Marts-udgaven af Socialistisk Standpunkt har en række artikler om kvindekampen fra et klasseperspektiv. Louise Wilk-Zerahn skriver i artiklen ”Kvindekamp er klassekamp”, at kvindekampen ikke er en kulturel kamp, der kan adskilles fra kampen om samfundets grundlæggende strukturer. Artiklen argumenterer imod kønskvotering og småborgerlig feminisme, der anser kvindespørgsmålet som adskilt fra klassespørgsmålet og for, at kampen for frigørelse af det store flertal er en fælles kamp for arbejderklassens mænd og kvinder.

Diskussioner i SF
I artiklen Øget uro i SF stiller vi skarpt på nogle af de diskussioner og debatter, der rører sig i SF. Der rejste sig en stor stemme af utilfredshed i partiet, da Villy Søvndal i februar i hårde vendinger angreb et integrationstiltag i form af en gruppe for mødrene på Holbergsskolen i København. Mange SF’ere føler, at deres kritik og forslag støder ind i en mur og slet ikke når partiets ledelse. Den daglige politik bliver besluttet uden, at partiforeningerne bliver inddraget. Senest er partiets ikke-valgte ”strategiske rådgiver”, Thor Möger Pedersen, en af hovedmændene bag partiets kurs mod højre, på det nærmeste blevet kronet som ny næstformand.

Revolutionen i Iran
Hamid Alizadeh gør i artiklen Behov for ledelse og organisation status over den iranske revolution, der begyndte i juni sidste år. Han forklarer, at processen er en levende kamp, der ikke udtrykker sig som en lige linje, men på en ujævn og modsætningsfyldt facon. Den massive undertrykkelse og massehenrettelserne i slutningen af 1980’erne ødelagde de organiserede strukturer i arbejderklassen. Kun traditionerne stod tilbage. Opgaven for den revolutionære bevægelse og de unge lokale ledere er nu at bygge lokale forsvars- og aktionskomiteer, der må forbindes lokalt og op til nationalt plan. Dette, kombineret med en orientering imod arbejderklassen og en generalstrejke, vil betyde, at sejren over den islamiske republik er nær.

Tegn abonnement nu! Seks numre af ren socialisme leveret i brevsprækken - kun 150 kr.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.