Københavns Universitet er, ligesom al uddannelse under kapitalismen, ikke en neutral institution. Under dække af retten til “fri forskning” agerer de som en ideologisk forsvarer af erhvervsinteresser og den imperialistiske danske stat. Da Rusland invaderede Ukraine i 2022, var KU hurtigt ude og makke ret efter regeringen; samarbejder blev opsagt, og forbindelsen til Rusland blev skåret. Piben har dog fået en anden lyd når det kommer til Israel, en af Danmarks og Vestens allierede. Det er hykleri af himmelråbende karakter.

Indtil videre har KU “tilladt” studerende at belejre dele af CSS, men vi må ikke tage fejl. En tilladelse som denne er ikke en imødekommelse af studenternes krav eller en invitation til en reel dialog, men et forsøg på at lade studerendes modstand løbe ud i sandet. 

Vi må kæde universitetsoprøret for et frit Palæstina sammen med nødvendigheden af at gøre op med hele den måde vores uddannelsesinstitutioner drives på under kapitalismen. Her er det nemlig ikke faglighed eller forskning, der er i højsædet, men at institutioner som vores universiteter skal imødekomme store virksomheders interesser og profitmaksimering og skal give et akademisk og fagligt dække for den danske stats lydige samarbejde med f.eks USA og Israel.

Ser man på f.eks bestyrelsen på universiteter som KU, reflekterer den ikke studerende eller ansattes vilje, men er udgjort af et flertal af eksterne “interessenter” fra direktionsgangene. Her forvaltes regeringens angreb på studerende, forskere og undervisere lydigt, mens de sølle rester af studenterdemokrati afvikles bag kulisserne.

Som studerende, undervisere, forskere og teknisk-administrativt personale må vi gå i offensiven og sige åbent, at vores kamp for et frit Palæstina ikke kommer til at foregå med hatten i hånden på rektors kontor. Vi vil ikke have sympatierklæringer eller “tilladelser” til at slå en håndfuld telte op — vi vil starte en massebevægelse, der tager demokratisk kontrol over vores uddannelse og arbejdsplads, og som får regeringen til at ryste i bukserne over at have tabt kontrollen over en af de institutioner, de bruger til at retfærdiggøre dansk imperialismes opbakning til den israelske stat.

Kun gennem demokratisk kontrol over universiteterne kan vi smide kapitalen og imperialismen ud af vores uddannelse og skabe en stærk bevægelse i solidaritet med Palæstina. 

For en bred bevægelse af studerende mod regeringen   

Studenterbevægelsen i USA har vist, at en bred mobilisering af studerende og arbejdere er det stærkeste våben, hvis vi skal tage kampen op mod vores regering. 

I USA har flertallet af studerende kastet sig ind i bevægelsen på et hav af universiteter. Her er undervisere og andre af universitetets arbejdere kommet ud i solidaritet med dem, og flere steder har de endda rakt ud til den bredere arbejderbevægelse og fagforeningerne.

I Danmark har bevægelsen allerede skabt stor opmærksomhed og rammer uden tvivl ned i en bred følelse hos et flertal af studerende, om at vi må gøre noget. De ser til USA og spørger, hvilke skridt  i den rigtige retning vi kan tage herhjemme nu. 

Bevægelsen skal til at begynde med bredere ud på CSS, hvor campen lige nu befinder sig, og ud til resten af KU’s fakulteter. Den umiddelbare interesse, vi har oplevet fra de studerende, vi har snakket med, for netop det perspektiv henover de seneste dage, vidner om det kæmpe potentiale, der findes.

Sådan en udbredelse kan kun ske gennem en energisk mobilisering, hvor vi overbeviser vores medstuderende om nødvendigheden af, at de går med i bevægelsen. Den bedste måde at mobilisere på er ikke gennem en statisk camp, men gennem klasserunder, flyeruddelinger, stormøder og brandtaler. Derfor er vi nødt til demokratisk at diskutere, hvilke krav vi skal stille, og lægge en konkret plan for de skridt, vi skal tage for at skabe en massebevægelse, der kan indfri dem. 

Studerende har en vigtig rolle at spille i kampen mod dansk og vestlig imperialisme, men i  øjeblikket holder bevægelsens krav sig inden for universitetets fire vægge. Det er fuldkommen korrekt, at vi skal stille krav til KU, men mange studerende retter helt instinktivt størstedelen af deres vrede mod regeringen. Det er Mette Frederiksen og co., der virkelig har blod på hænderne i Danmark, og det er regeringen, der i sidste ende styrer vores uddannelse, og også dem, der mest aktivt holder hånden under Netanyahus morderiske regime. Kampen for et frit Palæstina i Danmark, på gaden og på uddannelserne, må og skal være en kamp mod regeringen.

Klassekamp og kommunisme

Allerede nu er det vigtigt, at vi som studerende diskuterer, hvordan bevægelsen spreder sig til arbejderklassen. Gennem historien har enhver kamp mod imperialismen fået mangedobbelt styrke gennem strejker og arbejdsnedlæggelser. Arbejderklassens størrelse og dens essentielle rolle i samfundet, i Danmark og i resten af verden, betyder, at det i sidste ende alene er den klasse, der har reel magt til at ramme kapitalisterne og deres politiske repræsentanter der, hvor det gør ondt — på pengepungen. 

Ser vi på, hvad der historisk har været den stærkeste kampform i Palæstina selv, finder vi Intifadaen — revolutionær massekamp, hvor det store flertal af befolkningen gør brug af arbejderklassens metoder til at lamme det zionistiske regime. De metoder er stadig den eneste vej frem og forbliver den mest effektive måde at kæmpe for varig frigørelse af det forarmede palæstinensiske folk på.

I Danmark kan arbejderklassens aktive involvering i en eskalering af kampen for et frit Palæstina være det, der vælter regeringen og gør en ende på dansk imperialismes ledtog med det israelske regime. 

I maj ‘68 i Frankrig eksempelvis indledte de studerende i Paris en historisk bevægelse mod Charles de Gaulles reaktionære og imperialistiske regering. Den bevægelses styrke lå netop i, at den rakte ud over universitetets vægge og nåede ind i arbejderklassen. Ved sit højdepunkt var mange millioner franske arbejdere i strejke, og De Gaulle måtte flygte ud af landet i en helikopter. 

Trods en forkert politik fra bevægelsens ledere, der pænt bød De Gaulle tilbage til præsidentpaladset, viste Maj ‘68, hvad potentialet er, når studerende og arbejdere går i fælles kamp. 

I Danmark har vi i disse dage en gylden mulighed for at tage bevægelsen mod det israelske regimes folkedrab til nye højder. Vores regering er svag og forhadt. Ved at sprede bevægelsen til alle universiteter i Danmark og bringe arbejderne ind i kampen, skal vi gå i offensiven og rejse parolen om at vælte regeringen. 

Bevægelsen er kun lige begyndt i Danmark, men potentialet er enormt. Som kommunister vil vi være i hjertet af studenternes kamp, hvor end vi er til stede. Vi vil argumentere for behovet for at vælte hele det kapitalistiske system, sætte universiteter under de studerende og arbejdernes kontrol som led i at tage hele økonomien ud af kapitalisternes hænder og opbygge et socialistisk samfund uden krig og udbytning.

• Ikke en eneste krone til den zionistiske krigsmaskine! Skær alle universitetets økonomiske bånd til Israel!

• For universiteter og uddannelsesinstitutioner styret af de studerende og arbejderne!

• For arbejderklassens nedlukning og boykot af enhver industri eller virksomhed, der muliggør Israels forbrydelser! 

• Ned med dansk imperialisme! Vælt SVM-regeringen! 

• Befri Gaza! Befri Palæstina! Intifada indtil sejr!

GÅ MED I RKP!